Nu er der for alvor kommet gang i en strukturrationalisering af den danske bankbranche med opkøb og fusioner.
Det ligner starten på en forandring nedefra og opad. Små banker har svært ved at klare sig under presset fra EU’s uendelige strøm af stadig strammere regler for regulering, kontrol og kapitalmæssig styrke. Hvor langt opad, den frivillige bølge af sammenlægninger vil brede sig, er svær at bedømme. De store banker med SIFI-status forholder sig nemlig passivt og afventende.
Danske Bank er paralyseret af fortidens bjerg af fortrædeligheder. Nordea har skiftet ud i ledelsen, og storaktionæren Sampo reducerer sit engagement. Banken vil satse på organisk vækst i Danmark. Nykredit sidder i baghånd. Jyske Bank har svært ved at finde frem til en vej, der fører opad. Kort sagt er der reelt tale om reel nedlæggelse af en række lokale banker/sparekasser. Udviklingen drives frem af frustration over mangel på sunde forretningsmuligheder, nul renteforhold og et tungt reguleringsmæssigt pres. Jura og pedanteri er ved at kvæle bankerne – først smadres de små, så rammer det de store. Det er et resultat af vores samfundsform, som er nået ind i en selvdestruktiv fase. Et opgør med den senbureaukratiske epokes lovvanvid er desværre ikke på vej.