Rentepilen peger opad.
Problemstillingen desangående er, at centralbankerne med Federal Reserve i spidsen har ladet sig koste rundt med af de nationale regeringer.
Statsmagten har gang på gang søgt at benytte pengepolitik til at afhjælpe nye økonomiske udfordringer på en (for dem) let måde. Renter helt nede ved nulpunktet blev suppleret med opkøbsprogrammer for obligationer, som staten selv var udsteder af i uhørt stort format.
Politikerne lefler for vælgerne via statsunderskud, altså holdes der kunstigt lave skatter i forhold til Statens pengeforbrug. Til sidst ramte Corona, og så var alt pludselig tilladt for nu var der virkelig brug for ekstra kræfter. Force majeure.
USA er forrest i forløbet med stigende renter, og obligationsmarkedet er foran centralbanken, Fed. De vil forblive placeret bagude for at undgå at bremse den økonomiske aktivitet. Det er jo endnu ikke formålet.
USA har underskud på næsten alle økonomiske opgørelser. Denne situation kræver tillid udefra – især fra udenlandske investorer/kreditorer, som køber landets statsobligationer. Renten søges holdt nede for at skåne statsfinanserne for store merudgifter. Ikke godt.
ECB er placeret langt bedre pga. mindre statsgæld og en solid betalingsbalance. Der er tidsmæssigt tale om en forskydning på knapt et år, og ECB kan derfor tage den med ro og lade Fed klare forarbejdet.
Renteforholdene ser ud til at udvikle sig opad uden ret megen diskussion af det punkt. Til gengæld går det langsomt – med mindre der indtræffer en uventet krise på obligationsmarkedet.
Dette marked befinder sig populært sagt i en form for kunstig koma, eller sagt på dansk: det frie marked for obligationer eksisterer ikke længere. Regulering, pengepolitik, statsunderskud og den herfra voksende statsgæld har spoleret en fri markedsstyret prisdannelse på penge i form af rente.
Ingen køber obligationer af egen fri vilje, men niveauskiftet op til knapt 3,0 pct. i USA for den 10-årige rente er på ny ved at åbne for sådanne placeringer af kapital. Men det sker af nød og ikke af lyst.
Penge dirigeres i stedet ind i aktier i det omfang man tør eksponere sig for denne kursrisiko. Med vinden ind fra ryggen har det i årevis været en teoretisk trussel. Afkastet har været flot i forhold til obligationer.
Perspektivet fremover er stigende rente, men det vil foregå uden alvorlig skadevirkning på aktierne. Forbeholdet gælder muligheden for en eventuel krise på obligationsmarkedet med et hop opad i renterne og dermed store kurstab. Det vil kunne udløse et chok og ramme finanssektoren med kurstab og kredittab. Boligpriserne vil nemlig falde, hvorved nybyggeriet kan blive ramt hårdt.
Små passive investorer kan forholde sig roligt til disse udfordringer. De talrige danskere med ejerbolig må dog følge godt med i renteudviklingen og boligprisernes udvikling. Der er udsigt til modvind. Pas på derude. Højere inflation vil dog redde boligernes værdi på langt sigt, men det nuværende høje prisniveau vil formentlig blive antastet, altså testet nedad.