Året er snart overstået, og de fleste investorer håber på, at nedturen muligvis er forbi. Et nyt år, nyt håb. Afkastmæssigt har det været et surt show med -15 pct. for C25-indekset og -11 pct. for DAX. Europæiske aktier er blevet trukket ned af et chokerende forløb for EU’s interne priser på energi (naturgas, elektricitet og CO2 kvoter).
Det fremkom i kølvandet på EU’s famlende handelsindgreb over for Rusland, som udsprang af det russiske angreb på Ukraine. Der har været tale om vild prisspekulation i et kunstigt marked etableret af – EU’s myndigheder.
Rigtige udbydere af energi og massevis af spekulanter har scoret enorme gevinster, mens alle borgere må betale gildet. De ansvarlige i EU’s planøkonomiske magtcentrum i Bruxelles er tilsyneladende ligeglade, men øksen ligger ved træets rod. En selvskabt krise og fadæse.
Ude i verden burde Ukraine-krigen slet ikke påvirke livets gang. USA har ligefrem tjent på salg af naturgas til Europa. Her er flaskehalsen transportsystemet for flydende naturgas (LNG). Uanset det er inflationen også gået amok i USA, og denne udhuling af købekraften har ført til en opbremsning i den økonomiske aktivitet.
Recession (negativ vækst) er ved at indtræde. Ikke godt. Kursudviklingen på aktier i USA er grumset, idet de tungtvejende IT-selskaber omsider fik knækket den årelange, boom-lignende optur. Nasdaq-indekset er derfor faldet med -28 pct. Dow Jones domineres ikke af IT men er sammensat mere gammeldags, og her er der kun et tab på -7 pct.
Hong Kong (-24 pct.) og Kina (-15 pct.) har haft et ondt år, men det skyldes en række interne genvordigheder. I al væsentlighed kan det henføres til Beijing-regeringens politiske opstramning, såkaldt revanchisme.
En hård linje omkring Corona-nedlukning i Kina er dog ved at stramme garnet for meget. Et kursskifte må påregnes, så dagliglivet normaliseres mest muligt.
Kurstab på obligationer og inflation
En ulykke kommer sjældent alene. Renten er steget kraftigt i 2022, og det har udløst store kurstab på obligationer.
Renteniveauet udgør på ingen måde en trussel eller direkte belastning for aktierne, som fortsat må anses at tilbyde de bedste afkastmuligheder. Balladepunktet dukker op indirekte, idet de store kurstab på obligationer ikke var forudset og dermed underminerer et hidtil stensikkert aktiv.
Nu kan porteføljeforvaltere se risiko alle vegne, og lavere egenkapital pga. kurstab kræver i sig selv en mere forsigtig placeringspolitik. Risikoviljen er reduceret, dvs. mindre aktiekøb.
Når processen med stigning i renteniveauet ebber ud, vil obligationer fremstå som et alternativ til aktier. Indtil det punkt er nået, må investorerne påregne kurstab på obligationer. Vent med at købe.
Oven i hatten er der to oversete mekanismer omkring hoppet opad i inflation. For det første er både USA og Euroland ramt af dyb uklarhed om den fremtidige udvikling i inflationen.
Vil det lykkes at fange katten og putte den tilbage i sækken, så vi igen kommer ned på 1-2 pct.? Myndighederne (det politisk-administrative system anført af de respektive centralbanker) optræder stålfast, men hvem vil foretrække konsekvenserne af en hård recession som pris for at komme ned under 2 pct. i inflation?
Det eneste sikre er, at et muligt toppunkt for inflation på ca. 10 pct. vil føre til unormal høj inflation flere år frem. Kampen for at undgå start på en pris-løn spiral kræver et mirakel.
Den anden mekanisme drejer sig om real-afkastet. En dansk investor må ikke alene acceptere et tab i år på 15 pct. af sin aktieformue, men vil før eller siden opdage, at købekraften af de tilbageværende 0,85 krone af indsatsen er faldet med ca. 10 pct., altså 0,85X0,90= 0,77 krone.