Sådan gør Lau Svenssen med sine Novo-aktier efter voldsomt kursfald

Mandag falder Novo Nordisk-aktien igen voldsomt, efter selskabet kan melde om nye, skuffende data.

Den erfarne investor Lau Svenssen har for kort tid siden købt op i selskabet. Her deler han, hvad han har tænkt sig at gøre med sine aktier i kølvandet på det voldsomme fald.

I skrivende stund sendes Novo-aktien ned med omkring 8 pct., efter selskabet har udsendt en meddelelse, hvor det står klart, at medicinalselskabet ikke kan vise en signifikant effekt på forebyggelsen af Alzheimers i det såkaldte Evoke-studie.

Investorerne havde ellers håbet, at forsøget kunne gøre aktien mere værd – men lodsedlen er nu definitivt lagt i graven.

Lau Svenssen, der er chefanalytiker i Svenssen og Tudborg og fast del af podcasten Millionærklubben, tager både de nye data og det massive kursfald med ro.

»Det var en fugl på taget,« er de første ord, der kommer fra den garvede investor.

Det havde da ellers været ganske udmærket, hvis det viste sig, at samme virksomme stof, man finder i Novos diabetes- og fedmemidler også kunne virke mod den alvorlige sygdom i hjernen, mener Lau Svenssen.

»Men jeg kan ikke se, at det er den store ulykke. Det var en ekstra joker,« siger han.

Lau Svenssen har længe haft planer om at købe op i Novo-aktien efter det seneste halvandet års markante fald. For 14 dage siden slog han til, hvor han købte omkring 40 pct., af de aktier, han har planer om at anskaffe sig i medicinalkæmpen, til en kurs på omkring 299 kr.

Mandagens markante kursfald har givet ham blod på tanden til at købe næste tredjedel. Nu kan han nemlig købe aktierne til en endnu lavere kurs.

»Vi siger tak for, at de har fået sådan en på hatten, for nu kan vi købe Novo-aktierne billigere,« siger han og fortsætter:

»Og jeg anser det basalt set helt udmærket, at den bliver billigere, for jeg har ikke fået alle de Novo-aktier, jeg skulle have.«

Til de private investorer, der lige nu sidder med Novo-aktierne og får ondt i maven over det markante kursfald, har Lau Svenssen et indirekte råd – nemlig at man kan tænke som ham:

»Alle vil gerne have alting, og det havde da været fantastisk, men jeg kan ikke se, det er en stor ulykke.«

Kilde: EuroInvestor

Få adgang til alle fire modelporteføljer via ét abonnement, der gælder for et år ad gangen.

Vælg Din Ideelle Investeringsportefølje

To aktiesparekonto-porteføljer eller Fire aktieporteføljer

HALV-ÅRSABONNEMENT

To aktiesparekonto-porteføljer

Store, kortsigtede placeringer med henblik på at opnå et højt afkast. Profilen er høj risiko på det begrænsede beløb.

 

500 kr. / halvår

ÅRSABONNEMENT

Fire aktieporteføljer

Hver aktiemodelportefølje er en samling af 15-25 konkrete aktier indenfor et bestemt tema, fx bæredygtig omstilling. De fire modelporteføljer tilgodeser forskellige investeringshensigter og balancering af afkast og risiko.

1.500 kr. / år

INSPIRATIONS PAKKE

Kickstart med Svenssen

Opnå fokuseret indsigt i dialog med Lau Svenssen. Udgangspunktet er din investeringsverden. Vi finder sammen et passende tidspunkt for telefonmødet, der forventes at vare omkring en time.


1.000 kr. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores nyeste artikler og aktie-inspiration

Navn

Se her, hvordan vi håndterer dine oplysninger i vores privatlivspolitik. Det er muligt at afmelde til enhver tid.