Ofte stillede spørgsmål
Her kan du få svar på ofte stillede spørgsmål
Hvordan får jeg adgang til betalt indhold?
Du har allerede mulighed for at læse artikler mv. som ligger foran betalingsadgangen. Ved at tegne et årsabonnement til 1.500 kr. inkl. moms får du mulighed for at se det betalte indhold med information om hvordan du kan komme i gang med at investere og anvende modelporteføljerne.
Hvordan opsiger jeg mit abonnement?
Du kan til enhver tid opsige dit abonnement til udløbet af en abonnementsperiode. Du kan ikke stoppe dit abonnement med effekt midt i en abonnementsperiode.
Hvornår er aktier relevante som placering?
Det afhænger af din samlede privatøkonomi og familieforhold.
Behov for hurtig adgang til likviditet via salg bør opfattes som en stopklods for at benytte disse penge til placering i aktier. Tilsvarende skal man tage hensyn til forventet profil for sin nedsparing efter pensionering. Generelt er aktier egnede til langsigtet placering af opsparing med henblik på at opnå et tilfredsstillende afkast. En afgørende egenskab ved aktier er, at de pågældende selskaber styres aktivt af en ledelse med evne til at gennemføre påkrævede eller ønskværdige tilpasninger, som kan beskytte og udvikle værdien.
Hvad er risikoen ved aktier?
Som investor drejer risikoen sig om aktiens værdiudvikling på børsmarkedet.
Børskursens udvikling afhænger af en række faktorer, herunder fremkomst af (i særdeleshed uventede) nyheder herom. Man kan groft opdele påvirkningskræfterne i seks forskellige dele: Selskabets udvikling som forretning, aktiens individuelle opførsel som børspapir (opstår der let store kursudsving?), aktiemarkedets generelle struktur og udvikling, kapitalmarkedets samlede forhold (rente og konkurrence fra andre placeringsmuligheder), skatteregler og generelle rammer for det pågældende lands økonomi (force majeure situationer kan eksempelvis opstå ved nationalisering og statslige overgreb; sammenbrud i bankernes depotopbevaring, krig, oprør osv.).
I værste fald kan man tabe alt. Hovedreglen for aktier er: Køber pas på (Buyer beware).
Kræver aktier meget tid og arbejde?
Nej, ikke i sig selv.
Det afhænger af ens lyst til at optræde aktiv som investor. Faktisk bruger mange uforholdsmæssig megen tid på at overvåge og vurdere aktier og nye muligheder, der jo er uendelige. Tid er penge. Ideen med vores porteføljer er at vise, hvordan vi vil sammensætte en portefølje og pleje og passe den herefter. Vores forslag er ment som inspiration. Beslutninger skal altid træffes af formuens ejer.
Forskellen i porteføljerne angår spørgsmålet om tidshorisont og en udvalgt placering ud fra segment/ide (P3 og P4). Man skal vælge sådanne segmenter ud fra sin egen indsigtsmæssige styrke og vurdering af et stort potentiale for det pågældende segment af aktiemarkedet. Hos os gælder det P3 (Bæredygtig omstilling) og P4 (Logistik, Shipping, Transport).
P1 og P4 er aktive med løbende aktiv styring og udskiftning, så den kortsigtede håndtering vil føre til forholdsvis mange køb/salg. Formentlig vil ejertiden blive 6-9 måneder i gennemsnit.
P2 er sammensat ud fra ønsket om passiv karakter og en lang tidshorisont. Her skal man købe og gemme og med mellemrum holde øje med depotets udvikling. Det vil være fint, hvis der kun skal gennemføres 2-3 udskiftninger om året. Lang tids holdbarhed er en succesparameter for P2, der især kan bruges til at modvirke presset fra negative renter på indlån.
P3 er også langsigtet, men det skyldes lange tidsforløb for omstilling til bæredygtig virksomhed.
Kan I rådgive mig angående min privatøkonomi?
Nej, rådgivning er underlagt lovgivning.
De pågældende virksomheder er underlagt Finanstilsynet, og der er krav til deres faglige niveau. Listen af tilbud omfatter deciderede finansielle rådgivere, fondsmæglere og banker. Som kunde er udfordringen dog, at det pågældende firma ikke er uvildige men sælger produkter/ydelser og ønsker at etablere et varigt kundeforhold. Banker udbyder talrige finansprodukter. En bankrådgiver bør derfor betragtes som en sælger.
En anden kategori med rådgivning findes i form af revisionsfirmaer og advokater. Generelt er de dyre at benytte. Man skal altid på forhånd overveje udgifter i forhold til mulige (men ukendte) fordele. Værdien af rådgivningen skal være både korrekt og langsigtet, fx hjælp til planlægning af ejerboligforhold (og lignende) i slutningen af livet (nedtrapning), gældsforhold og det ønskværdige omfang af fremtidige pensionsudbetalinger samt mulighederne for systematisk at overføre formue til gavn for børn og børnebørn for at reducere arveafgiften. Testamentet er det ultimative punkt.
Skal man vurdere og vælge sin rådgiver som en specifik person eller hele det pågældende firma?
Personen er afgørende. Valget af en solid bank er en anden og basal udfordring.
Man skal finde frem til en troværdig person, som hverken søger ivrigt at sælge firmaets udbud af produkter (typisk for banker) eller at overdrive størrelsen af dit behov for netop vedkommendes service som rådgiver. Det kan let føre til et kunstigt behov og indirekte afhængighed af den pågældende rådgiver fremover. Vedkommende vil jo helst fastholde en ny kunderelation for at opnå genkøb.
Der er få dygtige rådgivere inden for formue- og aktieplaceringer og de er svære at finde. En banks gode navn er kun blåstempling af dens overholdelse af de fastlagte regelsæt/lovgivning. I banker er der ofte et internt hierarki, hvor vigtige kunde (VIP; Personal Banking afdelinger) får en markant bedre servicering end kunder, som starter fra nul ved at fremsætte ønske om en aktiv betjening.
Som kunde skal man også være opmærksom på, om man betjenes af en dealer-type i et handelscenter eller af en aktie-/formuerådgiver. Hver type har sin styrke og svaghed, og det skal passe til dit behov.
Generelt må det angående banker siges, at lovgivningens anvendelse af begrebet rådgivning er misvisende. Reguleringen forhindrer kun stratenrøvere fra at involvere sig med udbredelse af sådanne tilbud i form af aktiv markedsføring. Status som rådgiver er ikke garanti for mere end det.
Strukturen er udtryk for formel juridisk ansvarshåndtering og har derfor intet har at gøre med den faktiske rådgivnings kvalitet.
Rådgivning kan hjælpe dig til at finde rammer og metoder til at opnå en hensigtsmæssig struktur i din økonomi med opsparing og placering af penge samt låntagning. Rådgiveren skal jo ikke styre din portefølje, så har ud brug for en aftale om porteføljestyring. Dybest set ligger ansvaret hele tiden hos dig, og derfor bør du påtage dig denne opgave og vælge løsninger som passer til dine behov, evner, tidsanvendelse og risikoprofil.
Kan man ikke bare smugkigge ind i jeres porteføljer?
Nej, det kan man ikke med mindre en af vore kunder overtræder leveringsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at Køber ikke må videregive informationerne på nogen måde.
Kan man ikke klare det ved at følge Millionærklubbens porteføljer, hvor Lau Svenssen deltager?
Jo, det kan man godt.
Du er selvfølgelig velkommen til at benytte disse åbne informationer. Sagen er imidlertid, at der er tale om en konkurrence med 12 måneders tidsramme. Derfor er Lau Svenssen’s portefølje sammensat med en meget høj risikoprofil og relativ kortsigtet tidsramme. De fire porteføljer i vores service er derimod opdelt efter hensigt og har alle en lavere risikoprofil. De to porteføljer for Lang Tidshorisont (P2) og Bæredygtig Omstilling (P3) søges sammensat med mindst 5 år som tidsramme.
Hvor stort pengebeløb skal jeg have til aktieplacering for at betale prisen for jeres produkt?
Ja, det er et godt spørgsmål.
Svaret afhænger af dit afkast fremover, og det bestemmes af kursudviklingen, som altid er åben for udsving. Aktiekøb kræver risikovilje.
Hvis du har indlån i en bank, som er underlagt negative renter (som regel 0,6 pct. pa.), er der et lavt krav. Efter skat (30 pct.) er nettorenteudgiften på 0,42 pct. (0,6 X 0,7). Vores pris på 1.500 kr. inkl. moms svarer derfor til udgiften efter skat fra negativ rente for et beløb på ca. 360.000 kr. Bemærk dog at der for NEM-konti typisk er et friholdt mindstebeløb på 100.000 kr. pr. person. Dermed er det samlede beløb for en hensygnende indlånskonto altså ca. 400.000 kr. som grænse – forudsat aktierne giver Nul i afkast. Opgaven består da også i at opnå et positivt afkast.
Hvis dit valg er at benytte en investeringsforening skal du se på dens udgiftsprocent, ÅOP (der dog er teoretisk og beregnes over 7 år som ejerperiode; tallet falder i takt med antal år). Typisk ligger den årlige udgift inde i en aktiv, aktieorienteret investeringsforening på ca. 1,5 pct. pa. Du ser bare ikke udgiften direkte men betaler den i form af et lavere tilskrevet afkast. Facit er det samme. Her er der typisk tale om Aktieindkomst beskatning (28 pct. på laveste trin). En løbende udgift på 1,5 pct. svarer efter skat til 1,08 pct. (1,5 X 0,72). Hvis du selv udfører dine placeringer, sparer du denne pænt høje udgift. Vores pris på 1.500 kr. svarer derfor til udgiften efter skat ved at overdrage kun ca. 139.000 kr. til en investeringsforening med aktiv forvaltning.
En billigere form er passive investeringsforeninger, som typisk følger et aktieindeks. Her kan ÅOP komme ned på 0,5 pct. pa., altså en tredjedel i forhold til en aktiv investeringsforening. Beløbet for balance i forhold til vores produkt er derfor tre gangs så stort, dvs. ca. 420.000 kr.
Det faktiske afkast i de talrige forskellige investeringsforeninger er imidlertid det afgørende punkt.
Endvidere kan man benytte low-cost ETF’er, der imidlertid har andre rammevilkår, herunder hjemsted og regler for aktivernes tilstedeværelse, ligesom skattereglerne i Danmark er specielle.
Yderligere kan man hos Nordnet benytte sig af deres Superfunds, som udgør et næsten gratis tilbud i det omfang man kan finde de ønskede profiler for ens aktieplacering.
NB: Omkring alle investeringsforeninger/Funds/ETF’er gælder, at man som investor stadigvæk skal træffe vigtige beslutninger omkring udvælgelse og fordeling af typen af investeringsforeninger (land, branche osv.). Køb af alting i en fælles placering (Morgan Stanley World Index) for at undgå at træffe valg er meningsløs og udtryk for ansvarsforflygtigelse. Alt er intet værd.
Kan jeg som kunde ikke bare nøjes med et år, da jeg ønsker at placere mine penge stille og roligt?
Jo, det kan du formentlig og forhåbentlig.