Bavarian og Genmab kan vinde på kæmpe ændring i amerikansk partnerskab med Johnson & Johnson

Den store amerikanske koncern vil koncentrere indsatsen om medicinalvirksomhed og udvikling af nye, originale lægemidler. Mere almindelige produkter skal samles i et nyt firma, Consumer Health Company, som skal børsnoteres separat. Pointen i opdelingen er at prøve at opnå en højere værdi af de to aktier end den nugældende børsværdi.

Maskinkraften skal hentes fra et løft i indsatsen og øget anerkendelse af JNJ’s stilling som medicinalselskab, hvor man tilhører gruppen af Big Pharma virksomheder. Fokuseringen på udviklingsindsats må samtidig opfattes som udtryk for selvtillid hos ledelsen angående R&D-evnen i virksomheden. Signalet er øget indsats med at udvikle nye produkter og tillid til at organisationen udgør en stærk platform som effektivt kan udrulle salg og distribution af de kommende produkter.

Bavarian Nordic er allerede en betroet underleverandør til USA’s myndigheder

Bavarian Nordic har indgået aftaler med JNJ’s datterselskab Janssen om brug af nogle af dets rettigheder i vaccineprojekter, ligesom man hjælper med lønarbejde i det omfang JNJ har brug for det. Et projekt er færdiggjort og godkendt, nemlig en Ebola vaccine. De øvrige R&D-projekter er ikke nået særlig langt. Her står Bavarian Nordic i en passiv rolle, da Janssen kører hele løbet.

Men det danske selskab har flere trumfkort i ærmet. For det første optræder man som betroet partner for USA’s bioberedskab, BARDA, hvor den nye koppevaccine (IMVAMUNE) er det første færdige produkt. I praksis forsinkes salget dog af et ønske fra BARDA om en frysetørret udgave med længere holdbarhed. Men der er flere andre tidlige projekter for USA-myndighederne, hvor der ikke tales højt om indholdet. Bioterror udgør virkelig Worst Case i et moderne samfund – og det burde Corona jo have lært os. Så længe truslerne er teoretiske og langt borte vil ingen gøre noget, men så snart det bliver alvor, er der bevillinger til alt muligt.

JNJ har desuden (så vidt vides) valgt at beholde en aktiepost i Bavarian Nordic, der stammer fra starten på samarbejdet. Min vurdering er, at Bavarian Nordic allerede nu repræsenterer en strategisk vigtig stilling som leverandør til USA’s regering. For JNJ som selskab er økonomiske aftaler og tilsagn om sikring mod uønskede ændringer af ejerforholdet i Bavarian Nordic naturlige. Hvor selskabets frie interesse holder op og statens begynder er svært at afgøre.

Bavarian Nordic’s projekt med udvikling af en ny type COVID-19 vaccine indgår ikke i samarbejdet. Hvis det lykkes at frembringe en vaccine med længere og forbedret beskyttelse, så må det formodes, at JNJ straks vil spille ud for at få adgang til produktet – på den ene eller anden måde.

Pointen synes at være, at Bavarian Nordic (aktiekurs 295: børsværdi 19 mia. kroner) vil passe ind i en fornyet og styrket JNJ-pharmakoncern.

Se hele artiklen på EuroInvestor

Få adgang til alle fire modelporteføljer via ét abonnement, der gælder for et år ad gangen.

Vælg Din Ideelle Investeringsportefølje

To aktiesparekonto-porteføljer eller Fire aktieporteføljer

HALV-ÅRSABONNEMENT

To aktiesparekonto-porteføljer

Store, kortsigtede placeringer med henblik på at opnå et højt afkast. Profilen er høj risiko på det begrænsede beløb.


500 kr. / halvår

ÅRSABONNEMENT

Fire aktieporteføljer

Hver aktiemodelportefølje er en samling af 15-25 konkrete aktier indenfor et bestemt tema, fx bæredygtig omstilling. De fire modelporteføljer tilgodeser forskellige investeringshensigter og balancering af afkast og risiko.

1.500 kr. / år

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores nyeste artikler og aktie-inspiration

Navn

Se her, hvordan vi håndterer dine oplysninger i vores privatlivspolitik. Det er muligt at afmelde til enhver tid.