Indgreb mod Rusland vil ramme disse danske aktier

Kina fik akkurat lov til at afslutte de olympiske lege før næste trin i Ruslands indsats mod Ukraine blev sat i værk i går. Dagen efter.

Nu er terningerne kastet, og landegrænserne søges skubbet mod vest af Putin-regimet i Moskva. Under sit besøg ved Olympiaden i Kina, har Putin muligvis fået genopfrisket formand Mao’s konklusion: Politik er krig uden blodsudgydelse. Krig er politik med blodsudgydelse.

Den militære logik om odds for sejr ved krigsførelse har Napoleon udgrundet: Held er det som gør, at militærstyrken med flest kanoner vinder. Den vestlige politiske logik om at prøve at vinde ”the heart and minds” i befolkningen er helt anderledes.

Hvem vil med sin forstand i behold ønske at lade sig inddrage i Rusland? Russiske separatister. Man kan jo altid finde og understøtte lokale folk, som ønsker at udfolde sig som krigsherrer – og våben har en forunderlig evne til at overbevise folk og skaffe opbakning. Al magt vokser ud af geværløbene (Mao).

Putin tegner landkort med ekspanderede ydre grænser. Ukraine må prøve at klare sig selv.

Vesten tænker på sikring af gode forhold for mennesker i de enkelte lande og vil strække sig langt for at undgå krigshandlinger. Modtrækket fra vestlig side formodes at blive økonomiske sanktioner, men den slags tiltag er uklare og tager tid for at vise effekt. Putins rigtige fjender findes inde i Rusland.

Sanktioner mod Rusland skal være maksimale for at virke
At sætte blødt mod hårdt er en svær opgave, hvis man virkelig ønsker at opnå det tiltænkte resultat og ikke bare vil markere sig med et slag i luften. Biden-administrationen har en anden og mere stringent holdning til Rusland end Trump.

Indeslutning af Putins Rusland er den dybe idé og linje. Russerne vil kun have to afgørende, venligsindede partnere tilbage, nemlig Kina og Indien.

De øvrige ”venner” er små lande, hvor en statsleder har behov for støtte fra russisk side for at bevare magten. Syrien er et eksempel.

USA og EU-landene er imidlertid langt fra enige om håndteringen af ”den store nabo” i øst. I økonomisk henseende drejer de sig om et større omfang af EU-samhandel og det altid omtalte ønske om at kunne opretholde importen af naturgas fra Rusland. Denne strukturelle svaghed vil tage mange år at fjerne.

Den meget omtalte Nordstream 2 rørledning ned igennem Østersøen repræsenterer ikke problemet men udgør en forbedring af kapaciteten i transportsystemet. Utilfredshed fra lande med transit af naturgas i de eksisterende pipelines er uden betydning og meningsløs.

Erfaringen fra de foregående forsøg med sanktioner og restriktioner er dårlige. Hvis det skal virke, må man gøre det fuldt og helt, hvilket betyder at man selv rammes baglæns af stop for import.

Derfor må der påregnes lanceret en meget hård form for sanktioner. Det vil komme til at påvirke virksomheder med aktivitet i Rusland og handel med landet.

I sagens natur risikerer man også, at der vil blive udført overgreb mod vestligt ejede selskaber i Rusland fra myndighedernes side.

De danske selskaber
Eksponeringen kan opdeles i tre grupper: Datterselskaber i Rusland, strukturel afhængighed/betydning og løbende styksalg. Sidstnævnte kan hurtig få et afbræk i afsætningen, men det vil være muligt og nødvendigt at finde andre markeder, da Ukraine-affæren kan blive langvarig.

For selskaber med store projekter i Rusland og Belarus (FLSmidth er så vidt vides i gang med et par store opgaver) eller strukturel afhængighed af disse lande inden for transport mv. (DSV, DFDS på Østersøen) er udfordringen at få afsluttet eller neddroslet engagementet hurtigt uden at blive påført store tab.

Direkte aktivitet i Rusland via datterselskaber eller associerede firmaer er blevet omfattende efter Carlsbergs trinvise overtagelse af landets største bryggeri, Baltika. Der er også aktivitet i andre østlande, fx Ukraine.

Carlsberg sidder i en fastlåst situation og må håbe på det bedste. Ikke godt.

Se hele artiklen på EuroInvestor