Udvidelsen ved opkøb af Trygg-Hansa (Sverige) og Codan (Norge) er en stor mundfuld på netto 32 mia. kroner efter det ”meget tilfredsstillende” frasalg af halvparten i Codan (Danmark) til Alm. Brand.
Denne glade køber skal til gengæld prøve at løfte denne ”meget tilfredsstillende værdi”, og dermed har man vel fået yderligere ”dyb fred” på det danske forsikringsmarked. Hjemmemarkedet er en drøm, som desuden sponseres af storaktionæren TryghedsGruppen via det særprægede system med en bonusordning for danske kunder. Det er en forvredet videreførelse med baggrund i selskabets oprindelige status som gensidigt (kundeejet) selskab. Vinderne ved denne struktur er ledelsen, andre aktionærer end TryghedsGruppen og skattevæsnet.
En konstruktivt forslag er at organisere de danske kunder i en gruppeordning, som får direkte rabat på forsikringerne, hvilket jo var og er ideen for selskaber med gensidig-/andelskarakter.
Med den store satsning på Sverige og Norge står Tryg over for mindst et par år med integration, men muligvis en årrække med fordøjelse. Det afhænger af indtjeningen, altså konkurrencen i branchen. Sammenlægningerne skal dog kun foretages i de to lande, så den stærke kerneaktivitet i Danmark berøres ikke og kan fortsætte med at præstere høj indtjening. Det udgør en solid opbakning.
De gode nyheder
Som sædvanlig går det godt hos Tryg, og der er styr over hele butikken. Bidraget fra den foregående udvidelse med opkøb af Alka bidrager angiveligt med den påregnede synergi. Et godt forløb af denne akkvisition har sandsynligvis givet ledelsen blod på tanden til at prøve at erobre næsten-navnebroderen i Sverige, Trygg-Hansa. Her har man fået fat på et selskab med en stærk stilling på markedet, mens Codan (Norge) er en mindre butik.
Pointen i det hele er, at skadesforsikring i Norden har særdeles gunstige markedsforhold, og der er stordriftsfordele ved at fusionere mellemstore selskaber. Til gengæld er der lav vækst, da forsikringsomfanget udvikler sig nogenlunde parallelt med nationalindkomsten.
De gode nyheder i Q4-rapporten er, at Tryg fortsat klarer sig godt i de eksisterende aktiviteter, og at udviklingen i de tilkøbte selskaber er i orden og ikke udviser problemer. Regnskabet er dog kun ”halvt” eller en form for overgangsrapportering, idet de nye enheder først påregnes konsolideret i koncernen i Q2/2022. Indtil da indregnes overskudsbidraget fra tilkøbene som en enkelt post.
Salget af halvparten i Codan (Danmark) forventes at falde på plads i første halvår. Det vil frigive ca. 6 mia. kroner, hvoraf 5 mia. kroner loves sendt retur til aktionærerne via opkøb af egne aktier. Beløbet er dog stort i forhold til solvensopgørelsen, og det er nok mere hensigtsmæssigt at vente lidt med en så stor udlodning. Det svage punkt er de enorme beløb i immaterielle aktiver som følge af den høje købspris for de overtagne RSA-selskaber.
Aktionærpleje
Ledelsen er aldeles fokuseret på at optræde venligt over for aktionærerne. Der blev udbetalt udbytte selv om man stod over for at skulle gennemføre en enorm aktietegning på 37 mia. kroner til finansiering af opkøbet. Hensigten med en høj udbyttebetaling er at bevare tilliden hos investorer, som lever efter reglen: noget for noget. Vi betaler for aktien – Du betaler udbytte.
Og hvem er så det? Internationale institutionelle investorer. Private investorer ejer kun 8 pct. af Tryg. Selskabets store aktietegning (37 mia. kroner) krævede en markant udvidelse af indsatsen fra, denne kreds, og det prøver Tryg så at honorere via en høj udbyttebetaling. Udbyttet er på 1,07 krone for kvartalet (4,28 kroner for året), men med et resultat for hele året på kun 5,51 krone er der tale om en meget høj payout ratio.
Der bliver nok heller ikke meget andet end udbyttebetalingen at glædes ved i de næste par år. Forløbet i 2022-23 vil være præget af at få bragt styr over de tilkøbte selskaber, sammenlagt og samordnet dem med de eksisterende datterselskaber i de to lande. Ledelsen søger i stedet at tale om mere generelle og langsigtede mål for 2024 og videre frem.
Udviklingen i 2022 ser da også ud til at blive påvirket af mange nye faktorer og forløb. Store tilkøb er ikke lette at håndtere. Hovedsagen er at Tryg (Danmark) vil kunne fungere som en sikker bastion.
Perspektivet på langt sigt
Tryg betalte en høj pris for virksomhederne. Selv om hele beløbet blev fremskaffet på aktiemarkedet, skal der tjenes mange penge for at gøre dette offensive skridt til en virkelig god forretning for aktionærerne. Det kan dog aldrig gå helt galt, da transaktionen baseres på tilført ekstra egenkapital og ikke på lånte penge.
Det afgørende punkt for investorerne bliver derfor indtjeningsevnen, altså rentabiliteten. Tryg præsterer solo en egenkapitalforretning på 20-25 pct., men heri indgår den indirekte rabat som udloddes i bonus via TryghedsGruppen. Hvordan man skal vurdere denne mekanik præcis, kan selvfølgelig diskuteres. Jo større aktivitet Tryg opbygger uden for Danmark des mindre betydning.