Afholdt 29-12-2023.
Kære trofaste brugere af Millionærklubben og EuroInvestor.
Overskriften for årets tale er hovedproblemet i vor tid: Narcissisme. Eller udtrykt på almindeligt dansk: Narresut-samfundet.
Der er i sagens natur en del mennesker, som ikke bryder sig om at blive konfronteret med udsagn af den kaliber, og de pågældende kan slukke for udsendelsen. Resten af dette 15 minutters causeri bliver mere konkret og dermed værre.
Luk dig kun inde i din egen puppe og tag en overspringspause med en smøg, kop kaffe eller check din mobiltelefon. Hver har sin narresut. Nu følger en såkaldt Disclaimer, hvor jeg skal påpege, at denne udredning om tidens gang, situation og udsigter ene og alene er noget, som jeg tager ansvar for.
Det hele drejer sig om at se fremad, og mediernes alenlange beretninger om ”året der gik” i dit og dat er hyggeunderholdning. Vand under broen, som aldrig kommer igen, men fortsætter ud mod havet. På forhånd kan jeg sige, at det faktiske forløb i 2024 sandsynligvis ikke bliver, som jeg skitserer.
Jeg håber at kunne ramme nogenlunde rigtigt omkring udfaldet. Tempoet og vejen derhen må gå som det vil. Jeg lover jer, at det hele vil ende godt (men måske først i 2025) og at fokus er rettet mod aktierne.
Status og udsigter ultimo 2023 for den virkelige verden
Vi har overstået 4 forbandede år opdelt på Corona-hysterilammelsen i 2020-21 og Ruslands angrebskrig mod Ukraine i 2022-23. Det forventede opsving i 2022 efter Corona’en blev ikke til noget, idet russerne kastede en spand vand i hovedet på Ukraine og dermed Vestlandene.
Krig i Europa. Reaktionstiden i Vestlandene var langsom med nølende hjælp til Ukraine, og det satsede Putin på. Til gengæld fungerede hans krigsmaskine så dårligt, at ukrainerne formåede at standse forsøget på erobring.
De generobrede en stor del af de okkuperede områder. Det lykkedes dog ikke i 2023 for Ukraine at mase sig videre frem. Fronterne er låst fast. Det ligner situationen i 1. Verdenskrig. Forsvarsvåben er stærkere end angrebsvåben.
Det store perspektiv er, at krigen kan udløse en magtkollaps i Moskva. Når det indtræffer afsluttes et forløb som startede i 1917 ud af 1. Verdenskrig, som så omsider vil være overstået, altså Europa’s anden 100-årskrig.
En uafgjort krig bør føre til en fredsforhandling. Putin har brug for at sikre sig en synlig gevinst i form af accept af de opnåede erobringer. Det vil muligvis kunne forlænge hans liv med nogle år, og den store indre kollaps i Rusland som nation udskydes lidt.
Ukraine kan blive herre i eget hus og vende sig mod Vest ved at blive opkoblet til EU og indgå aftaler med USA om militær sikkerhed.
Når Rusland om nogle år falder sammen, kan det tabte komme tilbage til Ukraine helt af sig selv. Men krigen kan jo også få en hurtigere og mere dramatisk afslutning, hvis Kreml-styret væltes.
Der skal afholdes præsidentvalg i Rusland i marts. Om det er Putin den Første, Anden eller Tredje, som skal ”genvælges” vides ikke. DNA-data må en dag afklare dette personspørgsmål.
Lederrollen står over manden. Valget formodes at give Putin 80 pct. opbakning og en stemmeprocent på 80, siges det.
USA står ligeledes over for sit præsidentvalg. Unionens eksistens som demokrati er reelt truet som følge af dyb indre splittelse. Lovstyre forudsætter accept af fælles spilleregler, herunder sikring af borgernes frihed jvf. Uafhængighedserklæringens flotte ord.
Hvis partier og politikere selv benytter sig af lovbrud og overgreb er samfundspagtens tid forbi. De to formodede kandidater, Biden og Trump, kan begge ende med at udgå pga. alder, helbred eller kriminelle anklagesager. De gamle mænds epoke (80-årige) som præsident i USA er ved at være forbi.
EU er fortsat optaget af indadvendt navlepilleri omkring integration af regler om alt muligt. Krigen i Ukraine og presset fra USA om en mere aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik er dog ved at forandre linjen hos Kommissionen i Bruxelles. Et Wake Up Call fra virkeligheden.
Kina er ramt af indre problemer. Der har været ført en alt for stram statsstyring af en smal regering, hvorved Partiets rolle eksponeres negativt. Xi-styret er nødt til at finde en løsning: en mere fri økonomi med et forbrugersamfund som perspektiv, en hård linje med fokus på loyalitet mod autoriteterne og nye fælles mål, eller udadrettede initiativer for at aflede den indre utilfredshed i befolkningen? Et stabilt samfund med dynamik og vækst kræver en mere fri og åben økonomi.
Trods uro og bøvl ligger væksten globalt på ca. 3 pct., og samme tempo påregnes i 2024. Det er sket trods kampen for at nedbringe inflationen via renteforhøjelser. Indsatsen er lykkedes delvis.
Det er dog tvivlsomt om udviklingen er i stand til at presse inflationen ned på den tidligere norm på 2-3 pct. i EU og USA.
De fleste ser nemlig bort fra den vigtigste faktor for inflationens udvikling, som er statsunderskuddenes størrelse. Fra den kant er der ingen stramning. Centralbankerne må alene klare opgaven. Her har vi danskere et fortrin.
Vi skal bare tænke tilbage på nationalbankdirektør Erik Hoffmeyers 20 år med bekymringer, bremsepedal og devalueringer. Uansvarlige politikere fører til højere rente, lav tillid og statsgældsproblemer.
Folkevalgte ønsker at være populære blandt vælgerne og deler derfor ubetalte gaver ud – men er det ikke narcissisme? Hvem narrer hvem?
Udviklingen i økonomien og på finansmarkederne
FY-ordet i 2023 var Recession. Det er relateret til kampen om at få nedbragt inflationen og bagsiden af medaljen ved renteforhøjelser. Ønsket er jo at dæmpe efterspørgslen for at standse en meget høj takt i prisstigningerne.
På toppunktet nåede inflationen op over 10 pct. i en række lande, og de ekstremt høje energipriser udgjorde den værste faktor.
På det punkt kan vi sende en venlig hilsen til bureaukraterne i EU, som havde orkestreret et teoretisk markedsprissystem.Snedige aktører udnyttede naturligvis den åbne dør, og statskassen stillede gratis garantier. Narcissisme?
Europa er havnet i stagnation/recession. Vi blev ramt af den omtalte energipriseksplosion på elektricitet, naturgas og dermed delvis også fjernvarme.
Olie klarede sig bedre takket være et rigtigt marked med mere fleksible lagre og leveringsforhold. Det frie marked var bedst. Bemærk lige det.
I tillæg kom fald i reallønnen pga. høj inflation og højere renteudgifter. Jobmarkedet er endnu ikke ramt, og det holder indtil videre boligpriserne oppe.
USA har undgået recession takket være begrænset import af energi og et meget stort underskud på statsfinanserne. Boliglån til lav rente får ejere til at beholde deres hus, og det fungerer som en prop i udbuddet.
Jobmarkedet er nemlig også i topform i USA. Gad vide, hvad folk mon laver? Sikkert nogle supervigtige IT-opgaver betalt med Statens underskudspenge, ligesom Danmarks ufærdige system til ejendomsvurderinger, som koster 50 gange det planlagte. Indtil videre, naturligvis.
USA har rekordhøje aktiekurser med en koncentreret samling IT-baserede selskaber som kerne. Det indebærer, at USA nu udgør 70 pct. af det globale aktiemarked jvf. MSCI-indekset.
Økonomisk står USA for 25 pct. af verdens BNP. En realistisk vægt burde vel være max. 40 pct. efter min mening.
Hvis der roligt skal findes et balancepunkt mellem USA og resten af verden, må USA altså falde markant. Mærkværdigheden består i, at alle negative ting skubbes foran som en snebold. Narcissisme?
Der er dyb uklarhed omkring forventningerne til inflationen.
Optimisterne mener, at alt er på plads, så tiden vil bringe de gode gamle dage tilbage. Nu gælder det derfor om at undgå en truende recession. Pessimisterne påpeger, at kerneinflationen ikke makker ret, og høje lønstigninger i jobmarkedet er ved at rulle igennem.
Nogle økonomer, som jeg, mener, at strukturen i Vestlandene er uholdbar med permanente statsunderskud, behov for statsunderstøttelse af store dele af befolkningen (køber sig fred) og implementering af en storstilet, ineffektiv grøn omstilling.
Hertil kommer Ukraine-krigens udgifter og genopbygningen (EU skal betale). Rentefaldet siden 20. oktober kan vise sig at være et flop.
På rentesiden ser Euroland ud til at være ude af trit med USA, altså bagefter. Endnu værre er Japan stillet, idet man stædigt prøver at isolere sit kapitalmarked. Begge steder må man påregne højere renter. For Japan’s vedkommende kan det føre til en stor styrkelse af valutakursen.
Udsigten for aktiemarkederne i 2024
Vi går ind i 2024 med en MSCI-værdi 2 pct. under All Time High. Opturen i år er på +19 pct. og koncentreret om en snæver kreds af amerikanske IT-selskaber. Omfanget af medløb sætter rekord, såkaldt passiv indeksvægtning.
Denne lemming adfærd indebærer et Feedback Loop, som forbedrer afkastet på vej opad, men samtidig er Down Side Risk ekstrem. Hvis ikke du hopper med på IT- vognens optur, bliver dit afkast dårligt.
Porteføljemanagers løber derfor med. Gør som de andre. Når det en dag eksploderer, kan ingen bebrejde dig for du havde jo ”den rigtige mening”. Narcissisme?
Udviklingen i 2023 har ikke fjernet eller løst de afgørende problemer, men det er aktierne ligeglade med. Renteforholdene er skiftet og blevet mere realistiske.
EU-landene er politisk mere stabile end USA, hvor den indre sammenhængskraft i samfundet er truet. Frygten for ydre fjender og pondus fra den tidligere position som suveræn supermagt holder landet sammen. Narcissisme?
Renteniveauet skal tage hensyn til de uklare inflationsforventninger og en stigning i risikopræmien på statsobligationer som følge af svulmende statsgæld og ikke-ansvarlig politisk ledelse. Private lån vil snart blive bedre for investorer og banker end at have staten som låntager.
Down Side Risk i USA’s aktiemarked er voldsom, men begejstringen over IT-opturen er så stor, at ingen tør indse, at de sidder på en oppustet ballon. Den såkaldte Buffett Indicator (aktieværdi målt i forhold til BNP) er på 175 pct. i USA.
Tidligere normer tilsagde maksimalt 80-100 pct. for denne indikator. Kurskurven for NASDAQ og topgruppen NASDAQ-100 har form som et enormt M – men nedstregen til højre mangler.
Hvornår fremkommer den, eller er tyngdekraften ophævet i aktiemarkedet?
Resten af verdens børsmarkeder med mere almindelige, hårdtarbejdende selskaber vil genvinde hæder og værdighed, når IT-boom’et er overstået.
Det forudsætter, at der ikke indtræffer et chokerende IT-Børskrak, hvor der udløses en Tsunami. Der er tale om børs-narcissisme, som kun overgås af Krypto-eventyret.
Vi og verden skal finde en vej tilbage til virkeligheden. Den indsats skal klares af virksomheder, som formår at levere det output som kræves.
Mit gæt er derfor, at 2024 bliver et meget udfordrende år på aktiemarkedet. Først skal vi navigere uden om de risici, som IT-ballonen indebærer. Fra rentesiden må der påregnes opadgående rekyl i renten på obligationer.
Det vil påvirke aktierne negativt i starten før et skift med fokus på reale aktiver som aktier. Hvis Ukraine-krigen stoppes pludseligt, kan der indtræffe et Relief Rally i Europa.
Ædelmetaller har prismæssigt indledt en optur. Olie, energi og mineraler tegner positivt. Fødevarer og afgrøder peger ligeledes opad i pris.
Fast ejendom er derimod i klemme pga. højere rente, akkumuleret overkapacitet og reduceret behov for butikker med god beliggenhed i byer pga. skift til e-handel.
Held og lykke i det nye år. Det bliver en udfordrende opgave at opnå et godt afkast. Jeg tør ikke gætte på det forventede afkast. Først ned, så op. Råd: sats på kvalitetsaktier og kortsigtet styring.
Gud bevare Danmark
Artiklen kan også ses på Euroinvestor.dk