En metode til at analysere aktiemarkedet er at opdele påvirkningskræfterne i fem forhold. Så må man til sidst prøve at afveje dem mod hverandre for at finde frem til en konklusion.
De fem forhold er: Udbud, Efterspørgsel, Struktur, Mennesker, Tid. Opdelingen lapper dog ofte ind over hverandre. I praksis er det hele desuden påvirket af Leads/Lags, hvor påvirkningen af en eller anden udvikling enten kan være forudset eller ignoreres for så efter en forsinkelse alligevel at slå des mere voldsomt igennem. Her kan man for alvor blive snydt. Det er ikke let at forudse fremtiden.
Jo flere aktører der er ude på markedspladsen og jo mere risikovillig opførsel, des større udsving og vanskeligere mulighed for at se frem i tågen. Markedet byder sjældent på klare og entydige udsigter, og derfor bevæger vi os stort altid inde en form for tåge. Hvis alt stod tindrende klart, ville alle kunne indse det forestående forløb, og børskurserne ville straks rykke på plads ud fra disse informationer og udsigter. Så ville det være umuligt at tjene penge på aktier ved at positionere sig klogere end andre. Vi famler kort sagt rundt, og det er spillets regel. Kunsten består i at prøve at begå sig så godt som muligt under disse betingelser. Derfor skal man ikke brokke sig over uklarhed men prøve at udnytte disse betingelser til sin egen fordel. Vælg dine kampe med omhu, og undlad at blande dig ind i noget, som du ikke har særlig god forstand på.
Udbud
Interessen for at skaffe kapital på børsmarkedet er vokset i takt med kursudviklingen op til All Time High niveau. Antallet af nye selskaber (IPO’er: Initial Public Offering) er meget stort, og det kender vi jo fra en hel række lanceringer af mindre selskaber her hjemme eller via det svenske børsmarked.
Tunge selskaber med høj børsværdi og placering i det hotte IT-baserede felt er imidlertid også gået på børsen i USA. Selskaberne prøver at få del i børsfesten og polster sig derved til ekspansion. Der er derimod få traditionelle, modne virksomheder, som ønsker at blive børsnoteret. De få eksempler er som regel endt på børsen som følge af opsplitning/afkobling eller uenighed mellem ejergrupper.
Mellemgruppen består af returgods fra kapitalfondene, som vælger børsmarkedet, hvis det ikke kan lade sig gøre at gennemføre et direkte frasalg af en virksomhed eller hvis prisniveauet på børsen vil være højere end i en direkte handel med en modpart. Den type IPO’er har vi haft en række.