Der er ikke megen normalitet hos ISS, hvis man skal bedømme situationen ud fra halvårsregnskabet.
ISS-folkene på gulvet passer angiveligt deres arbejde samvittighedsfuldt, og den nye topchef, Jacob Aarup Andersen, udtaler da også anerkendende ord om medarbejdernes indsats. Så længe kunderne får udført deres indkøbte serviceopgaver ordentligt, har ledelsen ro til at tage sig af de utallige punkter, som kræver indgreb og opstramning. Der er mange ting at rette op på og forbedre, så ISS som forretning kan blive løftet op på et overbevisende højt niveau og fremstå som en stærk indtjeningsmaskine med evne til på ny at kunne ekspandere via opkøb.
Jeg vil tillade mig at karakterisere informationernes udformning som værende rettet mod tillidsskabelse som primært mål – ud over de faktuelle data som skal fremlægges. Långiverne er den interessegruppe, som har højest prioritet. Aktionærerne må acceptere at være skubbet i baggrunden og kan først håbe på at rykke frem i rampelyset om 4-5 år, når ISS er bragt i smult vande igen. Honorering med udbytte til disse ejere, som sponserer koncernen med 363.000 medarbejdere, må vente. Det gør ekstra ondt, idet høj udbyttebetaling var det afgørende salgsargument, da ISS-aktierne blev spredt ud ved børsintroduktionen. Den gik bare ikke ret længe. ISS løb tør for benzin. I dag er der lang vej hjem, og aktien er derfor plaget af usikkerhed og skuffelse.
Den er gal i centrale dele
ISS er ramt af problemer mange steder. Der skal derfor gennemføres et bredt forbedringsprogram samtidig med, at der målrettet skal tages fat på de lande, som ikke performer godt og har stor vægt. England har haft stor betydning for ISS, idet landet var foran andre i Europa med adgang for private aktører til at udføre serviceydelser i den offentlige sektor – enten direkte eller som underleverandør. Men det går angiveligt heller ikke godt i England. I Frankrig er der behov for store forbedringer. Tyskland har været omtalt flere gange angående en problemfyldt start på den store aftale med Deutsche Telekom. Herhjemme har ISS forhandlet sig frem til en afvikling af en meget stor aftale med Forsvaret.
Hvis man kan opfatte ”intet nyt som godt nyt”, så tyder det dog på, at ISS faktisk klarer sig godt i håndteringen af storkundeaftaler. Metoden udgør et centralt punkt i strategien. Udviklingen er opmuntrende, selvom der som anført også er indgået store kontrakter med problemer, når de aftalte ydelser skal udføres i praksis. Startproblemer tyder ikke på ”hands on” hos ISS-ledelsen, altså en advarsel om en usammenhængende organisation.