SWOT – MELLEMLANGT SIGT (9-12 måneder frem)

Styrker, svagheder, muligheder og trusler for aktier 

 

Styrker-Svagheder-Muligheder-Trusler for aktier på 9-12 måneders sigt

NB: Sidst justeret og præciseret i Uge 30 2022. Uforandret hovedindhold.

Styrker

findes i selskabernes økonomiske kraft til at skabe værditilvækst. Maskinkraften er blevet forbedret under Corona-forløbet, hvor mange selskaber brugte pausen til at reorganisere sig internt og forbedre deres tilbud (e-handel) og arbejdsmetoder (hjemmearbejde og mere fleksibel udførelse af opgaver). Effektiviteten vil blive forbedret fremover. Realsektoren i erhvervslivet klarer sig godt. Regnskaberne for 2021 har bekræftet det – selv om der er tale om en ”ny normal” tilstand. Det overraskende udviklingsforløb med Ruslands angreb på Ukraine (24-02) har yderligere øget interessen for selskaber i realsektoren, herunder udvinding af energi. 

Svagheder

De svage punkter drejer sig om usikre forhold i efterspørgslen på mere følsomme tilbud, som let kan udskydes/undlades eller er afhængig af positiv særbehandling i form af tilskud, ordrer og regler fastlagt af Staten (politikerne). Vestlandene mangler indre robusthed ”ude i samfundet”, idet realsektoren er blevet for lille målt i forhold til hele økonomien (og dermed også det politiske flertal blandt vælgerne). Der er tale om en farlig form for kortslutning. Det har resulteret i et højt og fortsat stigende skattetryk med mange kunstige/opfundne former for beskæftigelse (ikke arbejde). Eksplosionen i år i inflation har rod i netop denne struktur med begrænset kapacitet efter en årrække med lave reale investeringer. Permanente statsunderskud og dermed voksende statsgæld er ligeledes en følge af denne struktur. Hver gang et erhverv kommer i klemme, skal det have hjælp af Staten, da ingen kan stå på egne ben ved at spare op pga. de høje skatter (konsolidere sig økonomisk). Det samme gælder for store grupper af svagt stillede i befolkningen. Deres betydning som vælgere gør de politiske partier villige til at bevilge nye tilskud.   

Import dækker en stor del af vareforbruget efter udflytning af virksomheder (globalisering), og udenlandsk arbejdskraft indgår ligeledes med stor vægt. Vi prøver i I-landene at overbevise hinanden om, at vi kan opnå velstand med en struktur, hvor ”vi lever af at klippe hinanden” ved servicejobs (IT), udførelse af politisk-administrativt fastlagte besværlige procedurer (indebærer endnu flere kunstige jobs, som er fastlagt af myndigheder) og kapitalgevinster på fast ejendom.

Den indbildte/kunstige velstand holder midlertidigt sammen på samfundet, men udviklingen er ikke holdbar. Dybest set er vore postmoderne vestlige forbrugersamfund ikke bæredygtige

Muligheder

Potentialet ligger i genrejsning af økonomien efter Corona-nedlukningen og en forskydning i efterspørgslen tilbage mod de reelle behov hos forbrugere og virksomheder. I genrejsningsfasen vil der være ekstra gang i aktiviteten som følge af offensive statslige programmer og projekter (store statsunderskud). Politikerne prøver på den måde at vise deres betydning som ledere og opnå anerkendelse (din stemme ved næste valg).

Men Ukraine-krigen har afsporet/forsinket dette forløb.

Den økonomiske fremgang skulle i 2022 til at tage fuld fart i byerhverv (privat service og detailhandel). Det ville gavne erhvervslivet i bred forstand og føre til et opsving i konjunkturerne. Omvendt ser IT-boom’et (især aktiemæssigt) ud til at være kulmineret, altså må der komme en normalisering for de moderne IT-konceptfirmaer. Hjælpen fra statsstøtteprogrammer er midlertidig.

På aktiemarkedet forventer vi en sektorrotation bort fra uhørt stor vægt i IT-aktier (USA) over mod mere traditionelle selskaber i realsektoren. Da sidstnævnte har en langt mindre størrelse opgjort i børsværdi, kan der opstå kraftige ryk opad for aktier af den gamle/normale type. Samme mekanik gælder geografisk: EU (opad) og USA (nedad). Prisniveauet (P/E tal) for Value (og europæiske) aktier kan derfor rykke opad og blive højt, hvis der indtræder en hurtig sektorrotation væk fra IT som FAANG+ selskaberne.

Uklarheden fra Ukraine-krigen kaster imidlertid lange, sorte skygger. Derfor er perspektivet næppe en direkte sektorrotation væk fra IT og ind i traditionelle aktier. Det tegner til at blive et famlende forløb med Stockpicking af stærke selskaber og herigennem gradvis dannelse af en ny positiv trend.

En jubelreaktion (Relief Rally) ved en pludselig fredsafslutning er ved at blive en mulighed.

Trusler

Angrebet på Ukraine indebærer et nyt og meget alvorligt billede angående trusler. På kort sigt udgør dette åbne og uafklarede forløb den største bekymring. Der er krig i Europa lige uden for NATO’s område. Der er udsigt til nye NATO-grænser direkte op ad Rusland efter denne krig. Ikke godt.

Den største generelle aktietrussel kommer ellers fra den negative påvirkning af nedturen i de ekstremt højt prissatte IT-aktier i USA. Børskurserne var ekstreme og derfor uholdbare på talrige af de førende selskaber som Tesla, Apple, Amazon, Google, Facebook, Netflix, Microsoft, Nvidia, osv. I stedet for et decideret IT-krak ser der ud til at blive tale om en glidende nedtur med et eller et par ens selskaber ad gangen, altså et langsomt tempo. Et IT-børskrak truer derfor næppe længere.

En sektorrotation på børsen væk fra IT (moderne digital omstilling) til mere almindelige selskaber er vores gæt, men som anført ovenfor kan startfasen få Stockpicking som metode/drivkraft.

Boom’et i råvarepriser og aktiekurserne i denne sektor holdt pause i 2021 med et setback. Et nyt og bredere ryk opad i råvarepriserne (energi) er indtrådt og forstærkes af usikkerheden angående Ukraine. Det udgør en trussel/bremse i økonomien (inflationær og bremsende påvirkning, herunder højere rente). Høj inflation med energi i spidsen dræner i år (2022) købekraften på alle andre ting.

Overordnet set er der udsigt til stigende rente med USA placeret i spidsen. Det vil på langt sigt betyde modvind for aktierne, men hvornår? Centralbankerne vil på enhver måde søge at forsinke en udvikling med rentestigninger. En rolig og langsom stigning i renteniveauet er Best Case. Hvis det lykkes, vil renteforholdene ikke kunne genere aktierne i de første par år. Der vil være støj og frygt.

Men der er risiko for et spring opad i markedsrenterne på muligvis 1-2 pct. Her har Euroland størst risiko men er alligevel placeret bagest mht. rentestigninger. Problemet skyldes, at centralbankerne (ansporet af regeringer) i al for lang tid har benyttet sig af nul-renter og støtteopkøb af obligationer.

Her i sommeren 2022 prøver ECB angiveligt at yde særhjælp til svage lande som Italien for at holde sammen på Eurolandsprojektet. Man er med vilje langt bagefter i processen med at løfte renterne opad. En eventuel abrupt optur i renterne vil kunne udløse et chok. ECB søger at afværge det. Renteuro kan udløse et chok med krisestemning på aktiemarkedet og kursfald som konsekvens.  

Priserne på boliger er et andet følsomt punkt, men trægheden i gennemslaget af stigende rente udgør en udglattende faktor. Højere inflation støtter også boligpriserne. Reaktionen må komme forsinket. Den afgørende trussel er en regulær recession (fald i BNP på mere end et par procent).