Skuffelserne igennem 2022 skal jeg ikke trætte læserne med men blot opsummere forløbet som resultat af et afbræk i den igangsatte genopretning efter Corona-nedlukningerne.
Årsagen var Ruslands angreb på Ukraine 24-02. Det satte yderligere skub i inflationen og udløste store ringvirkninger i Europa. Vestlandenes uregulerede markedsøkonomi viste sig at være en legeplads for spekulation i priserne på energi pga. mulige forsyningsproblemer. Der var mere tale om frygt og spekulation end reelle problemer.
Ekstremt høje priser ramte borgerne lige i ansigtet på privatøkonomien. Vi har aldrig hørt ret meget fra den anden side af mønten. Profitmagerne i dette spil er klogt nok tavse. Det var jo mest af alt en forventningskrise, som udfoldede sig i en ramme af kunstige markedsforhold konstrueret af EU-myndighederne.
”Markedet” var tidligere blevet opfundet for at fremme den grønne omstilling, konkurrence og integration. Eneste positive resultat af de vanvittige interne energipriser i EU var et drastisk fald i forbruget af naturgas og elektricitet.
Normalt klarer Staten kriser med voldsomme merudgifter fra såkaldt eksogene stød, men det er ikke sket denne gang. I Danmark er der bevilget særlige tilskud til udvalgte grupper med et formodet ekstra behov, men de faktiske udbetalinger tyder på administrativt IT-kaos.
På den modsatte side har EU søgt indført særbeskatning af energileverandører, som formodes at tjene enormt på priskrisen. Her hjemme er det ikke blevet gennemført. EU’s initiativ forekommer da også at være et paradenummer for at vise handlekraft over for befolkningen. Et slag i luften.
Tiden og sund fornuft læger alle sår. EU formår endog at klare sig trods minimal import af gas fra Rusland. Når der atter bliver fred og afspænding i og omkring Rusland, vil der starte et gevaldigt opgør om EU’s håndtering af energi. USA har klaret sig takket være udvinding af egen energi.
Økonomisk er vi havnet i en ”krise på mange punkter” situation. Det er farligt. Fornyet kraftig inflation har ædt købekraften op og truer med at skabe recession. Udbydere hæver deres priser, og der er masser af penge efter Corona-årene med vidt åbne statskasser.
Glem alt om det fine ord fra Corona-tiden: Samfundssind. Alle udnytter deres mulighed for at hæve priser og fortjeneste. Renterne er omsider ved at følge med opad, men der er et stort efterslæb. Centralbankerne lullede sig selv i søvn ud fra en ide om uendelig handlefrihed.
Nu skal de hæve renterne i en økonomi, som bremser op. Udfaldet kan blive en ny miniudgave af 1970’ernes slutfase med stagflatio
Årsskiftet: Bear Market test skal afsluttes – eller gentages
På aktiemarkedet har Ukraine-krigen fungeret som en kæp i hjulet på det økonomiske opsving efter Corona. Andet halvår 2021 havde haft et kursniveau på All Time High med udfladning. Markedets optur var kørt træt.
Vi har i 2022 været igennem en lang Bear Market test med kursfald på ca. 20 pct. Isen holdt, og en famlende genrejsning er i gang på de fleste børser.
Med forbehold for en ny test no. 2, som jeg formoder vil indtræffe, peger pilen faktisk opad igen. Markedets indre stemme ultimo 2022 må fortolkes sådan: det bliver alt sammen godt.
Der er imidlertid en meget stor og vigtig undtagelse: Nasdaq med IT-aktierne, som var nået meget højere op end alle andre børser. Fra All Time High (ca. 16.000) er der over 30 pct. ned til dagens værdi på 11.082.
Hvis man ser på kursudviklingen over 20 år, ligger Nasdaq efter tab af sin bjergtinde fortsat 7,4 gange så højt, mens Dow Jones ligger i 3,8 gange og S&P 4,5 gange så højt som november 2002. I Europa har DAX opnået 4,3 gange, mens Stoxx50 indekset er elendigt med kun 1,6 gange.
Ud fra denne grove sammenligning har Nasdaq risiko for tab af en tredjedel, hvis normen ansættes til 5 gange. Det svarer til 7.500 i værdi. Overprisen betales for vækstdrømme, og det spørgsmål må man så overveje nøje. Er IT-aktierne pengene værd?
Pointen er, at vi befinder os i et afgørende (vende-)punkt. Kursudviklingen peger faktisk i positiv retning for næsten alle parametre: aktiekurserne (med undtagelse af Nasdaq), olieprisen, renterne på obligationer, Dollarkursen svækkes (Safe Haven under kriser) og selv guldprisen er stabil.
Til gengæld er realøkonomien ved at gå i stå, og en recession truer med mulighed for stagflation.
Centralbankerne søger at knække høj inflation ved højlydt at demonstrere handlekraft omkring renteforhøjelser. De er dog stærkt forsinkede i forhold til tallene for inflationen, som omsider begynder at glide nedad af sig selv.
Fed er anfører og nærmer sig et ansvarligt renteniveau (ca. 5,0 pct.). ECB er knapt nok kommet i gang. De tøver og prøver at tage hensyn til den hårde påvirkning i Euroland fra priseksplosionen på el og naturgas.
ECB ønsker tydeligt at yde støtte til de svage Eurolande, så de ikke lider rentedøden. Det vil true stabiliteten i Euro-projektet, og Euro’en skal frem for alt overleve uændret.
Den teoretisk rigtige løsning er at indføre fælles statsgæld/obligationer i Euroland, men det vil de stærke lande med Tyskland i spidsen ikke høre tale om. EU’s Stabilitetsfond bryder dog denne is.
Pengene er hurtigere end realøkonomien og politikerne
Balladepunktet i disse år er, at pengeflommen i verden er enorm og samtidig er der en misforstået accept af vilde prisudsving på alt som formodes at foregå på frie markeder. Vi er desværre havnet med en vanartet form for spekulationsøkonomi.
Der er voldsom søgang i bassinet. Det bedste eksempel er udskejelserne i det seneste års tid på EU’s selvopfundne markeder for energi og CO2. Forløbet har været ude af kontrol. EU-myndighederne har set rådvildt til uden reelt at gribe.
Sædvanen tro blev der af EU-kommissionen over for befolkningen lanceret et paradenummer med fokus på særbeskatning af ekstraordinære profitter inden for energi. Energikøberne, som betalte gildet, fik ingenting. De gode græd, og de onde lo.
Nu skal vi så passere igennem et minefelt, hvor økonomien skal reddes fra recession og inflation. Samtidig fortsætter belastningen fra Ukraine-krigen, som har virket næsten lammende. Alle venter bare på en acceptabel fredsafslutning i Ukraine.
Indtil da kræves der yderligere hjælp i stadig flere former, da levevilkårene for befolkningen i landet er forfærdelige.
Putin-Rusland indledte krigen og sidder derfor også med nøglen til at indstille invasionen og kamphandlingerne. Især EU’s langsomme og trinvise indsats har forlænget krigen. Worst Case er udvidelse med et angreb på Ukraine fra Belarus.
Best Case er et kup i Moskva og sammenbrud i det russiske militær, som så må trække sig hjem fra frontlinjen. Alt kan ændre sig i løbet af et par døgn.
Som konsekvens vil Putin’s bunker-regime falde omkuld. Det kan dog tage tid og kræve flere trin at nå frem til en afgørende demilitarisering af verdens Enfant Terrible. Ting tager tid, men pludselig kan det gå stærkt. I krig kan alting ske.
Umiddelbart betragtet må det påregnes, at pengene i spekulationsøkonomien er hurtigst og vil styre forløbet i den næste fase. Frygt for inflation og virkelig høje nominelle renter (udbasuneret af centralbankerne) kan udløse uro og fremme en recession.
Det kan ramme aktiemarkedet med en chokeffekt – just som de finansielle parametre ellers peger i positiv retning.
Realøkonomien er langsomt ved at bremse op. Som privatpersoner drosler vi ned for
købsbeslutninger og forbruget skifter over mod køb af billigere varer. Nedskæringer med fyringsrunder og fald i prisen på boliger er de to store bekymringer. Du kender ikke dagen i morgen. Hold derfor på pengene.
Politisk redning af borgerne er der lang leveringstid på. Ekstra sikkerhedsnet styres af de faktiske problemers omfang. Der er måneders forsinkelse fra den kant. Alt vil atter være godt igen, når de begynder at reagere.
Situationsbeskrivelse ultimo 2022
Perspektivet for 1. halvår 2023 er højspændt og præget af dyb uklarhed. Der er signalforvirring i det økonomiske felt, hvor pilene på markederne begynder at pege opad. De langstrakte Bear Market test i aktiemarkedet blev klaret uden start på en alvorlig nedtur. Undtagelsen er Nasdaq. Kursniveauet holder fast i All Time High området – men det er en situation, som let kan blive anfægtet.
Problemerne med inflation og urealistisk lave renteforhold er nemlig ikke løst eller bragt under blot nogenlunde kontrol. Økonomien er ved at gå i stå, altså er recession indtrådt. Boligpriserne falder, og afskedigelser begynder i virksomheder, herunder byggesektoren.
Obligationsmarkedet rummer stor risiko, og her kan Eurolandene & Omegn (Danmark) hurtigt komme i uføre. Renteforholdene for obligationer i Euroland har voldsom Down Side Risk. Der er mulighed for store kurstab fra selve renteniveauet og direkte kredittab.
Der hænger et Damoklessværd over banksektoren. Årets problemer og kapitalgenopretning i Credit Suisse (netop tilført 30 mia. kroner i egenkapital) er værd at bemærke om end der angiveligt findes en række årsager hertil.
England oplevede i oktober en nærdødskrise, som vi nok gør klogt i at tage ved lære af. UK er worst case, da landet har en svag, åben økonomi og står mutters alene i verden efter Brexit.
De positive forhold er ny realisme i Kina med ophør af hårde Corona-nedlukninger og tidsfaktoren, som læger alle sår i livet. Krigen i Ukraine vil få en afslutning. Den kan komme i morgen, hvis Putin-styret væltes.
Hvis Rusland først skal slides ned, afhænger forløbet af Ukraine’s evne til at gennemføre succesfulde militære operationer. Vesten må tilføre dem våben og yde indirekte støtte i massivt omfang. Det er alles gæt, hvordan forløbet vil blive, og i krigssituationer er alt muligt.
Min vurdering lyder, at Rusland må give op inden for kort tid og indlede drøftelser om fred.
Ned og op
Økonomien og aktiemarkedet skal passere igennem et minefelt. Det afgørende punkt bliver afslutningen af Ukraine-krigen og følgevirkningerne heraf, hvor Ukraine, Belarus og Rusland er i centrum.
Balladepunktet er, at vi i Europa er blevet paralyseret af Ukraine-krigen pga. den afsindige karakter fra Putin-styrets side. Den frygt Vesteuropa levede med i Den Kolde Krig er blevet til virkelighed, og dermed trues vi også på ny.
Ruslands militære slagkraft har vist sig at være elendig selv om brutaliteten er forfærdelig, men det gælder for konventionel krig. Landet råder over et enormt arsenal af atomvåben. Crazy Ivan. Putin’s neonationalistiske krigerkult og undertrykkende bunkerregime er livsfarligt for omgivelserne. Mest af alt gælder det for landets egen befolkning.
Når magten en dag skifter i Moskva, begynder der for alvor at ske noget. Vi må håbe på ”Hole in one”, hvor de næste folk i den øverste ledelse er konstruktive og fredelige.
Formentlig bliver der tale om et forløb over flere år med mange stridigheder før tingene kommer ind i en positiv udvikling. Worst case er skift til en ny krigsfokuseret klan fulgt af kup og en form for intern krig i det geografisk store land med de få indbyggere.
En Stor Leder i Moskva har ikke brug for flere arealer men flere mennesker. Hvis man ikke forventer en mirakuløs, positiv fornyelse i Rusland, så er der
udsigt til yderligere bøvl fra den kant. Hvis Rusland isolerer sig selv eller boykottes fuldt ud fra vestlig side med tilslutning fra stadig flere af dets samarbejdspartnere, kan oliemarkedet stå over for en ny krise. Den russiske tilførsel ud i resten af verden på ca. 7 mio. tønder i døgnet vil mangle.
I Vesten satser Magteliten på muligheden for tilbagevenden til et stabilt lavinflationssamfund. Sådan lyder italesættelsen. Høj og ukontrollabel inflation er et uheldigt men forbigående fænomen. Alt vil blive godt igen og vende tilbage til ”de gode gamle dage” med max. 2 pct. i inflation og særdeles lave renter. Inflationskatten vil blive fanget og stoppet ned i sækken igen.
Der er imidlertid bare tale om et ønske/håb kombineret med menneskets hang til at se tilbage på fortiden i stedet for at skue fremad. Realistisk set vil det næppe lykkes. Vi må forberede os på et forløb fremover med et permanent højere niveau for inflation – formentlig 4-5 pct. årligt i de kommende år.
Der kræves en virkelig hård recession for at presse inflationen ned under 4-5 pct. Højt tempo i et sådant forløb er desuden påkrævet for at afværge start på en pris-lønspiral. En så høj pris som en hård recession er ikke politisk acceptabelt, da det vil anfægte stabiliteten i de vestlige samfund. Se på advarslen fra England.
Mit gæt for det forestående hændelsesforløb er: Centralbankerne vil fortsætte med at hæve deres renter. ECB vil rykke markant på sine satser. Samtidig tordnes med udsagn om, at man vil gøre alt hvad der kræves for at presse inflationen tilbage til de gamle normer.
Investorerne vil indordne sig ved at tilpasse forventningerne i retning af en mellemstor recession. Obligationsrenterne vil famle sig frem i en balancegang mellem negativt rentepres og håb om succes for inflationsbekæmpelsen.
Aktierne vil pege snuden nedad, og dermed kastes børserne ud i en sekundær Bear Market test.
Formentlig slipper vi for en alvorlig nedtur af den afgørende Joker: Fred i Ukraine og en form for neutralisering af Rusland som aggressiv trussel mod andre lande. Tiden redder os. Alt bliver godt igen.