Status og udsigter for aktiemarkedet

Markedet bevæger sig vandret, men trods alt let stigende – pga. US-aktier i IT. Derfor er der sat en ny ”mulehårsrekord” for MSCI, som er nået op omkring 3.935 (+1,1 pct.). Det foregår uden nogen form for eufori eller Fuld-Fart-Frem stemning. I USA kommer dynamikken fortsat fra NASDAQ’s frontgruppe af IT-giganter (+1,6 pct.). Investorerne ser ud til at have mistet gløden, og man kører videre på renommeet uden store visioner. Europa konsoliderer sig ligeledes. Danmark har haft et ryk opad på +4,4 pct. med Novo Nordisk som løfteraket.

USA-forløbet er næsten absurd. Musk var just trådt tilbage som DOGE-besparelseschef, hvorefter han straks efter gik voldsomt til (mod-)angreb på Trump omkring finanslovsplanerne, Big Beautiful Bill. Hans pointe er reel nok og mere ansvarlig end Trumps, nemlig mangel på råderum til store skattelettelser og dermed større ubalance i statsregnskabet. Man leger med ilden (obligationskøbernes syn på USA’s kreditværdighed).

DOGE-besparelserne kan slet ikke måle sig med skattelettelserne og de andre politiske påfund. Konfrontationen med Trump tog dog hurtigt en drejning, idet Musk beklikkede Trump for hans relationer til Epstein. Sidstnævnte begik selvmord i et fængsel. Hans spor i US Establishment er skræmmende, så vidt small talk vil vide. Alle taler om misbrug af piger under USA’s seksuelle lavalder, men fra Epsteins side var der (formodes det) tale om et snedig baghold for at kunne lægge pres på de mænd, som gik i fælden. Hvis de blev kunde i hans investeringsforetagende undgik de afsløring. Dette prekære omdrejningspunkt har ingen lyst til at afdække. Mørket har sænket sig over moradset. Nu tager alle afstand til Epstein. Musk har derfor smækket en fæl sag op på bordet.

I medierne lanceres det som en hård skilsmisse mellem verdens (formodet) mægtigste og verdens (formodet) rigeste mand. Den naive udlægning siger mere om tynd indsigt hos medierne end om de reelle forhold. Trump er nødt til at udnytte sin magt over systemet. Musk må kæmpe for at redde sit Business-imperium, og han har allerede slettet sit opslag igen. Straffen er næppe afværget ved det træk. Katten er ude af sækken. Offentligheden har fået et lille kik ind i strukturen hos USA’s top.

Tesla aktien fik en rystetur som følge af balladen. Musk kan kun håbe på, at Trump har brug for et røgslør, så låget hurtigt lægges på gryden igen. Ellers kan hævnen nemlig blive brutal.

ECB nedsatte sin rente endnu en gang, og nu er pendulet trukket ud til den lave side. Hvis (Når) et opsving begynder at tage fart i EU, tvinges ECB hurtigt til at ændre sin linje. Vækst, inflation og statsunderskud vil blive de afgørende parametre fremover. Rentejusteringen kan ikke påregnes at stimulere økonomien mærkbart, så der er mest af alt tale om et signal. Budskabet blev opsnappet i USA, hvor Trump benytter ethvert argument til at presse Fed (Powell) til at sænke renten.

I Vestas trak vi i nødbremsen for en uge siden. Vores syn på aktien var ellers, at Vestas var ”på vej ud ad skoven”, altså at man næsten havde overstået den hårde fase med cost-overrun og urentable ordrer. Balladepunktet er Trump’s fordobling af særtold på stål fra 25 til 50 pct. Merudgifterne er ikke alene fordoblet, men al fornuft tilsiger, at tolden nu har nået et så højt niveau, at det vil fremprovokere lignende tiltag i EU og muligvis andre store lande med stålproduktion. Prisniveauet på stål vil blive løftet op i en række lande – ikke kun i USA. Vestas mulighed for at overføre merudgiften er naturligvis afgørende, men uanset det kan man ikke undgå at blive ramt på nogle ordrer. Cost-prisen på nye opgaver vil blive markant højere og dermed vil nogle projekter slet ikke kunne lade sig gøre. Vi forventer en profit warning og redegørelse fra Vestas. Ordrebogen har varierende længde/forløb for udførelse, men den strækker sig typisk et år frem. Offshore projekter har dog en længere inkubationstid før arbejdet indledes, men det ændrer jo ikke på den markante forhøjelse af prisen på stålbaserede input af komponenter. Hvis Vestas er immun, så kræver det at kunderne betaler fordyrelsen. Det er næppe tilfældet. Efterveerne fra et højere prisniveau på nye møller vil under alle omstændigheder forhøje salgsprisen markant og standse nogle projekter fra at blive sat i søen. Vi er muligvis for bekymrede, men hellere stoppe i tide end ramle ind i en mur. Her skal det påpeges, at Vestas udfordres af nye forhold uden mulighed for effektive modtræk.    

Demant har onsdag meddelt, at man køber den tyske forhandlerkæde Kind (600 filialer) inden for høreapparater. Prisen er 5,2 mia. DKK. Skridtet er at gå dybere ned i sin varekæde. Det er muligvis et nødvendigt skridt, men med defensiv karakter. Ingen jubel fra vores side.  

Børsmarkedernes situation efter toldudspillene: turbulens fulgt af hurtig genopretning

Nu er næsten alle lande skiftet til 90 dages pause med forhandlinger. Kina trak det længste strå mod Trump. Uanset det er der indført en generel told i USA på 10 pct. Kina får 30 pct. Særreglerne for stål, aluminium og biler er hævet fra 25 til 50 pct. Der er også ”Nabosatser” for Canada og Mexico.

Turbulensen på aktiemarkedet er foreløbig overstået og kursniveauet genoprettet. Men told er ikke opgivet. Alt er oppe i luften. Inflation og opbremsning (stagflation) truer USA. Renterne er kravlet opad. Unionens statsgæld er enorm. En Mar-a-Lago tvangsomlægning af statsgæld rumler som en katastrofal joker. USD er derfor svag. Washington-administrationen prøver at fastholde fordelene som ledende reservevaluta. Samtidig erkender man, at der skal foretages store ting for at udskyde USA’s nedtur. Trump satser på at kunne udnytte USA’s supermagtstatus til at tiltuske sig fordele. Armvridning.

Få adgang til alle fire modelporteføljer via ét abonnement, der gælder for et år ad gangen.

Vælg Din Ideelle Investeringsportefølje

To aktiesparekonto-porteføljer eller Fire aktieporteføljer

HALV-ÅRSABONNEMENT

To aktiesparekonto-porteføljer

Store, kortsigtede placeringer med henblik på at opnå et højt afkast. Profilen er høj risiko på det begrænsede beløb.

 

500 kr. / halvår

ÅRSABONNEMENT

Fire aktieporteføljer

Hver aktiemodelportefølje er en samling af 15-25 konkrete aktier indenfor et bestemt tema, fx bæredygtig omstilling. De fire modelporteføljer tilgodeser forskellige investeringshensigter og balancering af afkast og risiko.

1.500 kr. / år

INSPIRATIONS PAKKE

Kickstart med Svenssen

Opnå fokuseret indsigt i dialog med Lau Svenssen. Udgangspunktet er din investeringsverden. Vi finder sammen et passende tidspunkt for telefonmødet, der forventes at vare omkring en time.


1.000 kr. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores nyeste artikler og aktie-inspiration

Navn

Se her, hvordan vi håndterer dine oplysninger i vores privatlivspolitik. Det er muligt at afmelde til enhver tid.