Selskaberne indleder den nye bølge af kvartalsregnskaber før Påske, og i de næste uger vil der komme friske informationer fra stribevis af selskaber. Normalt er der tale om små udsving i forhold til den trend, som virksomheden arbejder sig frem ad. Stabilitet-træghed-momentum holder som regel udviklingen på sporet, og det er jo dybest set godt. Men sådan er det ikke denne gang.
Verden er af lave. Der er kaos og ingen ”Stauning” til at optræde som tillidsskabende fyrtårn. Just som genrejsningen efter Corona-nedlukningerne skulle overgå til Ny Normal tilstand, er det hele blevet spoleret af det eksogene chok ved Rusland’s angreb på Ukraine. Det er en full scale krig.
En ulykke kommer sjældent alene, og for begge forhold gælder, at årsagen findes i: menneskelige beslutninger (udført af folkevalgte politikere). Den slags foregår jo nu til dags på statsligt niveau i form af politisk lederskab. De pågældende personer legitimerer deres magtmæssige mandat som befuldmægtigede ved, at de har opnået positionen via demokratiske valg gennemført med indirekte repræsentation baseret på politiske partier som rammen.
Så er alt jo godt i henhold til vor tids kanon for tænkning om mennesker og stater. Demokrati er et Hurra-ord. Selv Rusland er et demokrati.
Corona var en smitsom sygdom, en epidemi. De følgevirkninger, som nu vælter ind igennem de forskellige landes samfund, skyldes imidlertid for 90 pct. vedkommende de paniske indgreb med nedlukninger. Det var politisk styret i de enkelte lande uanset om der var demokrati eller autokrati. Statsmagten satte pludselig i panik en kæp i hjulet på det velsmurte men følsomme økonomiske kredsløb. Det udløste alle mulige – lige så paniske – praktiske beslutninger ude i virksomhederne.
Det skabte negative ringvirkninger. Den vareknaphed og inflation, som vi nu oplever, kommer fra Corona. Den næste bølge forårsaget af Ukraine-krigen står ude i entreen og udfolder sig i første omgang inden for energi. Her er gennemslagshastigheden høj. Det afspejler strukturforhold. Inflationen er kommet igen som samfundsproblem. Der er udsigt til kamp om priser/aflønning alle vegne.
Inflation – Opsving – Afbræk
Vi står derfor i en situation, hvor forskellige bølger ramler sammen, interfererer. Det kan føre til nogle ordentlige pjask i det økonomiske vandbassin. I vestlandene lader vi de såkaldt frie markeder udfolde sig uden indgreb. Det er denne mekanisme som udløste de ekstreme – men derfor også heldigvis kortvarige – pristoppe på naturgas og elektricitet her i efteråret og vinteren i Europa.
Det hele kulminerede faktisk flere uger før angrebet begyndte i Ukraine. Konklusion: der var tale om vild overdreven prismæssig spekulation i finansielle kontrakter på energi, der ellers udgør et reelt lukket marked beregnet for de reale aktører, som håndterer energiforsyningen til slutkunderne. Ikke godt. Dybest en systemfejl?
Balladen er da også ved at køle ned igen, men forløbet viser en strukturel svaghed i vores tid: i en verden med flest mulige åbne markeder, voldsom stor likviditet (centralbankernes ansvar) og alt for mange spekulative aktører kan det let gå galt. Ja, det er vel et mirakel, at der kun opstår få sammenbrud. Vi har jo allerede glemt de negative oliepriser ved det tilsvarende men omvendte forløb i februar/marts 2020.
Råvaremarkederne er reale markeder (måske bortset fra guld o.lig). Hvis der pludselig opstår en bølge af prisspekulation i centrale landbrugs- og fødevarer kan det gå helt galt. Pengeflommen kan tømme lagrene, og så vil priserne gå mod Nord. Der høstes jo kun hvert halve år for de fleste kornarters vedkommende. Metaller kan man bedre regulere opad i output. Ikke godt.
Inflationsniveauet er blevet løftet op som følgevirkning af Corona-nedlukningerne. Denne bølge ruller videre. Genopretningsopsvinget var og er i gang. Byerhverv, service, underholdning og rejser er endnu ikke i fuld gang.
Den ophobede opsparing burde kunne skabe høj efterspørgsel. Væksten bremses dog af utallige flaskehalse og en dæmpende påvirkning fra udbydernes friske forhøjelse af salgspriserne. Mange udskudte anskaffelsesprojekter får vel lov til at pausere videre pga. leveringstid og meget dyre tilbud fra de mulige leverandører. Formentlig er der også udsigt til dårlig kvalitet i arbejdets udførelse. Den skygge dukker op, når der er fuld fart på store dele af økonomien. Ikke godt.
Inflation ser ud til at være vendt tilbage ”for good”. Glem al snak om tilbageholdhed og ”samfundssind” vedrørende krav om højere pris eller løn. Enhver er sin egen lykkes smed – med mindre man er tvunget til at gå indirekte frem og bruger sin fagforening til at klare den opgave. Ukraine-inflationseffekten vil komme om et halvt års tid.
Firmaerne er foran med priserne
Generelt er virksomhederne foran i et sådant forløb. Man har pricing power, når efterspørgslen er høj. Borgerne som arbejdstagere og forbrugere er bagefter og må acceptere faldende realløn. Her ligger truslen netop nu: usikkerhed om fremtiden med krig og uro lammer beslutningsevnen for anskaffelser og dermed efterspørgslen.
Udhuling af købekraften ved mellemhøj (i øjeblikket 5,4 pct.) og fortsat stigende inflation bremser forbruget og vil køle økonomien ned. Selv om man burde bruge pengene i dag frem for om et år, hvor købekraften er faldet med 5-8 pct., så tør man ikke.
Vinden vil gå ud af sejlene i økonomien og væksten falde. Der tales allerede om frygt for recession, altså et direkte fald i nationalproduktet opgjort i mængder. Så galt går det næppe. Væksten har +4 pct. som udgangspunkt, så der er afstand ned til nulpunktet. Ordrebøgerne er høje, lagrene er for små og renteforhøjelser bremser endnu ikke økonomien, men det vil komme.
Vi befinder os i et vadested. Hvis det russiske vanvidsprojekt i Ukraine pludselig stoppes, kan alt blive godt igen – og pendulet vil kunne svinge over i den anden, positive side igen.
Problemet netop nu er, at vi alle tvinges til at bruge markant flere penge på nødvendige ting som elektricitet, varme, benzin og mad. De afledte prispåvirkninger på alle andre ting via højere transportudgifter og knaphedsproblemer er også ved at slå igennem. En særpræget konsekvens: Tøj er vist gået af mode lige i øjeblikket!
Selskabernes udvikling i Q1
Det økonomiske forløb i Q1 må isoleret set formodes at være godt for de fleste selskabers vedkommende. I sig set er Q1 mange steder en lidt mat affære pga. vintertid med moderat gang i hjulene. Risikoen burde være begrænset angående en hård påvirkning fra afbrækket 24-02 med angrebet på Ukraine.
Den ordinære drift må være forløbet pænt og nydt godt af prisforhøjelser, som opnår vægt. Modvinden fra stigende priser på input (især energi) har de fleste danske selskaber kunnet klare. Vi har få virksomheder med et højt energiforbrug, men det samme gælder absolut ikke for vore to nabolande, Sverige og Tyskland. De råder over en række selskaber med afhængighed af energi, fx petrokemi og bilproduktion med en lang kæde af underleverandører tilknyttet.
Til gengæld er der to fremadrettede forhold med negativt fortegn: guidance for resten af året, som må reguleres ned, og specifikke udfordringer for selskaber med datterselskaber eller stor afsætning i Rusland, Ukraine og Belarus.
Guidance for hele 2022 må reguleres nedad pga. uklarhed og svækket efterspørgsel. Samtidig ser inflationen (cost stigning) ud til at udvikle sig yderligere. Den forestående belastning drejer sig om afledte konsekvenser (og spekulation) med baggrund i Ukraine-krigen, herunder EU’s initiativer med gradvis udvidet boykot af import fra Rusland. Naturgas udgør det vigtigste punkt i den sammenhæng. Olieimport fra Rusland kan klares ved indkøb fra andre lande. Det samme gælder for kul. Balladepunkterne bliver specielle metaller, almindelige metaller og kunstgødning.
Hvis krigen ikke afsluttes inden for et par måneder, vil Vestens indsats blive forøget. Så kan der opstå mangel på avancerede elektroniske komponenter og kemikalier mv. Når freden på ny sænker sig skal Ukraine genopbygges, og det vil kræve ressourcer i enormt omfang.
Nedskrivninger på aktiver i Rusland
En række selskaber har straks opgivet ævred og besluttet sig for at afvikle deres aktiviteter i Rusland. Andre firmaer vælger en mere fornuftig langsigtet linje og nøjes med at drosle ned og køre på vågeblus indtil der atter bliver fred og ro.
Uanset valg af løsning for fremtiden, er værdien af aktiviteter i Rusland blevet forringet markant. Muligvis vil de investerede penge blive spærret inde flere år frem i tid (valutakontrol), ligesom der kan fremkomme forløb med påførte vanskeligheder fra myndighedernes side (chikane). Ikke godt.