Lau Svenssen ser tocifrede stigninger forude: Her er to aktier, der kan få gavn af uroen

Mens frygten for en storkonflikt mellem USA og Iran sender rystelser gennem de globale markeder, ser Lau Svenssen det som en mulighed for at fintrimme porteføljen.

Den kendte investor vurderer nemlig, at den nuværende uro kan sende én af hans aktier op med  30-40 pct. inden for blot tre måneder, og derfor har han netop rokeret rundt. 

De fleste investorer ryster på hænderne, når krigstrommerne lyder i Mellemøsten, men Lau Svenssen holder hovedet koldt og leder efter steder, hvor der gemmer sig penge.

For ham er mekanikken nemlig klar: Når verden bliver besværlig, bliver fragten dyrere.

»Den korte udgave er: Er der ugler i mosen, er der kugler i posen. Det bliver et spørgsmål om et kongerige for en hest,« lyder det fra Lau Svenssen, der er fast inventar i podcasten Millionærklubben og chefanalytiker i Svenssen & Tudborg.

Han henviser til, at militære operationer, omdirigering af flyruter udenom Mellemøsten, behov for brændstof til militærfly og andre ‘problemer med at flytte ting’ skaber et logistisk pres. 

Og da man ikke kan trylle nye skibe frem på to minutter, ryger priserne i vejret.

Lau Svenssen har længe satset på produkttank-giganten Torm i sin portefølje i Millionærklubben, hvor han igen i år dyster om at få 250.000 kr. til at vokse mest muligt.

Men nu har han altså solgt en bid af beholdningen fra for at købe flere aktier i et andet dansk rederi – nemlig Norden, der særligt beskæftiger sig med transport af tørlast og olieprodukter.

»Jeg har solgt 200 Torm-aktier og købt 135 aktier i Norden i stedet. Norden er bagefter i det her ‘halløj’, og de er alt for lavt vurderet sammenlignet med de andre,« siger Lau Svenssen og tilføjer:

»Jeg mener, der er dobbelt så meget ‘elastik’ i Norden-aktien, som kan stige 30-40 pct. inden for de næste tre måneder.«

Ifølge Lau Svenssen er logikken simpel: Norden har en tankflåde, der svarer til knap halvdelen af Torms, men selskabet er væsentligt billigere prissat på børsen. 

Når behovet for at flytte raffinerede olieprodukter stiger på grund af panik i forsyningskæderne, vil Norden blive trukket med op.

Selvom han har solgt ud af Torm-aktierne for at købe flere aktier i Norden, er det ikke fordi, han ikke tror, der er mere afkast at hente i Torm. Han vurderer nemlig, at aktien kan stige omkring 10-20 pct. de næste måneder, og derfor har han heller ikke solgt rub og stub.

Udover shipping-aktierne nyder Lau Svenssen også godt af sine investeringer i energisektoren, hvor blandt andet den italienske oliegigant Eni sendes op mandag.

»Det bliver ikke en krig, der er overstået på en dag. Det kommer til at tage tid, før det falder i hak igen,« vurderer han.

Han har også aktier i det græske rederi Tsakos, der er noteret på børsen i USA, hvor aktien mandag stiger 2,3 pct.

Kilde: EuroInvestor.dk

Få adgang til alle fire modelporteføljer via ét abonnement, der gælder for et år ad gangen.

Vælg Din Ideelle Investeringsportefølje

To aktiesparekonto-porteføljer eller Fire aktieporteføljer

HALV-ÅRSABONNEMENT

To aktiesparekonto-porteføljer

Store, kortsigtede placeringer med henblik på at opnå et højt afkast. Profilen er høj risiko på det begrænsede beløb.

 

500 kr. / halvår

ÅRSABONNEMENT

Fire aktieporteføljer

Hver aktiemodelportefølje er en samling af 15-25 konkrete aktier indenfor et bestemt tema, fx bæredygtig omstilling. De fire modelporteføljer tilgodeser forskellige investeringshensigter og balancering af afkast og risiko.

1.500 kr. / år

INSPIRATIONS PAKKE

Kickstart med Svenssen

Opnå fokuseret indsigt i dialog med Lau Svenssen. Udgangspunktet er din investeringsverden. Vi finder sammen et passende tidspunkt for telefonmødet, der forventes at vare omkring en time.


1.000 kr. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores nyeste artikler og aktie-inspiration

Navn

Se her, hvordan vi håndterer dine oplysninger i vores privatlivspolitik. Det er muligt at afmelde til enhver tid.