EU-ropa eller ØV-ropa?

Status for Europa

Ydre pres fra Rusland (Ukraine-krigen) og USA (isolationisme) fører til brat opvågning. Home Alone.

EU er en politisk dværg. Skifter fokus fra indadvendt integration til vækst og udadvendt sikkerhed.

EU er en Union af nationalstater: Forskellige sprog, kulturer, og historie med indbyrdes rivalisering.

EU står svagt militært, men hurtig oprustning er på vej. Ingen beslutningsdygtig EU-ledelse.

EU har mistet den troværdige atommagt UK. Den anden (Frankrig) er ikke troværdig. Et problem.

EU har trods immigration pæn intern social stabilitet takket være strukturen med Superstater.

EU består af dysfunktionelle, bureaukratisk-politisk styrede superstater med lav vækst.

EU er politisk endt i en blindgyde, hvor udlevede pamper-partier krampagtigt har regeringsmagten.

EU har et dynamisk erhvervsliv med mange højt specialiserede og teknisk set stærke selskaber.

EU står på perronen i en verden, hvor magtspillet foregår mellem USA og Kina. Rusland er YT.

England (plus Norge med olie/gas og Schweiz med sin egen store valuta) er kritisk svag.

Konklusion: Europa (primært EU) må finde sig i en kommende fredsaftale for Ukraine, som fastlægges af de to nedrykningstruede stormagter USA og Rusland. Kina bakker op om sidstnævnte. En sikring af Ukraine mod nye russiske overfald er det afgørende punkt. Landkortet vil blive tegnet om, og der kommer ingen ”Nürnberg proces” om ansvaret eller erstatninger. Et nyt jerntæppe ved Ruslands vestlige grænse må påregnes med kold fred mellem EU og Rusland. Trump i USA er ligeglad og ønsker formentlig fuldt normale forbindelser efter en fredsaftale.

Fornyet fred i Europa vil åbne for samkvem med og integration af Ukraine i EU under beskyttelse via militær tilstedeværelse af tropper fra udvalgte lande. Et økonomisk opsving i EU kan begynde.

De ydre trusler for Europa drejer sig primært om Rusland. Hvis/Når Rusland rammes af indre opløsning og sammenbrud som stat, vil der opstå en helt ny situation. Det er perspektivet. Hvis udviklingen kommer til at foregå i små trin, kan et opbrud i Belarus blive første led.

Der er stor lighed i USA og Europa i den indre samfundsmæssige og politiske situation: Superstaten og det dysfunktionelle demokrati (IT-bureaukrati). Forskellen er, at USA (indtil videre) er en nation, mens EU er et kludetæppe af gamle nationalstater. Problemet med dysfunktionelle superstater (Big Government) er dog størst i Europa (socialdemokratiske velfærdsstater). Højredrejningen foregår med neonationalisme som tema/ideologi. ”Dræn sumpen” giver nemlig få stemmer fra vælgerne i EU’s forkælede velfærdsnationer. Se på Trump, og forbered dig på samme (forsinkede) retning i Europa.

Perspektiver for 2050: Europa – EU-ropa – ØV-ropa

Problemformulering: Europa står svagt mht. økonomisk vækstevne, IT-lokomotiver, intern enighed og beslutningsevne i EU, tyndbenet udenrigspolitik og bureaukratisk udtænkning af strategier. Kort sagt er vi bagefter på næsten alle punkter. Vores styrke består i indre stabilitet, god uddannelse, pæn dækning med boliger/infrastruktur (lavt investeringsbehov) og højt indkomstniveau, altså en god udgangsposition, men den eroderer dag for dag. Verden udenom rykker hurtigere end vi gør.

Hvad ønsker vi at opnå? Er det en politisk ambition om at blive en geopolitisk stormagt? Er det et ønske om at være selvberoende i eget hus (uafhængig af tæt samarbejde med USA)? Er det integration for at omdanne EU til en nation? Er det et frit samfund med plads til udvikling nedefra?

Udviklingen går i retning mod en multipolar verdensorden (1. Division bestående af USA, EU, Kina, Indien fulgt af 2. Division med Japan, Korea, UK, Taiwan, Brasilien, Mexico og 3. Division med Canada, Australien, Indonesien, Sydafrika, Nigeria. Råvarelande (olie/naturgas) er fortsat vigtige.

Perspektiver for Europa frem til 2030-35:

Afslutning af krigen i Ukraine. Et nyt Jerntæppe ved Ruslands vestgrænse må påregnes, altså reelt rettet mod EU. Lukasjenko’s styre i Belarus kan kollapse, og så vil Putin formentlig indsætte en marionet. Putin-styret i Rusland er næppe i stand til at fastholde magten 10 år frem. Ruslands tid som atomar stormagt vil ophøre. En opsplitning i flere nye lande er sandsynlig. Kina kan tænkes at ”sætte sig” på store dele af Ruslands østligste områder. 

Ydre trusler er afgørende for den indre politiske og samfundsmæssige udvikling i de europæiske lande. Indledningsvis (2025-35) dominerer frygt for Rusland, svigt af USA i NATO-alliancen og problematikken med indvandring fra Mellemøsten, Afrika og før eller siden Rusland-Belarus. Pendulet svinger over mod Neonationalisme (isolationisme i lighed med USA). ”De gamle idioters tid” kulminerer. Da EU er en Union (kludetæppe), vil et opgør med Superstaten næppe tage fart.

Økonomisk er der udsigt til et stort opsving med politisk dikterede mål som drivkraft. Ukraine skal omfavnes og integreres i Vesteuropa (EU-medlemskab inden for få år), oprustningen udrulles, grøn omstilling geares op, modernisering af infrastruktur og aktiv støtte til forceret opbygning af private firmaer med ledende stilling inden for IT (modtræk over for de amerikanske giganter). Kapaciteten inden for energi og våben skal sikres/forstærkes. EU vil ikke længere fremstå som afhængig af USA.

Demand Pull inflation må påregnes, og dermed et markant løft i renteniveauet. Euro vil stå stærkt i international værdi.   

Usikkerhedsfaktorer i EU: bliver det en politisk styret udvikling, eller vækst via private aktører?

Usikkerhedsfaktorer udefra: Kollapser USA i rollen som Supermagten? Klinkes skårene for EU-USA samarbejdet (fælles front mod Kina)? Hvordan bliver forløbet med Rusland’s sammenbrud? Kan Kina holdes sammen af Kommunistpartiet? Overraskelsesmuligheder fra de muslimske lande eller Indien plus det helt åbne spørgsmål om The Unknown Unknowns.

Perspektiv for Europa i tiden efter 2030-35: Et fælles Europa – Et EUropa – Et ØVropa (skuffelse):

Skift fra fokus på stormagter til mennesker og de enkelte virksomheder. Individualisme. Et oprør blandt de yngre generationer (op til 50 år) i protest mod gamle dysfunktionelle bureaukratiske superstater (overbeskatning med fejlagtig ressource anvendelse, kontrol, overvågning), hvor borgerne ikke kan få positive muligheder for virketrang og livsudfoldelse.  

”De gamle idioters tid” (og deres politiske pamper-partier) er forbi. ”De Sent Udviklede” må give op og afgive magten over superstaten i det politisk-administrative system. Opløsning indefra.

Interessant inspiration

Civilisationernes sammenstød (Samuel Huntington 1996),

Fanget af Geografien (Tim Marshall 2015 med senere opfølgninger),

Morten Springborg om Big Government (cww.dk/indsigter),

Livsvisdom i 10 punkter med vægt på punkt 5. Se punkterne her

Hillerød 28-08-2025 Udgave I