Det nuværende tidspunkt udgør sandsynligvis toppunktet for negative ringvirkninger af Ukrainekrigen. Derfor er det værd at bemærke, at olieprisen nu er faldet ned til rundt 80 dollar. Toppunktet for prisen har i år været ca. 130 dollar, men det egentlige niveau har ligget rundt 100 dollar.
Et niveau på 80 dollar kan vi sagtens leve med, og det bliver sandsynligvis bunden for denne gang. Prisudsvingene er altid store for olie, men +/- 10 dollar forekommer sandsynligt, altså 70-90 dollar. Næste gang vil olieprisen ikke stige pga. panik udløst af russisk krig, chikane og ballade men som følge af et løft i efterspørgslen, når økonomien skal genstarte efter afslutning af krigen i Ukraine.
Der er atter fredstidspriser på råolie. Omvendt breder der sig frygt omkring FSB-Putin styrets optrapning med delvis mobilisering. Dermed vil der komme en formel krigsførelse fra russisk side mod Ukraine. I forhold til den faktisk gældende tilstand er det næppe en afgørende ændring i sig selv.
Ansvaret og erstatningskravene kan ikke længere påstås at bero hos de løsrevne regioner men vil påhvile Rusland som stat. De må imødese at modtage krav om en stor krigsskadeserstatning.
Afholdelse af folkeafstemninger i de omstridte provinser afsluttes i dag. Se russisk orienterede separatister ønsker formelt at tilslutte sig Rusland og dermed at fastlægge helt nye grænser.
Putin understregede i sin morgentale til nationen, at Kreml vil benytte ethvert våben til at forsvare sig, og dermed trues med brug af atomvåben.
Rusland prøver at spille hårdt op til lukketid. Det må med andre ord opfattes som tegn på ønske om fiksering af de opnåede erobringer som nye landegrænser. Krigslykken ser ud til at være vendt, så det er klogt nok.
Det burde være sket, mens russerne endnu havde fremgang ved fronterne og dermed en styrkeposition. Man er (for?) sent ude.
Kreml-ledelsen håber på at kunne fastlåse situationen inden ukrainske styrker tilbageerobrer alt for meget af de vundne landarealer eller kampenhederne bryder sammen og opløses.
Baglandet på russisk side ser ud til at være underligt tomt, da alle militære ressourcer tilsyneladende er blevet rykket frem i frontområdet for at få styrke som en tromle. Det ligner et vakuum.
Logikken er god nok fra russisk side. Det hele foregår nu over hals og hoved, da de er blevet overrasket over modoffensivens resultater. Rusland har travlt.
Samtidig er Kherson formentlig næste punkt i den ukrainske strategi, og den fremskudte bastion kan let gå tabt. En hurtig cementering af fronterne vil kunne afværge, at Kherson udvikler sig til et Stalingrad i miniudgave.
Ukraine vil dog næppe frivilligt gå ind på Ruslands dagsorden og acceptere sådanne nye grænser.
Udspil for at standse krigen
Samlet set tyder det på et stop fra russisk side af angrebskrigen – tvunget af omstændighederne. Dermed åbnes der mulighed for våbenhvile og fredsforhandlinger.
Tidsfaktoren er negativ for både Rusland og Vestlandene, mens Ukraine på kort sigt har brug for mere tid til at drive russerne baglæns. Det kan dog kun ske ved hjælp af våbenhjælp udefra.
Derfor ender det hele vel med en opdeling af Ukraine, hvor Donetsk og Lugansk fravristes og indlemmes i Rusland. Til gengæld skal Rusland acceptere, at Ukraine opnår sikkerhedsgarantier fra USA med etablering af baser i landet.
EU kan give tilsagn om hurtig opkobling i en eller anden form. USA klarer den militære opbakning til Ukraine. EU skal klare den økonomiske støtte og sikre landet en god fremtid som samfund.
Ukraine er nødt til at acceptere vilkårene. Rusland er allerede inde i et forløb med selvdestruktion af postkommunismens fåmandsvælde. Det har foreløbig varet 30 år.
Store omvæltninger er på vej i Rusland. Selv om det vel ender med en ”Lilly-model”, så kan der komme mange mellemtrin og det vil tage tid. Hvem vil ønske at være russer og påtage sig medansvar for voldelige overgreb mod andre mennesker og lande?
Befolkningen i de to omstridte provinser kan hurtigt komme til at fortryde deres tilslutning af indlemmelse i Rusland.
Hvor lang tid det vil tage at finde frem til en fredsaftale vides ikke. Tilsvarende er der mulighed for forlænget spilletid for Putin’s FSB-magthavere, hvis de hurtigt indgår en fredsaftale. Jo længere tid krigen fortsætter, des større og voldsommere forandringer vil der kunne indtræffe i Rusland.
Skyggelandet Belarus vil sandsynligvis hurtigt blive revet med, hvis Kreml-styret kollapser. Den russiske udenrigsminister Lavrov har ret: Rusland-magthaverne vil blive fjernet, men årsagen er deres egen adfærd.
Det skyldes ikke Vesten. Vi er tilskuere. Putin-styret er ved at begå selvmord. Det er op til Ruslands egen befolkning at reformere landet og finde frem til en bedre fremtid.
Olieprisen er faldet til ydre vilkår med fred
Udviklingen i olieprisen er særdeles interessant som indikator for øjeblikkets situation og forventningerne til fremtiden. Olieprisen er faldet til 77/85 dollar for de to ledende kontrakter, hhv. WTI og Brent råolie.
Der er rigelig med olie på markedet. Frygt for recession påvirker prisen nedad, men det er næppe den faktor som dominerer.
Faktisk foregår der en række tiltag med skift fra naturgas til olie, hvor det er muligt. Efterspørgslen på diesel og fyringsolie vokser, og det ses tydeligt af priserne på brændstof til skibe.
Ideen om at indføre et prisloft ved køb af russisk råolie må betragtes som en teoretisk hypotese uden hold i virkeligheden. I de politiske cirkler savner man jordforbindelse.
Derfor tager det tid at realitetsbehandle den form for akademiske påfund, så ideen kan begraves.
Eksporten af råolie fra Rusland fortsætter og afsættes til lande uden politiske restriktioner. Der er derimod opstået en række praktiske udfordringer omkring raffinerede olieprodukter, hvor EU har været en stor importør.
Denne trafik skal indstilles senest 1. februar, og det betyder store omlægninger i vareflow’et. Problemet er, at der er for lav kapacitet i Europa, da mange raffinaderier er blevet nedlagt.
Det samme gælder flere andre steder. Udvidelser finder sted i Mellemøsten og Kina. Omvendt skal russerne nu sælge olieprodukter til andre lande eller eksportere i form af råolie, så der skal sejles på kryds og tværs for at få kabalen til at gå op.
Konklusionen er, at der er ro og orden på oliemarkedet. Det frie marked fungerer udmærket trods forstyrrelserne.
Nu er prisen endog faldet ned til et niveau, som må formode at være holdbart på længere sigt.
I stedet må vi forudse en helt anden mekanik på mellemlangt sigt. Når der atter kommer fred i Ukraine og paralyseringen herfra ophører, vil væksten kickstarte.
Det kan udløse en ketchup-effekt med en kraftig stigning i olieforbruget. Tilførsel af raffinerede færdigvarer kan udvikle sig til en ny flaskehals. Olieprisen er faldet, og derfor kan den faktisk atter stige ved fred.
Problematikken omkring de ekstreme forbrugerpriser drejer sig om forholdene og organiseringen af EU’s indre marked for naturgas og elektricitet, der er blevet spekuleret sønder og sammen. Løsningen her kræver indgreb fra myndighedernes side, men EU-kommissionen putter sig.
Ukraine-krigen har paralyseret os, og det gælder også på aktiemarkedet
Olieprisen er gledet ned til et niveau som må betragtes som normalt. Hvis man mener, at Ukrainekrigen er årsagen til de store energiproblemer er der grund til glæde.
Udviklingen peger i retning af mere normale forhold.
Jeg har gentagne gange påpeget, at forløbet med barokagtige overpriser på el og naturgas har paralyseret os. Vi frygter fremtiden, og ”fortællingen” lyder, at det skyldes krigen i Ukraine.
Myndighederne formår ikke denne gang at beskytte os. Tværtimod bærer de en stor del af ansvaret for krisen, og derfor har de svært ved at gribe ind (mod sig selv).
Vi er som almindelige borgere ramt lige midt i ansigtet af store merudgifter og må finde os i regulær udplyndring ved det almindelige energiforbrug. Den verserende Story Telling lyder, at det skyldes reduktion i tilførslen af naturgas fra Rusland.