De ledende børser i USA er ved at ”hænge med næsen”. Europa trækkes langsomt med i samme retning.
Selv om der blev sat nye All Time High rekorder i de sidste par måneder, har der kun været tale om museskridt opad, som hurtigt er forduftet igen. I andet halvår 2021 gik vinden ud af sejlene på aktiemarkedet, men ved at samle indsatsen om et snævert felt af vinderaktier i form af USA’s førende IT-koncerner (FAANG+ gruppen) er det lykkedes at fortsætte opturen i værdien af de samlede indeks. Sådan læser jeg udviklingen.
Markedet har længe været ”løbet tør for benzin”. Men uanset det endte facit med, at 2021 samlet set gav et udmærket afkast – altså forudsat du var godt involveret i frontgruppen af vinderaktier. Sådan var forløbet også her hjemme, hvor de tunge drenge Novo Nordisk og A.P. Møller – Mærsk gav et decideret imponerende afkast med rundt +70 pct. Hvis man ikke red med på denne bølge, ligger afkastet for 2021 nærmere normale tilstande. Godt men ikke prangende.
Et tankevækkende forløb kan man finde for Russel 2000 indekset i USA, der dækker mindre selskaber. Her gik markedet i stå primo februar efter et januar-ryk opad, og resten af 2021 har været en skuffende, flad, østgående udvikling. Pessimister vil kunne finde samme kursforløb i 2007 – året før Finanskrisen! Det er dog nok en letkøbt konklusion og fejlagtigt blot at henvise til en (rædselsfuld) parallel.
Toppish marked på trods af de Corona-lammede statsmagters indgreb
Boom’et på aktiemarkederne (og boligmarkedet) i de to år med Corona er på mange måder en absurd foreteelse. Frygtreaktionen på børsmarkedet i marts 2020 ved Corona-chokket blev hurtigt overvundet og vendt til optimisme for prisniveauet for reale aktiver, altså fast ejendom og aktier. Der er for mange penge ude i samfundet, som klogt nok dirigeres ind i aktiver med et realt indhold (fast ejendom og aktier).
Forenklet udtrykt, er pengene blevet parkeret i finansmarkedet, fordi der ikke var noget rentabelt at investere i for selskaberne. Pause med tomgang pga. usikkerhed og samfund i krise. Det førte til overtryk og prisløft på ”parkeringspladser” til penge. Dybest set er dette groteske forløb med højtryk vel godt, da pengene blev passiviseret i en semi-aktiv placeringsform indtil tågen nu letter.
Pengeflommen kom fra statsunderskud, hjælpepakker med udskudt indbetaling til statskassen og centralbankernes alt for venlige medvirken til at stimulere ved at holde renteniveauet helt i bund.
I økonomisk forstand var der tale om en såkaldt pervers (ikke naturlig) reaktion. Markedet (læs: borgerne og de professionelle forvaltere af formueaktiver) overvandt hurtigt Corona-skrækken. Så let gik det ikke for statsledere og hele det politisk-administrative system, som blev paralyseret af frygt og manglende dømmekraft.
Systemet beordrede derfor nedlukninger i et omfang, som var der tale om en undtagelsestilstand. Indgreb forhindrede virksomheders og borgeres adgang til at udøve normal livsaktivitet, og det måtte i sagens natur kompenseres fra statskassens side. Der gik hul i bunden af statsfinanserne med enorme merudgifter og faldende indtægter. Alle blev fattigere (BNP faldt), men statspenge skulle holde skuden flydende så godt som muligt. Problemet med regningen herfra blev nedtonet og skubbet ud i fremtiden.
Uventede kapitalgevinster beskattes jo effektivt og hurtigt i et land som Danmark. Det har kompenseret kompensationens underskud i Corona år 2 (2021). Så kan man glæde sig over at kunne holde sig varm ”ved at tisse i bukserne”. Til gengæld vil de opnåede toppriser på aktiver og dermed kursgevinster kunne føre til minimal PAL-skat i de kommende år, hvis pendulet svinger baglæns og der opstår kurstab. Det kan også komme til at foregå over en årrække med nul-afkast. Faktum er, at store indtægter i form af kursgevinster er blevet rykket frem og beskattet. Vi må se, hvordan det går.
Corona’en førte til et dyk i den samlede økonomiske kage (BNP), og statsgælden voksede. Om det ender med at udløse socialt og politisk opbrud i de vestlige lande vides endnu ikke. Frygten lammer indtil videre fortsat evnen til at overskue og bedømme forløbet med Corona håndtering. Nederlaget i Afghanistan er jo også i en fart sendt i glemmebogen.
Følgevirkningerne i form af uorden/kaos i vareforsyningens flow og store prisstigninger er til gengæld ved at rulle igennem samfundsøkonomien. De politisk styrede overformynderiske indgreb satte en kæp i hjulet på markedsøkonomiens supereffektive just-in-time struktur. Alt drives nu til dags med små lagre, og det har derfor ført til utallige mangelsituationer og dermed tab fra afledte forsinkelser og bøvl. Cost-Benefit af Corona-nedlukningerne er man slet ikke nået til at vurdere. Jammerlige eksempler omkring skadevirkninger på menneskers levetid, helbred og mentale velvære vil blive synlig i den kommende tid som et delelement heri.
Boom i prisen på reale aktiver
Boom’et på ejendomsmarkedet kan forklares af rentefald og overflod af likviditet på den ene side og revurdering af boligbehovet på den anden side. Indespærring gav lyst til mere plads og bedre steder at bo, men den mulighed krævede styrke i privatøkonomien til ekspansion. Da boligpriserne begyndte at stige, blev udviklingen selvforstærkende. Der er angiveligt opstået et prisløft på 19 pct. i løbet af de to Corona-kriseår. ”Du pusling-land, som hygger dig i smug”. Men Danmark er jo ikke alene om et sådant pris-ryk opad på boligmarkedet.
På aktiemarkedet var mekanismerne bag opturen mere indviklet og sværere at gennemskue. Det stod hurtigt klart, at nedlukningen ikke ville blive lammende i ret lang tid men forbigående for Big Business selskaber, som dominerer aktiemarkedet. Nedlukningerne ramte i hovedsagen Small Business firmaer/selvstændige i byerne inden for handel og service og i særdeleshed udbydere af fritidsfornøjelser (spisesteder, hoteller, rejser, flytrafik).
Strukturen på børsmarkedet udgjorde dermed en beskyttende barriere mod gennemslaget af den negative påvirkning fra nedlukningerne (forenklet udtrykt). Men uanset det var nedlukningerne generende for alt og alle. Det førte ikke til et boom i afsætningen hos disse mere robuste og heldigt placerede Big Business selskaber. Der har ikke været meget ”business as usual” ude i virksomhederne i de seneste to år men alle steder behov for at sno sig og være forandringsparat.
Opdriftskraften for kursniveauet har altså ikke været vækst/indtjening men revurdering opad af aktier som placeringsmulighed blandt stadig flere aktører, når de skulle sammensætte deres porteføljeaktiver. Med nul eller negativ rente blev penge presset bort fra rentegivende placeringer (obligationer). Samtidig opstod der en – ganske vist mærkværdig og dermed risikobehæftet– stærk medvind på aktie- og boligmarkedet, som tiltrak flere og flere tænkende mennesker som en magnet. Pengene blev derfor dirigeret ind i aktiemarkedet, og den strøm er endnu ikke kulmineret her i Europa. USA er langt foran Europa på det punkt og er formentlig nået toppunktet.