Status og udsigter for aktiemarkedet

Markedsudviklingen

Livet går sin skæve gang, men det generer ikke optimisterne på Wall Street. Stigningerne fortsætter for NASDAQ med +1,5 pct. i løbet af de sidste fem børsdage, men det overgås dog af de gamle (tidligere store værdi-) selskaber i Dow Jones indekset, som har fået et løft på +3,3 pct. Europa er gledet -0,3 pct. baglæns, og C25 har mistet -1,6 pct. Samlet betyder det et løft for MSCI på +1,6 pct. til 4.022, og det er ved at cementere gennembruddet af 4.000-linjen. Imponerende.

Renterne på obligationer viger en smule i USA, mens Euroland bevæger sig langsomt opad. Det svage punkt for USA er USD-udviklingen, hvor værdien nu er nede på 6,34 DKK mod 6,42 DKK for en uge siden. Ved årets begyndelse lå USD i 7,16 DKK, altså et fald på -11,5 pct. Nedturen for USD er et signal om udtræk af penge fra USA. Der må finde udsalg sted fra udlandet af aktier og obligationer. Farvel og Tak til placering i Trump’s utilregnelige økonomi. Det er værd at hæfte sig ved, idet USD normalt bruges som tilflugtssted i situationer med geopolitisk uro og nervøsitet.  

NATO-topmødet gav umiddelbart betragtet gevinst til både USA (Trump) og Europa (EU). Vi lover at opruste massivt, og USA bekræfter fuld deltagelse i NATO omkring Musketer-eden. Rusland står som taber med udsigt til enighed om at modstå enhver trussel fra Øst. Ukraine fik derimod ikke fuld opbakning fra amerikansk side. Det tyder på overdragelse af denne opgave til de europæiske lande. Tilsagn og løfter fejler ikke noget i NATO, men er det kun store ord? Pointen skal opfattes og håndteres aktivt af de europæiske NATO-lande, ellers svigter vi Ukraine (og dermed os selv).

Trump leder efter en pæn vej ud for USA, og det kan være rollen som ”uafhængig” fredsmægler.

Et andet sted foregår der også interessante ting. Mere og mere tyder på, at USA ikke fik elimineret Irans atombombekapacitet. Fuglen var vist fløjet, men hvor hen? Trump og Netanyahu skal mødes i Washington, og evaluering af succes/fiasko må stå øverst på deres agenda. Logisk set er de nødt til at gøre arbejdet færdigt, så A-truslen fra Iran fjernes definitivt (dvs. mindst 25 år frem i tid).

USA har nationaldag 04-07, og det kan blive anledning til at holde store taler med visioner. Næste milepæl i Trump’s kalender for verden er 09-07, som er sat som frist for indgåelse af aftaler med USA om told. De afgørende modparter er de store nationer, dvs. Kina, EU, Japan, Korea, Taiwan, Indien, England, Brasilien og de to vigtige nabolande med stor samhandel, Canada og Mexico. Det er endnu ikke lykkedes at indgå rigtige aftaler med nogle af disse lande, selv om det vel er hensigten fra Trump-administrationens side for ”at kunne spille det ene land ud mod det andet”. Så kan USA få brudt isen og sidde i baghånd som den stærkeste part. Hvis ingen accepterer Trump’s egocentriske udspil, kan USA køre ind i en mur. Worst Case er mulighed for drejning bort fra USA, hvor eksempelvis Kina og EU lancerer udspil om tættere samarbejde og fri handel. Fake udsagn fra Washington om indgåelse af ”nye handelsaftaler uden indhold” tyder på desperation.

En generel toldsats i USA på 10 pct. ser efterhånden ud til at være mindst mulige skade. Parallelle satser i EU er derfor det naturlige modsvar. Så er bolden politisk sendt til hjørne. Men politikere skal jo lave noget og vise flaget, så asymmetriske træk/modtræk kan tænkes. Bøvlet vil eksplodere.

For aktiemarkedet peger det i retning af alvor fra 09-07. Fra da af skal man begynde at indregne nye spilleregler for selskaber med berørte aktiviteter. Pilen peger ned for vækst og indtjening, mens pilen peger opad for inflationen i USA og formentlig med moderate ringvirkninger i EU mv.  

Vedtagelsen af Trump-administrationens vigtigste lovkatalog er ved at falde på plads som et andet vigtigt punkt. Pointen synes at være åbning for stribevis af indirekte administrative indgreb fremover ud fra disse rammer. Det betyder mere præsidentielt styre og slagkraft i stedet for ”normal lov og orden” med lovgivning i de to kamre. Alt efter sympati/antipati kan Trump’s konsolidering af sit nye autokrati opfattes som dynamik eller Marshall Law. Magtforskydning er kernepunktet.

Økonomiske problemer og modstand udefra er ved at blive de eneste bremser på udviklingen, idet Republikanerne som parti har opgivet ævred og givet Trump fuld kontrol over deres mandater i de to kamre. Processen med ensretning (enevælde) er ved at være på plads.

Aktiemæssigt indebærer det en yderligere risiko i forhold til en situation med All Time High kursniveau og ekstrem koncentration omkring få IT-koncerner og deres personkreds. De udgør oligarkerne i USA.

Næste punkt for selskaberne bliver toldaftalerne, hvis der fremkommer et nogenlunde klart billede allerede 09-07. Det sker dog næppe, og så bliver der vel tæt tåge i nogle uger i stedet. Det er ellers tid til Q2-rapporteringen, som begynder i næste uge. Indtil videre tegner det ikke godt, og toldudrulning vil forværre situationen (guidance) for mange firmaer. De danske selskaber ligger altid bagest i feltet, så de kan få fordel af tidsfaktoren, hvis der vitterlig kommer en afklaring.

Info om øjeblikkets overvejelser: 

Om Iran-krigen er sat på pause, vides ikke. Ingen ved om Iran har beholdt sit lager af beriget uran. Meget tyder på det. Trump’s udsagn om ”uendelige våbenhvile” i Mellemøsten vil fremstå som selvalvorligt nonsens, så den pille er svær at sluge. Israel ønsker total en oprydning før fred.

Alle burde frygte terroraktioner og brug af en beskidt A-bombe. Den eneste varige løsning er en magtomvæltning i Iran med skift til et mere frit samfund, men magtens folk opgiver næppe frivilligt. Teokratiet har hersket i Iran siden 1979.

Trump’s toldkaos snart skal afklares og fordøjes. Opsummeringen holder: Vi står i et vadested efter magtskiftet i USA. Trumpismens forandringer og konsekvenser udrulles i et hurtigere, kaotisk og mere råt omfang end formodet. Det giver forvirring og negative påvirkninger. Tilliden til USA er rystet i de andre vestlige lande. Det rammer USA’s kreditværdighed (højere rente) og sætter USD under pres (svækkelsen = uofficiel devaluering).

Måske skal Trump bare lige løbe sig træt (Best Case, som man næppe skal satse på).

Hovedpunktet for Europa er at opnå en varig fred i Ukraine. Risikoen er, at Trump vil benytte vores frygt for Rusland til at presse EU til at acceptere en russervenlig fredsaftale, som ikke er holdbar. Kernepunktet bliver at sikre Vest-Ukraine mod fremtidige angreb. Grænsedragningen er sekundær.   

Uklarhed og fortsat ekstremt høje IT-børskurser i USA giver stor risiko. All Time High for MSCI er fremkommet ved den amerikanske IT-boble. Pas på med at deltage i dette rally.