Den følgende drøftelse af Ørsted-aktien skal ses som en fortsættelse af sammenligningen mellem Vestas og Ørsted.
”Ingen af os er så stor, som han tror vi andre tror” (Piet Hein). Dette syndrom må anses at gælde for Ørsted. Aktiemæssigt (børskurs: 1.016) har den udviklet sig til Danmarks næststørste selskab med en børsværdi på 427 mia. kroner. Børskursens toppunkt nåede endog helt op på 1.400 (markedsværdi: 588 mia. kroner).
A.P. Møller – Mærsk præsterer en børsværdi på ca. 350 mia. kroner. APM har arbejdet med flid, dygtighed og ansvarlighed siden 1904, mens Ørsted blev etableret i 1972. Den danske Stat forstår sig med andre ord – efter aktiemarkedets mening – bedre på at drive forretning end Gamle Møller? Nej, faktisk har APM oparbejdet en egenkapital på 216 mia. kroner mod Ørsted’s kun 76 mia. kroner, hvoraf knapt halvdelen er blevet tilført. Forskellen skyldes kurs/indre værdi forholdet. APM ligger på 1,6 mod Ørsted’s 5,6. Ørsted er nemlig prissat særdeles højt – eller sagt med den nuværende tids naive tankegang og på barnesprog fra en sang: ”Jeg vil ha’ en grøn ballon”.
Det hele er nemlig fremkommet på grundlag af aftaler (den danske model) om licenser til etablering af vindmølleparker med salg til høje priser af al den elektricitet, der kan blæses ud af generatorerne. Konceptet er efter starten her hjemme blevet overført til andre lande. Frygten for en menneskabt global opvarmning driver udviklingen.
Her har Ørsted haft gavn af sit forspring i at kunne håndtere denne særprægede form for grøn udlicensiering med konstruktion af energi-projekter fulgt af en lang driftsfase. Underleverandører klarer dog det meste af det hårde arbejde.
Selskabet har næsten lagt sin fortid som fossilt baseret energiselskab bag sig. Den grønne profil blev opbygget igennem 2010’erne og er rendyrket igennem de seneste år. Efter omstillingen er strategien nu ekspansion rundt om i verden. Begejstringen for den grønne linje har bredt sig og givet en særdeles positiv holdning både imagemæssigt og som aktieplacering. Ørsted har derfor også opnået æren af at blive udnævnt til flere topplaceringer inden for bæredygtig og klimavenlig virksomhed.
Investorerne har slugt ideen råt og værdsætter aktien særdeles højt. Spørgsmålet er, om børsværdien stemmer overens med selskabets økonomiske præstationsevne og udsigter? Eller køber man som investor med øjnene vidt åbne en ”feel good” billet for at styrke sin egen samvittighed ved at få del i et grønt image via sin pengeplacering? For den rene er alting rent.