Vindmølle-producenter er havnet i et mareridt, som må betegnes med ordet krise. Væksten og de gode hensigter med grøn omstilling skorter det ikke på. I praksis er situationen helt, helt anderledes hård for de firmaer, som skal løse opgaven.
Pengene fosser ud som følge af store stigninger i næsten alle former for udgifter. Sådan udfolder uventet høj inflation sig for slutleverandøren i en stor varekæde.
I en sådan situation udgør en stor ordrebog indgået til næsten faste priser ikke en god ting men et problem. Producenterne er virkelig kommet i klemme, og 2022 er et år som bare skal overstås.
De store aktører bløder: Vestas, Siemens Gamesa, GE Wind. Mindre selskaber har svært ved at klare sig uden kapitaltilførsel. Ikke godt. Begejstringen på børsen for USA’s kommende grønne støtteordninger ser malplaceret ud i forhold til kampen om at klare sig igennem dybe problemer.
Håbet om en markant forbedring gælder 2023, men himlen er ikke blå af den grund. En genvinding af rentabiliteten gælder kun for Onshore aktiviteten, altså projekter med vindmøller af normal størrelse uden store krav til opstilling ude på havet.
Fremtidens store vækst vil foregå Offshore.
Branchen står nemlig over for indledning af et boom inden for Offshore placeringer. Det vil foregå med brug af mega-møller i størrelsen 15 MW.
Der er tale om et spring opad i forhold til den hidtidige størrelse, som er vokset ud af Onshore-modellerne med op til det halve i output-kapacitet.
Inflation – vækst – hårde krav om stordrift i offshore
Det store ryk inden for Offshore nærmer sig nemlig. Det går for alvor løs fra 2024, og der er tale om langstrakte projekter.
Koncessionshaverne har presset leverandørerne til at foretage et stort spring opad i kapacitet per vindmølle. Derved kan de etablere vindmølleparker med færre opstillede enheder.
Det er stordrift og nedsætter udgifterne. Jo færre montageopgaver des bedre.
De tekniske krav til de store vindmøller øges, ligesom kranskibene må opgraderes for at kunne klare endnu mere krævende opgaver. Muligvis har man spændt buen for hårdt og taget for stort et spring opad i størrelsen af de nye vindmøllemodeller.
Tiden vil vise det, men det burde stå klart, at risikoen for de involverede leverandører er særdeles høj. Sorteper kortet ligger hos Siemens Gamesa, Vestas, GE Wind og de få andre udbydere, som prøver at være med i vindkraftens superliga.
På kort sigt drejer det sig om at styre indkøb og omkostninger i forhold til kontraktpriserne. På det punkt gælder det om at hæve salgspriserne på nye ordrer og sikre sig mulighed for reguleringer.
Næste punkt ligger i forlængelse heraf og drejer sig om at sikre sig mulighed for en solid indtjening på stamaktiviteten inden for onshore placering og serieproduktion af store modeller. I øjeblikket er forholdet mellem indtjeningsbidrag og risiko alarmerende.
Sidste og afgørende punkt bliver at kunne udnytte det forestående boom i Offshore projekterne uden at knække halsen.
Perspektivet er til gengæld særdeles lovende for vækstmulighederne fremover. Efterspørgslen peger i retning af behov for enorme mængder af kapacitet til grøn elektricitet i de kommende 25-30 år.
Siemens Gamesa opsluges
Problembarnet er datterselskabet Siemens Gamesa Renewables Energy (SGRE). Selskabet drives med et hovedkontor i Spanien. Hensigten er, at Siemens Energy vil købe de udestående 32,9 pct.af aktierne.
En ny ledelse er allerede indsat, og selskabet skal gennemgå en hestekur. Prisen er fastlagt, og det vil indebære 4 mia. euro i ekstra investering. Til gengæld vil man få fuld kontrol over det store men besværlige selskab, som hele tiden tiltrækker sig opmærksomhed pga. den levende interesse for grøn energi.
Indtil videre må det dog konkluderes, at det ikke er producenterne af vindmøller, som er løbet med den store gevinst. De kæmper for blot at kunne klare sig.
Den gamle og mere almindelige aktivitet i Siemens Energy er dobbelt så stor som SGRE opgjort i antal medarbejdere. Indtjeningsevnen er langt bedre i denne del selv om der også her arbejdes for at forbedre rentabiliteten og begrænse risikoen.
Koncernen har 92.000 medarbejdere, hvoraf 27.000 hører ind under SGRE.
Udviklingen i retning af skift fra fossil energi vil indebære en forøgelse af brugen af elektricitet ude i frontlinjen, eksempelvis el-biler i stedet for biler med forbrændingsmotorer. For I-lande taler man om en fordobling af el-omfanget.
Det vil kræve udvidelser og modernisering af infrastrukturen for elektricitet. Der bliver masser at lave for kvalitetsudbydere som Siemens Energy.
På kort sigt må man få gavn af frygten for en energikrise i EU. Gamle elektricitetsværker og tilhørende anlæg skal gøres klar til forlænget brugstid indtil der atter kommer nok naturgas.
Vestlandenes krav om exit fra Rusland rammer ikke selskabet særlig hårdt. Man påregner en udgift i år på ca. 200 mio. euro til afvikling af aktiviteterne i landet.
Når der igen bliver fred, ro og orden i Ukraine skal man begynde forfra i Rusland, men sådan er vilkårene. Behovet er der fremdeles.
Aktieforhold
Tiden er forbi for SGRE-aktien. Glem den. I stedet må man se på Siemens Energy (kode: ENR).
Aktien har kun været noteret i to år, idet man udspaltede dette store virkefelt. Ideen var at gøre det gamle moderselskab Siemens til en mere vækstorienteret forretning med vægt på avanceret elektronik, software og moderne IT.
Siemens Energy overtog forretningen inden for fremstilling og distribution af stærkstrøm, men ikke segmentet med transport, tog mv.
Aktien er derfor ny. Ingen havde anmodet om en opdeling, der var et tiltag fra ledelsens side. Man læner sig i Siemens Energy fortsat op ad det gamle moderselskab, som måtte udstede garantier af en enorm dimension over for kunder angående tidligere og aftalte leverancer.
Aktionærerne i Siemens fik i september 2020 tildelt aktier i Siemens Energy, men Siemens beholdt en aktiepost svarende til 40 pct. De to selskaber er derfor fortsat vævet tæt sammen.
Pointen ser ud til at være, at de nye aktionærer i ENR ikke ligefrem udviser begejstring for denne tildeling.
Strukturen giver naturligvis udsigt til mulighed for udsalg af Siemens’ store aktiepost på et eller andet tidspunkt. Det er en negativ vinkel. Kursudviklingen har imidlertid skuffet, og man vil næppe sælge før udviklingen har taget fart opad.
Se hele artiklen på EuroInvestor