Nærværende er en opsummering af Lau Svenssen’s foredrag for DAF Nordsjælland afholdt 22-03
kl. 17.10-18.45.
Konklusion: Operationelle 2021-forholdsregler til brug for en moden privat dansk investor.
Realkreditlån skal have/omlægges til fast rente og længst mulig løbetid (dog set i forhold til merudgifterne ved en ændring). Offensive kapitalplaceringer skal foretages med fokus på Europa (Tyskland) suppleret af højvækstlande i Asien (investeringsforeninger). Potentialet for fremgang er stort og aktiekurserne fair prissat.
Omvendt er kursniveauet meget højt i USA. Man bør derfor holde lav andel i USA og helt undgå FAANG+ segmentet (fx Tesla). Begræns andelen i de højt vurderede danske index-papirer. Pas især på Grønne Aktier, som er markant overvurderede. Sats i stedet på selskaber med vilje til en grøn omstilling (Sort til Grøn). Omstilling kan give kursgevinster – ikke en allerede anerkendt grøn status.