Svenssen inspirerer dansk Ferrari klub

Torsdag var Svenssen på besøg i Ferrari Owners Club Denmark. SparNord i Allerød var vært. Eneste krav til medlemskab af klubben er at eje en Ferrari. Klubbens medlemmer ejer 220 af de omkring 700 Ferrari, der formodes at være i Danmark. Susanne Karlsson, President for Ferrari Owners Club Denmark (tv. på billedet) indledte med en gennemgang af forårets aktiviteter i klubben, herunder også et nordiske arrangement, hvor mere end 100 Ferrari deltager i kørsel gennem bjergtagende Norge, bl.a. passeres den legendariske Atlanterhavsrute.

Herefter gik Svenssen på med indlæg om aktiemarkedets udvikling i lyset af Trumps indtog i Det hvide Hus og andre væsentlige faktorer gør-det-selv-investorer skal have øjnene rettet mod, når porteføljerne tilpasses fremtiden. Nedenfor kan du læse en del af Svenssens indlæg om de konkrete udsigter for aktiemarkedet frem til ultimo april:

Magtskiftet i USA er nu trådt i kraft og de nye tiltag fra Trump-administrationens side udrulles i hastigt tempo. Ønsket om ”showcase”-optræden er tydelig. Det har karakter af en Tour de force med chok-udspil, som skal give hurtige sejre for at imponere hjemmepublikum. Vælgerne skal have noget tilbage, og de lavest hængende frugter snuppes fra træerne. Metoden kan samtidig fungere ved at skabe skræk og rædsel, hvilket giver medgørlighed. Danmark er havnet i den sorte gryde med Grønland, som Trump ønsker sikret helt som amerikansk areal. Den danske regering er groggy, og søger at finde en pæn udvej. Kap Farvel.

Pax Americana er forbi 80 år efter Anden Verdenskrig. Trump’s intimidering af Grønland og dermed Danmark viser det tydeligt. Betydningen og værdien af NATO spoleres indefra. Ideen om en stormagts ret til overgreb på sine nabolande er sød musik for Putin, som kan se frem til fuld forståelse for sine territoriale krav i Ukraine. Heri ligger måske en pragmatisk åbning for fred i Ukraine. Først skal Putin dog udsættes for lidt Power Talk, så han bliver medgørlig – og vips kan en fredsaftale blive indgået hen over hovedet på Ukraine og EU. Fait accompli. Det største problem bliver at sikre Vest Ukraine mod nye angreb ude i fremtiden, men det må EU tage sig af, ligesom vi kommer til at hjælpe med genrejsning af landet. Erstatning for krigsskader kommer næppe på tale.

EU er ved at vågne op til en ny virkelighed med eksterne forhold i centrum. Indadvendt navlepilleri med integration af alle mulige regler og CO2-reduktion er skubbet til side af krav om markant indsats i udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal kunne klare sig som blok, da USA ikke længere er en sikker allieret men fremover også vil kunne optræde som modpart i mange spørgsmål. EU står svagt indtil Rusland en dag går i stumper og stykker, hvilket er det langsigtede perspektiv. Best Case er et tæt samarbejde med UK, som har stor militær styrke og råder over atomvåben. Brexit burde annulleres, men fejlagtige demokratiske vedtagelser er næsten umulige af nulstille.

Disruption kan blive beskrivelsen af Trump II perioden som præsident (2025-28). America First er en konfrontatorisk linje, hvor USA prøver at skal begunstige sig på andre landes bekostning. Det vil møde modstand. Genindførsel af told og handelsrestriktioner på eksport af højteknologi vil primært ramme Kina og lande i Asien. Japan indtager en særegen og isoleret position i det spil. EU står stærkest, hvis Kommissionen ikke lader sig skræmme. UK står svagt, men kan ”sælge sig selv”. Pointen er, at Trump overvurderer USA’s økonomiske og politiske styrke, da hans udadrettede adfærd udfolder sig i en form for tomrum uden modsigelse. Told på import fra EU kan blive det afgørende punkt, hvor han løber panden mod en mur. Derfor indleder Trump handelskrigen ved at ramme mindre lande plus hovedfjenden, Kina. Sidstnævnte håndteres dog mildt i håb om at trække Kina ud af dets tætte relation til Rusland. USA’s forhold til Indien burde af samme storpolitiske årsag blive begunstiget. Selv Trump’s USA har brug for venligsindede lande i den tunge liga. Isoler dine rigtige fjender ved at være venlig mod midtergruppen af neutrale lande.

Told virker per definition negativt på vækst og velstand samtidig med at det vil fremprovokere modtræk fra de lande (EU), som er store nok til at matche USA. Små lande må finde sig i at blive kørt over, men de store vil ikke makke ret. Handelskonflikter vil foregå i superligaen. I praksis kan det udløse talrige problemer, da integration i varekæderne er dyb i erhvervslivets moderne komponentsamfund. De store virksomheder er her i skudlinjen, mens små firmaer optræder som underleverandører til producenter af færdigvarer med kendte Brands som forsvares indædt. Der kan opstå voldsomme sammenstød mellem ledende selskaber og Trump-administrationen.

Trump søger primært at få positiv opmærksomhed fra lancering af sine stormagtsprofilerede tiltag. Store armbevægelser er vigtigere end korrekt tilpassede udspil med langsigtet positiv effekt. Det må udløse masser af fejltagelser med negativ indvirkning, som kan ramme både USA selv og andre lande samt helt sikkert en række virksomheder, som skal operere under forværrede og uklare vilkår.

Trump skal lære Grukket: ”Ingen er så stor, som han tror, de andre tror”.

En vej til kompromis kan blive handelsaftaler, da det giver politisk goodwill/ære. EU (og Kina) kan således købe naturgas af USA som en venlig handling til at reducere skævheden i handelsbalancen.

Åbning af handelskonflikter baseret på anvendelse af told tegner som den største udfordring i den geopolitiske situation i den kommende tid. Det kan lave ravage i vestlandenes økonomi og løfte inflationstakten med USA i centrum. Et (forbigående?) fald i reallønnen kan udløse uro og ballade, ligesom det vil udløse krav om lønstigninger og skubbe inflationen opad. Hvis der gennemføres nedsættelse af indkomstskatterne som kompensation vil det øge statsunderskuddet og lånebehovet. Det vil tage år at genskabe industriproduktionens omfang i USA, så det kan opveje importen. Told er et eksperiment, og det er altid svært at gennemgå en hestekur (”kold tyrker”).

Økonomi: Amerikanske handelskonflikter med andre lande og fred i Ukraine

Perspektivet er start på alvorlige handelskonflikter med USA i rollen som provokatør. På kort sigt må der påregnes negativ påvirkning og frygt for eskalering. Selv USA har brug for venner, så man kan ikke gratis starte indgreb mod alt og alle på en gang. Kina har rollen som strategisk hovedfjende (ønske: bremse landets udvikling som stormagt no. 2 efter USA). EU er ven, men også modpart. UK står i magtspillet lidt tættere på USA end EU, så EU må søge at lokke UK væk fra USA.

I Asien har Japan, Korea og Taiwan for USA lidt af samme karaktertræk som UK.

Konfrontation med EU burde logisk set først komme, når de lavthængende frugter er søgt høstet. Her står Canada, Mexico og Asien for skud med Kina som permanent hovedmodstander. Men Trump er uberegnelig. Hvis han hurtigt inddrager EU udbryder der for alvor problemer i offensiven mod omverdenen. Toldsatser under 10 pct. kan man leve med i de fleste brancher, men et højere niveau vil skade økonomiens præstationsevne, da der skal gennemføres forandringer.

Ukraine-krigen er den eksisterende internationale konflikt. Trump har angiveligt tidligere haft tæt forbindelse til de ledende kredse i Rusland, hvilket betyder Putin-styret i Kreml. Magtskiftet i Washington åbner mulighed for en ny og mere imødekommende attitude end tidligere. Nu vil man begynde at tale sammen. Signalerne peger i retning af en for Rusland gunstig fredsaftale med udgangspunkt i den situation som frontlinjerne indebærer. Ukraine såvel som EU bliver nødt til at acceptere fakta. Det afgørende punkt bliver robust sikring af Vest Ukraine’s militære sikkerhed, da ingen stoler på russerne. For Putin betyder det mere at få en sejr i hus, da Rusland slides ned og har brug for 5-10 år til at genopbygge den militære slagkraft. Putin (70) kan slutte sin æra med fokus på at befæste kontrollen med magten hjemme i Rusland. EU kan få chance for en debut som stormagt, og en sådan nybegynder vil alle vel kunne leve med. EU er uprøvet i den slags opgaver og præget af interne uenigheder. Til gengæld kan Rusland vel slippe for at betale erstatning for overfaldet og krigsskaderne. Noget for noget – og livet går videre.

Genopbygning af Ukraine bliver en stor opgave, og regningen/ansvaret ser ud til at havne hos EU helt og fuldt. Jo større krav EU møder op med under fredsforhandlingerne, des dybere må vi involvere os i Ukraine’s genrejsning. Vi vil må dog anse det som en påkrævet satsning for at sikre fred i Europa mange år frem i tid. Hurtig hjælp er dobbelt hjælp, kan blive slagordet for en hurtig indsats, som skal få Ukraine til at blomstre igen – og dermed give landet en lovende fremtid, som befolkningen bag det nye jerntæppe vil være misundelige over. Det næste svage led i Rusland’s sfære mod vest vil herefter være Belarus, men det tør man næsten ikke tænke på.

Massiv hjælpeindsats i Ukraine og glæde over fornyet fred vil kunne udløse et Relief Rally i hele Europa. Vi har gennemlevet ”fem forbandede år”: Corona nedlukning og genoplukning i 2020-21, hvorefter det forventede opsving i økonomien blev spoleret af Ukraine-angrebet i februar 2022, som indtil videre har ført til krig i tre år. Økonomien i EU stod stille i 2024. Mentalt har krigen i Ukraine påvirket os som en mental lammelse, hvor alting blev udskudt og usikkerheden voksede, mens flere og flere ressourcer anvendes på militær og civil beskyttelse. Der er en tiltagende krigstankegang!

Den igangsatte oprustning og forøgelse af alle former for sikkerhed (også Cyber-beskyttelse) er kun lige kommet i gang, så øget indsats vil fortsætte. Storstilet hjælp til genopbygning af Ukraine og modernisering med henblik på et kommende medlemskab af EU vil kræve enorme beløb. EU’s fælles låneordninger vil uden tvivl blive brugt som løftestang, altså tværnationale statsunderskud i EU-regi. Sammen med nyskabt optimisme og virketrang vil det kunne give et boom i væksten, så EU pludselig slipper ud af dødvandet. Vi kan få en Ketchup-effekt: Pludselig et generelt opsving fra ny optimisme og igangsættelse af de udskudte behov, genopbygning af Ukraine, momentum i genoprustningen og fortsættelse af de store grønne investeringer. Boom i efterspørgslen vil skubbe inflationen opad, og alle vil acceptere det som en naturnødvendig bivirkning. Bare afsted.

Et bredt opsving i Europa’s økonomi er savnet, men udsigt til flere år med højere inflation vil uvægerligt skubbe renterne opad. Selv om inflationen bliver af væsentlig størrelse, så har vi et lavt udgangspunkt i rente (10 årig tysk statsobligation: 2,53 pct.). Obligationer er YT. Aktier er IN.

Aktiemarkedets udfordringer og muligheder tre måneder frem til ultimo april

Første fase i februar måned vil blive påvirket af Q4-regnskaberne og ikke mindst guidance for 2025. Der er generelt tale om mat indtjening pga. stagnerende aktivitet, hvilket især har ramt selskaber i Europa. USA’s førende IT-firmaer viser høj indtjening, men de bremses af kampen om at få del i AI-vækst og All Time High kursniveau, altså forud indregnet fremgang, som måske er varm luft?

Guidance for 2025 er blevet endnu vanskeligere at udfærdige efter Trump’s lancering af told mod Canada, Mexico og Kina med højlydt markering om en hurtig fortsættelse til EU. Alle taber ved told og handelshindringer, og derfor reagerer aktiemarkedet med kursfald. Angst æder sjæle op. En ubehagelig sidevirkning kan blive en form for handlingslammelse, hvor ledelsen i mange selskaber vil foretrække at vente og se pga. stor uklarhed om fremtiden. Dermed kan Trump lave et selvmål.

For Europa bliver det vigtigste punkt muligheden for afslutning af krigen i Ukraine. Vilkårene i en fredsaftale vil være afgørende. Trump viser forståelse for Putin’s ærekærhed og stormagtsideer. Det kan bane vej for en holdbar og varig fred. EU kan få rollen som beskytter og genrejser af Ukraine. Donbas og Krim går tabt for Ukraine, ligesom krav om erstatning for tab ryger i glemmebogen.

Hvis det lykkes for EU ved massiv støtte at få Ukraine bragt på fode igen, vil befolkningen i Storrusland snart erkende, at de er havnet i muddergrøften. Om føje tid vil de frivilligt søge mod vest, men det nye jerntæppe vil nu fungere som Europas værn mod Rusland. Tiderne skifter.

Tyskland afholder parlamentsvalg 23-02. Der er lagt op til en højredrejning og fortsat erosion i de gamle midterpartiers indflydelse. En regering centreret om borgerlige partier ser ud til at overtage magten, men formentlig uden et decideret flertal. CDU/CSU må satse på balancekunst, hvor SPD accepterer ændringen som modydelse for at holde højrefløjen væk fra magtens korridorer.

Køberinteresse har givet kursstigningerne for tyske aktier (+27 pct i de seneste 12 måneder). Det må vurderes som udtryk for ”markedets indre stemme”. Tysk industri rummer kvalitet og styrke selv om mange selskaber kan forekomme at være traditionelle, modne industrier med moderat vækstevne. De har oplevet hård modvind under de seneste års matte konjunkturforhold. 

Perspektivet for årets første måneder er uklarhed og frygt for Trump’s maniske og uovervejede påfund. Hvis Trump bringes under en eller anden form for selvdisciplin og kontrol, vil tågen lette. Det afgørende punkt for os i Europa bliver muligheden for fredsslutning i Ukraine. Der er et afgørende punkt: Rusland skal forhindres i nye aggressioner mod Ukraine, altså reel beskyttelse ved klar involvering af Vestlande.

Belarus kan muligvis blive Ukraine no. 2, men det er et spørgsmål uden aktualitet i øjeblikket. Faktisk kan et eventuelt opbrud i den 70-årige Lukasjenko’s magt ryste Putin så kraftigt, at han må afslutte krigen i Ukraine for i stedet at kunne invadere Belarus.

Ukraine, EU og UK tør ikke indgå en fredsaftale uden klar sikring af de kommende grænser.

Putin vil få æren af en sejr ved at have erobret de omtvistede østlige regioner. Trump kan få ære som fredsmægler. EU kan få den store opgave med at give Ukraine en sikker og positiv fremtid.

Hvornår og hvordan vides selvsagt ikke, men en fredsafslutning kan vel opnås midt på året.

Konklusionen er, at der må kunne opnås voksende Europa-optimisme blandt aktieinvestorerne i de kommende måneder. USA har et så ekstremt højt kursniveau (Buffett Indicator 2,0 og Shiller PE 38), at man bør holde sig væk. Upside skal komme fra endnu større fremtidsdrømme. Det bliver svært, da AI-bølgen er nået til punktet, hvor de enorme satsninger skal vise deres rigtighed i form af afkast. Vi foretrækker Europa frem for USA.  De nye amerikanske toldsatser over for Canada, Mexico og Kina blev lanceret lørdag under behørig mediedækning. Det udløste mandag store kursfald på aktierne, men efter forhandlinger på højt plan lykkedes det at suspendere de nye 25 pct. takster for Canada og Mexico i en måned. Tiden skal bruges til at forhandle begge veje, så det ikke ender i en åben proces mellem de involverede parter i form af faktiske procenter på forskellige importvarer. Kina var i forvejen belastet med 25 pct. amerikansk told, ligesom reglerne allerede er i Kina selv for deres import. Her kom der en ekstra straftold på 10 pct. oveni. Kina har straks svaret igen på med et næsten lignende toldtillæg.