Status og udsigter for aktiemarkedet

Markedsudviklingen

Modvinden er for alvor ved at ramme USA’s IT-superaktier. De seneste fem børsdage har haft et kursfald på -4,0 pct. for NASDAQ-100 papirerne. Europa nøjes med -0,9 pct. Samlet er MSCI faldet med -3,4 pct. Asien har også fået rekyl med et dyk i Japan som en stor bidragyder.

Bekymringerne er ved at overtage magten på børsmarkedet. AI-boom’et er centrum med frygt for en gigantisk boble. Det deler aktørerne mellem Take Profit aktører og Perma Bulls, som ikke tør forlade disse aktier med en fænomenal kursudvikling (FOMO: Fear Of Missing Out). Selv om der er en række store IT-selskaber hjemhørende i andre lande (Kina, Korea, Taiwan, Holland med ASML mv.), så udfolder dramaet sig på Wall Street.

Renter og valutaer er heldigvis stabile. Olieprisen kravler lidt opad. Guld/Sølv konsoliderer sig. Det samme gælder platin, hvor strukturen i efterspørgslen burde tilsige større robusthed. Her satser vi.

Bitcoin er derimod punkteret i sin fabelagtige optur, og der er sket et dyk fra en top over 126.000 USD til ca. 90.000 USD. Dette marked er dybest set orienteret mod spekulation i prisen. Knækket er derfor en advarsel angående problemer for High Risk finansiel spekulation – Hurtig Pengejagt.

Vix indekset (24,66) og Fear & Greed (11) indekset svinger kraftigt ud, og det understreger, at balladepunktet befinder sig på aktiemarkedet. Det trækker op til storm.

De ydre begivenheder og forhold er ellers let positive. Heldigvis. USA er vendt tilbage til normale forhold for den føderale administration efter mere end en måneds nedlukning. Det ser dog ikke ud til at udløse nogen nævneværdig begejstring. Nå, og hvad så? Sådan er reaktionen.

Epstein-skandalen har til gengæld fyldt meget i medierne med en hård disput om offentliggørelse af de officielle dokumenter i dette sagskompleks. Holder nogen hånden over andre eller sig selv? MAGA bevægelsen (Trump’s politiske Backing Group hos Republikanerne) trues af opløsning, da man netop sigter mod at rydde op i ”Sumpen i Washington”. Folk vil have sandheden frem. Trump søgte angiveligt at holde hånden over nogen i Epstein-netværket. Sagen bevæger sig i retning af åbning af arkiverne, men der kan jo være omfattende informationer, som behændigt er blevet frasorteret for længe siden eller bare aldrig er afdækket. Alle fokuserer (meget venligt) på de piger, som blev misbrugt, men Epstein’s motiv/forretning med ad denne vej at skaffe sig pressionsmiddel mod kendte personer og deres firmaer er det lykkedes at se bort fra. Her ligger bomben placeret.

I vores arbejdsfelter på aktiemarkedet er der tiltagende optimisme inden for skibsfart med Tank i centrum. Frontline kommer med Q3 i morgen. Stortankere med råoliesejlads oplever et boom, og det breder sig oppefra og ned. Gas (LPG og LNG) rives også med, ligesom Bulk-fart ser ud til at komme op i omdrejninger. Bulk tyder på et bredere opsving i økonomien, altså konjunkturopgang. Men det er ”Early Days”. Alt kan ske.

Uroen omkring Novo Nordisk er ved at lægge sig. Udskiftningen af bestyrelsen på en ekstraordinær generalforsamling forløb uden et decideret rivegilde. Vi håber på tilbagevenden til fokus på forretningen og R&D-indsatsen med nye produkter. Den nye, store aftale med myndighederne i USA er dog hyllet i røgslør, så det er svært at vurdere påvirkningen. Det vigtigste punkt er, om FDA og tilknyttede organisationer nu vil rydde op i adgangen til at sælge NN’s produkter i form af kopier af forskellig slags. Spørgsmålet er vigtigt for at genetablere normale markedsforhold med reel beskyttelse af NN’s produktrettigheder. Samtidig vil opmærksomheden blive rettet mod Wegovy i form af en tablet, som forventes lanceret næste år. Kernepunktet på længere sigt er: mulighed for et kvantespring opad i volumen samtidig med et stort prisfald, hvor mellemled skal bære en stor del ved at bruge Trump’s kommende e-handelsplatform. Her skal balancen finde sin nye placering og helst være i stand til at forhindre kopivarer i at få adgang.

Hvis vi får ret i vurderingen af et stort positivt potentiale for NN af aftalen, hvor Eli Lilly deltager i en form for parallelløb.

I øvrigt har Novo Nordisk Holdings solgt en aktiepost på 7,8 pct. i ConvaTec for ca. 3,0 mia. DKK. ConvaTec er konkurrent til Coloplast.

Slutspurten på året kan blive nervepirrende. ”Jura-Systemet” i USA er ved at indhente Trump med revurdering af hans egenrådige dispositioner med udstedelse af diktater baseret på gentagne påstande om nødret. Især toldsatserne angribes. Det hele skal gå stærkt for at udnytte præsidentpostens fordel som operationel magt.

Nye tiltag er derfor en kærkommen måde til at holde gryden i kog uden afbræk. Det peger i retning af et forestående håndfast amerikansk initiativ over for Venezuela, som i årevis har været under negativ behandling i Washington. Socialiststyret Chavez-Maduro anses nu for ”narkoterrorrister”.

Få adgang til alle fire modelporteføljer via ét abonnement, der gælder for et år ad gangen.

Vælg Din Ideelle Investeringsportefølje

To aktiesparekonto-porteføljer eller Fire aktieporteføljer

HALV-ÅRSABONNEMENT

To aktiesparekonto-porteføljer

Store, kortsigtede placeringer med henblik på at opnå et højt afkast. Profilen er høj risiko på det begrænsede beløb.

 

500 kr. / halvår

ÅRSABONNEMENT

Fire aktieporteføljer

Hver aktiemodelportefølje er en samling af 15-25 konkrete aktier indenfor et bestemt tema, fx bæredygtig omstilling. De fire modelporteføljer tilgodeser forskellige investeringshensigter og balancering af afkast og risiko.

1.500 kr. / år

INSPIRATIONS PAKKE

Kickstart med Svenssen

Opnå fokuseret indsigt i dialog med Lau Svenssen. Udgangspunktet er din investeringsverden. Vi finder sammen et passende tidspunkt for telefonmødet, der forventes at vare omkring en time.


1.000 kr. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores nyeste artikler og aktie-inspiration

Navn

Se her, hvordan vi håndterer dine oplysninger i vores privatlivspolitik. Det er muligt at afmelde til enhver tid.