Uklarhed kendetegner markedet, men usikre forhold udgør faktisk en fantastisk mulighed for at foretage en god investering. Køb, når alle de andre vil sælge, og sælg, når alle de andre vil købe.
Warren Buffett har angiveligt fremsat denne glimrende regel – men det kræver, at man TØR satse ud fra sine egne holdninger og analyser i stedet for at løbe med flokken. Ingen er kommet foran ved at gå i andres fodspor.
Investering er ikke for tøsedrenge. I øjeblikket er der mange og forskelligartede kræfter i spil: Ukraine-krigen, forsyningskrise i Europa for naturgas, meget høj oliepris, truende mangel på korn og fødevarer med høje priser til følge, generel høj inflation som begynder at trække lønningerne med opad, renterne rykker opad og udløser store kurstab, boligpriserne kommer under angreb, fortsatte suplly-chain problemer for industriprodukter.
Hertil kommer de politiske spændinger, som er skubbet til side så længe Rusland hærger og truer alt og alle. Der er borgfred. Økonomiens grundforløb er røget af sporet, nemlig et bredt opsving med en forventet vækst på ca. +4 pct. i år i kølvandet på Corona-nedlukningerne. Opsvinget er sat på pause, men det vil tage fart på ny, når krigen i Ukraine er overstået.
Udviklingen med mangel og høje priser på energi har også standset indsatsen for at klare de langsigtede udfordringer med at nedbringe CO 2 -udslippet. Med den nu kendte teknologi vil det kræve enorme investeringer, altså ressourceforbrug. En form for lammelse er indtrådt.
Inflation og renter
Nogle forløb er sat i gang og forekommer umulige at standse. Inflationen er rykket fri af mange år i fastfrosset tilstand med en årlig prisstigningstakt på 1-3 pct. i USA og Euroland. USA er placeret øverst med et gab ned til Euroland på normalt ca. 1,0 pct.
Det øjeblikkelige tempo er imidlertid helt oppe på 7-9 pct. Det kan hurtigt blive dæmpet ned igen, hvis olieprisen knækker sammen ved fred i Ukraine. Men lønningerne er begyndt at rykke opad. Alle udbydere af varer eller egen arbejdskraft har forstået, at de har opnået ny styrke som udbydere til at kræve højere betaling.
Tiden med lav inflation ser ud til at være forbi. Normen fremover bliver i bedste fald 3-6 pct. om året.
Renterne må derfor følge med opad. De har kun en retning på langt sigt – selv om der kan opstå en forbigående neddæmpning. Lange obligationer er rådne varer med udsigt til store kurstab.
Hvis man er tvunget til eller frivilligt ønsker at placere penge i rentepapirer bør man nok vælge obligationer med kun 2-3 årsløbetid. Så undgår man risikoen for markante kurstab og kan få sine penge hjem igen om et par år med mulighed for højere rente til den tid. Pas på obligationer.
Pilen for renten har retning mod Nordøst. Mit gæt er, at Euroland for alvor vil se renterne bevæge sig opad i andet halvår. Gættet for en 10 årige tysk statsobligation er et løft i renten fra 1,44 til 3,00 pct. ultimo. Den tilsvarende obligation i USA kan nøjes med et ryk fra 3,09 til 4,00 pct. i rente. Spread’et mellem USA og Euroland’s stærkeste land, Tyskland, vil blive reduceret med ca. 0,6 pct. De svage Eurolande har højere renter.
Centralbankerne
Disse institutioner er havnet i en selvforskyldt klemme efter alt for lempelig pengepolitik i alt for mange år. Alle Emerging Markets ville efter Murens fald i 1989 have fat på hård vestlig valuta, og vi kunne importere alle tænkelige varer til lav pris fra disse flittige lavtlønslande.
Centralbankerne i USA, EU og Japan bøjede sig gang på gang for pres fra deres respektive lands regering. De medvirkede frivilligt til at forringe boniteten af landets valuta og pengesystem. Der var jo ”no problem” i at sænke renten til nul og yde kredit næsten direkte via køb af obligationer. Men festen er forbi.
Nu kommer de så halsene bagefter med renteforhøjelser. Fed er hele tiden foran, mens ECB først skal til at flytte på sine ben. Her stoler man på Euroands fordel af en stærkere indre økonomisk struktur uden underskud på betalingsbalancen og dermed en stor udlandsgæld.
Som investor skal man tage de kommende nyheder om deres renteforhøjelser med knusende ro. Det eneste man skal hole øje med er risikoen for såkaldte ”politikfejl”. Hvis ledelsen i Fed eller ECB mister overblikket og for alvor finder på at forhøje renten for virkelig at standse inflationen, er den gal. De bør opføre sig adaptivt, altså følge med strømmen og indsnævre afstanden i deres efterslæb.
Renten er ikke en kæp, som kan bruges til at banke inflationen ned. Så opstår der en regulær krise i vore forkælede velfærdsstater. Der burde ikke fremkomme rentetiltag fra deres side, som bremser økonomien. Mediernes fokusering på disse samfundsinstitutioners tiltag er udtryk for gammel vane og er uden betydning.
Valutakurser
Dollar er blevet styrket med ca. 8 pct mod Euro og dermed danske kroner i løbet af første halvår. Yen er faldet med hele 20 pct. mod dollar. Mit gæt er et sving baglæns i samme størrelse for Euro men kun det halve for Yen.
Der er ikke udsigt til store spændinger på valutamarkedet, men en reduktion af renteforskellen mellem USA og Euroland kan styrke Euro’en. Samtidig vil en afslutning af Ukraine-krigen fjerne USA’s fordel som formodet Safe Haven i tider med uro og alvorlige konfrontationer. Hvis Putin-styret i Moskva kollapser, vil Euro få ekstra rygvind.
Olie- og energipriser samt råvarer
Inputpriserne på energi er løbet løbsk i Europa som en delvis afledt konsekvens af Ruslands angreb på Ukraine og den efterfølgende række af forhindringer i samhandelen.
En vigtig medvirkende faktor er den form for organisering af et marked, som er etableret af EU for handel, transport og distribution af naturgas og elektricitet. Den første store krise i priserne indtrådte allerede i fjerde kvartal, inden krigen overhovedet var brudt ud.
Problemet med især Tysklands afhængighed af import fra Rusland er strukturelt. Det vil tage to-tre år at opbygge faciliteter til håndtering af indførslen af det normale gasvolumen. Nødløsninger med brug af ombyggede LNG-skibe kan dog klare en stor del og være klar inden vinter, altså nødløsninger med delvis dækning af behovet.
Priserne på naturgas i Europa er vanvittig høje i forhold til USA, cirka 4 gange, og det giver en gevaldig interesse for eksport ud af USA. Kapaciteten ved import (regasification) og også LNG-tankere til sejladsen udgør flaskehalse. Eksportterminaler og pipelines i USA vil dog blive de næste begrænsninger.
Rationering/Tvangsfordeling/Prisregulering af naturgas og genstart af kulkraftværker til afløsning af gasfyrede elværker bliver vejen frem, hvis der ikke åbnes for gashanerne inden november. Vi må vente og se, hvad udfaldet bliver og håbe på at de ansvarlige aktører yder en konstruktiv indsats.
Kul er der masser af i verden, selv om transportafstanden til Europa er stor. Oliemarkedet er ved at være tilbage på toppunktet i volumen, der indtraf primo 2020 før corona. Hver gang, der er problemer med gas eller andet, må man prøve at bruge mere olie. OPEC+ skal i de kommende måneder forhandle om et nyt system for kvoter, som ser ud til at forøge output. Det er positivt. USA’s hade-nationer, Iran og Venezuela, er også på vej mod en forsoning og dermed friere adgang til eksport. Der er brug for dem. Hvem vil USA helst samarbejde med?
Det afgørende punkt bliver en afslutning af krigen i Ukraine. Olieprisen må anses at indeholde en merpris i forhold til fred og ingen fare med fri adgang til at købe, hvor man vil. EU købte tidligere hovedparten af Ruslands eksport pga. lave transportudgifter, og den trafik er kun delvis bragt til standsning.
Resten vil følge fra årsskiftet. Fred i Ukraine må kunne udløse et drop i olieprisen – muligvis fra de nuværende 110-120 dollar ned til et interval på 80-90 dollar. Det er mit gæt. Pendulet må kunne svinge baglæns.
Derved vil olieprisen kunne medvirke til at give inflationskurven et afgørende knæk, idet oliepriserne slår meget hurtigt igennem på forbrugerpriserne. Der er trods alt håb.
Råstoffer har generelt et højt prisniveau, men her er der også faldet ro over de fleste priser.
Landbrugsafgrøder og egentlige fødevarer er et mere følsomt marked. Presset fra stigende priser ser ikke ud til at være kulmineret. Krig eller fred og adgang til at genoptage eksport af korn fra Ukraine kan få stor indflydelse på markedernes udvikling i andet halvår.
Afslutningsvis skal verdens største importør af råmaterialer, Kina, omtales. De benhårde nedlukninger relateret til Corona har forstyrret produktion og eksport i andet kvartal. Regeringen i Beijing synes ikke desto mindre at være fast besluttet på at fyre op under økonomien for at få sat skub i væksten.