”Alting er forbundet – om vi vil det eller ej”, skriver Lars Lilholt i en af sine sange. Jeg vil i de næste 15 minutter prøve at gøre status over situationen ved indgangen til 2023 og udsigten fremover med fokus rettet mod udviklingsmulighederne på aktiemarkedet. Der er intet entydigt svar på dette spørgsmål. Det er alles gæt. Vi har krig i Europa, og i krig kan alting ske, jf. general Moltke’s ord til Bismarck.
Året 2022 vil indskrive sig i historiebøgerne som en rædselsfuld affære. Efter to år med koma-lignende tilstand pga. Corona-nedlukninger var der udsigt til et økonomisk opsving. Prisudviklingen havde taget forskud på glæderne, og det var slut med mange års lav inflation. Under og efter Corona var der kommet UDU i vareflow’et. Efterspørgslen var højere og ændrede sig hurtigere end kapaciteten i udbuddet kunne levere. Pengene til indkøb var der nemlig. Det gælder fortsat selv om inflationen reducerer værdien. Virksomhederne fik pricing power og udnyttede det. Samfundssind?
Pengene stammede fra de store statsunderskud i Corona-tiden. Her blev der hovedløst åbnet for sluserne, mens panikken rådede. Centralbankerne indordnede sig underdanigt i forhold til de politiske krav om at hjælpe og stimulere mest muligt. Det kulminerede med negative indlånsrenter i bankerne. Gratis penge er imidlertid en pervers udskejelse, og nu svinger rentependulet så tilbage mod Nordøst. Easy come, easy go. Renteforholdene vil lide af tømmermænd i de kommende år.
Alt tegnede positivt med udsigt til over 4 pct. global vækst i 2022. Så stak Putin en kæp i opsvinget med sin beslutning om at angribe Ukraine 24. februar. Putin var formentlig blevet opmuntret af Vestlandenes synlige mangel på politisk fornuft og handlekraft. Der var vild panik på broen under Corona, hvor folk lod sig skræmme og smed dømmekraften væk. ”Ånden flyver lavt her til lands – men folk forstår at dukke sig”, skriver Flemming Jensen i bogen ”De dansk-vestindiske nisser”.
Helt galt gik det under Vestlandenes kaotiske tilbagetrækning fra Kabul i august 2021 efter 20 års mislykket besættelse af dette land. Da alle regeringsbærende partier i Vesten har haft ansvaret i årenes løb, ønsker den politiske elite bare at glemme fadæsen. Tavshed og skam har sænket sig.
Putin & Co. mente, at Vesten var bovlamme og ville acceptere en erobring, som blev udført før vi kunne reagere. Han overvurderede imidlertid sin egen styrke og undervurderede den ukrainske modstandsevne. Han havde mere ret i vurderingen af Vestlandenes sløve adfærd. Langsomt kom der gang i våbenhjælp fra Vest.
Ukraine’s fremtid skal afgøres i 2023
Her står vi så i dag. Fokus er rettet mod en løsning af kampen om Ukraine. USA har gearet op for sin militære støtte selv om der fortsat ikke leveres de mest moderne og effektive offensive våben. EU er decideret sløv og nølende omkring støtte og modtræk over for Rusland. EU er nået til pakke no. 9 i sanktioner, og hver gang præsenteres de med stor alvor. Tænk engang. Det er direkte pinligt.
Vestlandene vil ikke acceptere en russisk erobring af hele Ukraine. Økonomisk er styrkeforholdet 1:22 opgjort i BNP mellem Rusland og Vestblokken. Til gengæld er størrelsesforholdet 3:1 mellem Rusland og Ukraine opgjort i befolkningstal. Tiden er til fordel for Ukraine som følge af nedslidning af russernes styrke og voksende vestlig våbenstøtte til Ukraine. Kampmæssigt har krigen været gammeldags som følge af en russisk damptromle-taktik. Tabstallene er derfor store.
En afgørelse på slagmarken er den ultimative løsning, hvis parterne nægter at forhandle med hinanden. Frontlinjerne ser dog ud til at være låst fast. Desperationen er tydelig i den russiske indsats, hvor man angriber civil infrastruktur med missiler og tilfældige mål med raketter. Dermed er der lagt op til et nyt kapitel i bøgerne omkring retsforfølgelse af en krigsførende parts politisk ansvarlige ledelse. Oprør blandt de russiske styrker ved fronten er vel eneste mulighed militært set.
I stedet må der findes en løsning ved forhandling om fred. Putin’s bunkerregime er truet og har brug for en acceptabel afslutning. Vesten er nødt til at sikre Ukraine mod fremtidige angreb fra Rusland, altså er der behov for decideret militær beskyttelse organiseret af USA. NATO kan og vil ikke påtage sig opgaven, og EU har intet at tilbyde på det punkt. Rusland får vel lov til at beholde de fleste erobrede områder. Putin er interesseret i at tegne nye landegrænser. Ukraine og Vesten fokuserer på mennesker.
Tidens gang vil løse opgaven. Om få år går Rusland formentlig i opløsning af sig selv. De unge ønsker fred, frihed og fremgang. Deres vrede vil ramme magthaverne i Kreml, som satte deres liv på spil i en kamp om placering af streger på et landkort. Mit fædreland er, hvor jeg har det godt.
Efter overfaldet på Ukraine vil Ruslands befolkning sandsynligvis blive mødt med mistro og harme i andre lande. Vestens forkælede Woke-ister kan få sig en ny gruppe at tage sig af. Kan man overføre ansvaret for en blodig angrebskrig på hele landets befolkning blot fordi et flertal overdrog magten til en partiledelse, som gik amok? Rusland er jo – i det mindste formelt – et demokrati.
Konklusionen er, at verden er nået frem til et punkt med opbrud – og det betyder nogle gange sammenbrud. Hvis Rusland ændres radikalt i kølvandet på Ukraine-krigen, udgør det en milepæl. Dybest set er der tale om et sammenkædet forløb, som begyndte med 1. Verdenskrig. Den slutter måske nu. Hvis I googler Svenssens hjørne kan I finde et essay om dette spørgsmål. Ting tager tid.
Hvad fremtiden kan tænkes at bringe af omfattende forandringer tør jeg slet ikke berøre, da det sikkert vil ødelægge den gode stemning. De store stater og statslederes epoke er forbi. Den dybe stat, som vi kender, med ekstremt skattetryk og indblanding i alting lever videre.
Ånden flyver jo ikke så højt, så jeg dukker mig undtagelsesvis i dag. Her i landet er vi jo glade for en ny regering hen over midten af partier, der omsider erkender, at de er uenige om at mene det samme. Det nok en gang opsplittede parti Venstre opgav helt tilbage i 1963 sin modstand mod den socialdemokratiske velfærdsstat. Vi er alle i samme båd. Journalisterne i Den fjerde Statsmagt har ikke opdaget det endnu, så de ævler videre om to blokke. Dansk politik er en nærdødsoplevelse.
Perspektiv for 2023: en uafsluttet krig – recession – Corona afslutning – opsving
Det igangværende forløb omfatter frygt og uklarhed fra den uafsluttede krig i Ukraine, en stadig mere synlig recession pga. udhuling af købekraften ved høj inflation, stigende renter med fald i værdien af fast ejendom og aktier, og en Corona-boomerang i Kina med mulighed for en gentagelse i andre lande. Når alle belastningerne er overstået om nogle måneder, kan der indtræffe et Relief Rally med mulighed for ketchup-effekt.
Først skal vi ned, og så kan alt blive godt igen. Q1 tegner mørkt for aktierne, som ikke har tilpasset sig hård modvind. Hvordan og hvornår vendepunktet nede i hullet kommer, vides ikke. Fokuspunktet er efter min opfattelse: fred i Ukraine. Det kan indtræffe i morgen eller om flere måneder. Jo længere tid det varer, des voldsommere forløb og konsekvenser. Putin og hans inderkreds i magtens centrum burde have erkendt fadæsen og sendt følere ud for at opnå en fredsaftale. Ruslands militær er ved at ødelægge sig selv. Uret tæller ned hver dag.
Aktiemæssigt kan vi stå over for en hård start på det nye år med udsigt til en runde med Bear Markets Tests, som formentlig vil blive dybere end 2022-testene. Sidste år gav testene kursfald på lidt over 20 pct. før der kom rebounds. Denne gang kan man gætte på 30 pct. i down side risk, men det er et skud i tågen. Der kan jo blive fred i morgen i Ukraine, så vi undgår en stor rutsjetur.
NASDAQ er allerede havnet i grøften med en afstand fra All Time High og nedad på 35 pct. IT-drømmeaktierne er sat på pause som drivkraft i aktiemarkedet. De er havnet i et Bear Market. Om det vil udvikle sig til en Y-formation med et minikrak og en formodet bund ved 7.000 vides ikke. Mit gæt er en langtrukken dvaletilstand i 3-4 år på niveauet 10K +/- 10 pct., altså 9.000 som bund.
Når verden skal i gang igen med et stort opsving efter tre spildte år med Corona og Ukraine-krig, kommer der virkelig skub i sagerne. Det gælder især investeringer i erhvervslivet med fornyelse i form af avanceret produktionsudstyr, som søges integreret med salg og logistik. Leverandører i dette felt må blive spændende aktier. Privatforbruget vil først stige, når reallønnen øges igen.
Jeg forventer også en bølge af Take Overs. Det interessante danske udspil omkring sammenlægning af Novozymes og Chr. Hansen er en forløber. Tidspunktet ved afslutningen af en periode med problemer er ideelt for opkøb. Nu eller aldrig. Erhvervsledere er dog ikke så modige, som de prøver at give indtryk af, så der kommer ikke gang i sagerne før de kan se, at det lysner. Vi befinder os fortsat inde skoven.
Første halvår: V-formation for aktierne
Alt kan ske, når der er krig. Det hele kan foretage en kovending i morgen, hvis der bliver fred i Ukraine. Rusland kan havne i indre opbrud og en form for afvæbning. Putin’s dage er talte men ikke forbi. Der har været overdreven fokusering på Ukraine-krigen. Vi er næsten paralyseret trods begrænset direkte effekt. Årsagen er formentlig den skræk for russiske aggression, som vi voksede op med under Den kolde Krig. Overfaldet på Ukraine bekræftede den værste frygt. Asien burde kun blive påvirket af nedgang i eksporten til Europa og USA. Deres aktivitet vokser angiveligt atter.
Indtil tågen letter, må der påregnes en korrektion nedad på aktiemarkedet. Q1 tegner til at blive hårdt med start af en ny omgang Bear Market Tests. Down Side Risk er formentlig 20-30 pct. målt fra All Time High. Nu må vise, hvor slemt det bliver, og hvor lang tid det vil vare.
Det betyder ikke, at man skal sælge rub og stub. Min tommelfingerregel er altid at være 70 pct. investeret. I øjeblikket er jeg kun ca. 10 pct. likvid, men det skyldes tro på styrken i rederiaktier. I vores firmas modelporteføljer har vi gearet ned til 17 pct. cash i de tre dynamiske porteføljer. Den stabile, langsigtede portefølje er 10 pct. likvid selv om normen her er at være fuldt investeret. Der er ugler i mosen, og markedet er en lumsk affære i øjeblikket.
Pas på derude, men vær forandringsparat. Alt kan pludselig ændre sig. Når krigsvanviddet ophører og de selvrådende magthavere fjernes, skal der igen gang i hjulene. Sidevirkningerne vil blive fortsat pæn høj inflation, højere renter og høje priser på olie/energi. Gratis penge findes ikke.
Vi skal tilbage til virkeligheden og have aktier i rigtige selskaber, som laver ordentlige varer til rigtige mennesker. Der er for mange penge, som jager for få gode aktier. Der er så mange medløbere i børsmarkedet, at vi er endt med en struktur, hvor det uventede ofte indtræffer, fordi majoriteten satser på at profitere ved at stole på gennemsnittets forventning (consensus). ”Flyd med og hold jer i enhver forstand til stadighed og altid fra det dybe vand”, som der står i Admiralens vise. Det fungerer kun godt for opadgående. Styrken i denne flok-adfærd skal testes på ny.
For både verdens gang og aktierne forventer jeg et godt forløb i 2023, men først skal vi klare en svær rystetur. Det ligner et eventyr: efter mange genvordigheder ender det hele lykkeligt.
GUD BEVARE DANMARK OG UKRAINE