Perspektivet for kursudviklingen på de europæiske aktiemarkeder er interessant ved både at rumme mulighed for et pænt positivt afkast, rygvind fra valutakursen og lav risiko sammenlignet med andre aktiemarkeder.
Et andet vigtigt punkt er, at placeringsalternativet i obligationer står svagt med udsigt til kurstab i takt med et stigende renteniveau. Moderat inflation vil fjerne illusionen om ”gratis penge” i form af nul-rente pengepolitik. Inflation er gift for obligationer og til gavn for aktier, så længe udviklingen ikke kommer ud af kontrol.
På aktiemarkedet er USA den centrale modpol til Europa. Forløbet i det næste halve – eller måske hele år – vil i høj grad blive påvirket af ”demonteringen af boblen på Wall Street”. Ender det med et BRAG i en form for IT-børskrak med negative ringvirkninger, eller vil det blive en form for blød landing, hvor penge flyttes væk fra FAANG+ epicentret og over i noget andet: europæiske aktier?
Rammeforholdene i Europa
I det følgende ser jeg næsten helt bort fra forholdene i UK-markedet, da landet har skiftet ind på sin egen solo rute uden for EU. Der venter formentlig en hård vinter og flere svære år ligger forude for Storbritannien. Brexit kan udvikle sig til en skæbnestund/test for den gamle nation, som var vugge for tankerne om inddragelse af befolkningen i magtsfæren og et åbent liberalt syn på livet. Trist.
Danske aktier omtales også kun perifert, da der vil komme en særlig udredning herom. Hjemmemarkedet er jo vores fokusområde, som kræver ekstra opmærksomhed.
EU kan se fremad med fornyet dynamik og øget indre styrke efter at have sagt farvel til UK som et besværligt og økonomisk svagt medlem i Unionen. EU er blevet mindre men relativt stærkere.
Den politiske linje i de fleste medlemslande er stabil og centrumorienteret (”Midt på vejen” administrativt orienteret politik). Der er dog tiltagende erosion i de gamle partier og dermed et forfald, som kommer snigende og kan udløse uventede opbrud.
Tyskland har netop fået ny regering, og dermed er der udsigt til en blødere linje fra Berlin. Den interne uenighed i Euroland må blive reduceret, og det giver mulighed for en forbedring af Nord-Syd forholdet i EU, men til gengæld er der voksende uenighed Øst-Vest.
De nyere medlemslande i Østeuropa vil ikke længere lade sig dirigere af de rige, gamle og akademisk bedrevidende lande i Vesteuropa.
Frankrig skal afholde præsidentvalg i foråret, og her er der en mere åben situation pga. nedbrud i de gamle partiers magt.
Udfordringerne udefra består i fire-fem til dels sammenhængende forhold: problemer med energiimporten (afhængighed af Rusland), problemer i forhold til Belarus (Rusland er bagmand), en uafklaret situation i det østlige Ukraine med risiko for udbrud af kamphandlinger (Rusland er problemet) og endelig er der risiko for en ny strøm af flygtninge fra Mellemøsten (med udgangspunkt i Afghanistan og Libanon samt vidererejse fra Tyrkiet).
Hertil kommer et permanent pres af indvandring over EU’s ydre grænser alle steder fra. Tyrkiet kan også udvikle sig mod indre uorden og opløsning, hvilket kan udløse en udvandring herfra i et hidtil ukendt omfang. Der er alvorlige trusler tæt på EU.
Corona-tiden i EU vil formentlig ebbe ud efter vinteren. Back to normal – om ikke andet må det gennemføres som en form for ”vedtagelse”, og så må restforløbet gå som det vil. Paralyseringens tid vil være overstået.
Økonomisk giver det mulighed for genoptagelse af et mere normalt liv, hvor de hårdest ramte byerhverv (kulturelle oplevelser, hoteller/restauranter, ferier, rejser, flytrafik) på ny kan få gang i hjulene. En form for opsparet livslyst og dynamik må blive sluppet fri og kan give et vækst-boost til aktiviteten fra foråret 2022. De brølende Tyvere?
Påvirkningsfaktorerne
Indtjeningen er afgørende for vurdering af en aktie, og på det punkt er der udsigt til fremgang i det kommende år. Erhvervslivet har god indre styrke og konkurrenceevne. Med stor købekraft hos borgerne har selskaberne mulighed for at udnytte deres pricing power til at løfte indtjeningen fra både større volumen og et højere dækningsbidrag takket være prisforhøjelser.
Der overføres gode ordrebøger pga. komponentmangel, men flaskehalsene vil formentlig blive reduceret i omfang, så andet kvartal kan nærme sig normale forhold. Nogle selskaber (fx Vestas) er dog kommet i klemme pga. uventede stigninger i prisen på indkøb og underleverandørarbejde. De skal først ud af denne situation før fremgangen kan blive dem til gavn.
Der vil også komme en (forsinket) vækstimpuls fra EU’s fælles indsats for at sparke økonomien i gang igen efter Corona ved hjælp af lån optaget på tværnational basis. Genopretningsfonden (Next Generation EU) har en ramme på 750 mia. euro.
Et vigtigt punkt er, at det indebærer åbning for fælles EU-låntagning, og dermed kan der komme større klarhed om risikopræmierne landene imellem på kapitalmarkedet. Netto burde det give lavere satser. Generelt vil det derfor gavne de svage lande mest.
Forsinkelsen i udrulningen af programmet kan vise dog sig at blive uheldig. Sådan fungerer store politiske planer ofte. Set i forhold til Biden-administrationens New Deal efterligning i USA er formatet dog mindre og mere uklart pga. fordelingen på medlemslandene.
Ud over serviceerhvervene kan bankerne også se frem til øget indtjening fra vækst og et højere renteniveau. Hvis aktiemarkedet udvikler sig positivt, som jeg forventer, vil det også give gevinst.
Skatteforhøjelser for selskaber er – i modsætning til USA – ikke væsentlige i Europa som en bremsende mekanisme rettet mod fremgangen i indtjeningen.
Renteniveauet i Euroland er lavere end i USA (10 årige tysk statsobligation -0,32 pct. mod 1,46 pct. i USA). EU-landenes økonomiske balanceforhold er langt bedre end USA’s. Euroland må desuden anses for at være 9-12 måneder forsinket i sit cyklusforløb set i forhold til USA.
Et løft i renteniveauet vil derfor ikke trænge sig på i det kommende halve år i Euroland, mens USA må formodes at blive mødt af stigende renter på obligationsmarkedet. Federal Reserve vil så blive presset til at følge op med højere renter på pengemarkedet og reduktion af opkøb af obligationer.
Renteforholdene burde ikke komme til at genere interessen for aktieplaceringer før i andet halvår 2022. Tværtimod er der grund til at forvente en pengestrøm ind i aktiemarkedet pga. de negative indlånsrenter i bankerne og effektive renter på obligationer i nærheden af nulpunktet.
Aktiekulturen i de tysktalende lande er ikke veludviklet. Derfor er der udsigt til momentum i inflow af private, tålmodige penge til aktiemarkedet. Der er tale om en bølge, som vil rulle videre så længe børsens kursudvikling ikke rammes af et afbræk.
Hvis der indtræffer et stort børskrak i USA med overførsel af turbulens til de europæiske markeder, kan denne udvikling naturligvis blive standset. Men der skal en drastisk afsporing til at stoppe den forsinkede udvikling blandt private investorer. Deres robuste, langsigtede holdning udgør nemlig en god ballast i form af modstandskraft over for mulige situationer med uro på børsmarkedet.