Forretningsbetingelser

Kundeservice

Svenssen & Tudborg ApS
Kongens Vænge 1
3400 Hillerød.

Lau Svenssen, porteføljeansvar – tlf. 6070 4158 (fortrinsvis hverdage 12-16)

Peder Tudborg, abonnement og administration – skriftlig henvendelse info@svenssentudborg.dk

Generelt

Abonnementsbetingelserne kan til enhver tid ændres af Svenssen & Tudborg. Ændringer vil tidligst kunne have effekt med en måneds varsel til udgangen af en kalendermåned. De til enhver tid gældende abonnementsbetingelser kan findes på svenssentudborg.dk/forretningsbetingelser, hvor det også er muligt at finde tidligere versioner.

Abonnementets indhold

Abonnementet giver adgang til de lukkede sider hos Svenssen & Tudborg, der indeholder fire modelporteføljer og supplerende informationsmateriale angående de bagvedliggende aktier samt mere generelle forhold angående håndtering af aktier.

Svenssen & Tudborg fremsender ikke e-mail notifikationer med porteføljeændringer.

Abonnementet gælder 12 måneder fra købsdagen og forlænges automatisk medmindre abonnementet opsiges af kunden.

Aftalens parter

Parterne i denne aftale om adgang til information er kunden (abonnenten) og Svenssen & Tudborg. Kunden er i alle henseender ansvarlig for overholdelsen af vilkårene.

Informationen på de lukkede sider må ikke stilles til rådighed eller anvendes til formidling for andre end kunden eller dennes husstand.

Kunden hæfter for betalingen for de ydelser, der leveres i henhold til aftalen.

Brugerkonto 

Kunden skal have et brugernavn hos Svenssen & Tudborg for at kunne få adgang til de digitale informationer, der er omfattet af abonnementet.

Brugernavn og password giver adgang til “Betalt indhold” på svenssentudborg.dk, hvor kunden også kan administrere sit abonnement. Under “Konto” har kunden også en oversigt over den løbende abonnementsaftale.  

Brugernavn og password er personligt, og den juridiske ejer af abonnementet er den person, som har tegnet det. 

Brugernavn og password til Svenssen & Tudborgs digitale informationer må ikke deles med andre end medlemmer af abonnentens egen husstand på hans/hendes opholdsadresse. 

Kunden kan kun være logget ind på svenssentudborg.dk via én computer fra ét IP-nummer ad gangen. 

Abonnementspriser

Listeprisen fra 01-04-2022 er 1.200 kr. + moms, samlet 1.500 kr. Prisen vil blive reguleret årligt med ikrafttrædelse ved årsskiftet, første gang 01-01-2023 og gælde for alle abonnementstegninger efter 01-04-2022.

Introduktionspris på 1.250 inkl. moms gjaldt ved abonnementstegning til og med 01-04-2022. Forlængelse af abonnementet uden afbræk vil kunne finde sted til samme pris for de følgende tre (3) år. Herefter vil den næste forlængelse foregå til fuld pris.

Opsigelse

Et abonnement hos Svenssen & Tudborg tegnes som et fortløbende abonnement, der fortsætter, indtil abonnementet opsiges skriftligt til info@svenssentudborg.dk.

Abonnementet kan opsiges med én måneds varsel til en betalingsperiodes udløb.

Fortrydelse

Kunden kan ikke fortryde den indgåede aftale, da abonnenten med sin brugerkonto får adgang til den lukkede digitale information og umiddelbart eller efterfølgende kan benytte de fremlagte oplysninger.

Behandling af personlige oplysninger

Personoplysninger behandles fortroligt og lagres under sikre forhold i overensstemmelse med gældende lovgivning. Kunden har til enhver tid ret til indsigt i og til at berigtige oplysningerne ved at kontakte Svenssen & Tudborg. Oplysningerne anvendes til at administrere kundens abonnement og betalinger, samt eventuel brug i en force majeure situation. Svenssen & Tudborg anvender ikke personlige oplysninger til reklametilbud.

Misbrug 

Hvis kunden deler sit brugernavn og password med andre eller på anden måde misbruger Svenssen & Tudborgs digitale tjenester, har Svenssen & Tudborg ret til straks at lukke for kundens adgang til de lukkede sider. Kunden vil i så fald miste adgang til de digitale informationer uden nogen form for kompensation.

Kunden skal selv sørge for, at oplysningerne i brugerprofilen til enhver tid er opdaterede, og at passwordet holdes hemmeligt. Hvis uvedkommende ændrer ved profilen, er det kundens eget ansvar, og Svenssen & Tudborg råder i så fald kunden til at ændre password. 

Opdateret 1. april 2022.