Tryg har spist sig mæt og er blevet tung i maven

Forretningen går fortsat godt i den gamle Tryg-koncern, hvor metoden med betaling af bonus retur til de danske kunder giver langmodighed med de høje priser. På den måde tjener selskabet flere penge til gavn for alle aktionærerne, mens storaktionæren Tryghedsgruppen (kunderne selv) alene betaler rabatten! Af min hat og i min hat, ville nogle folk vel sige. Men her til lands er SKAT parat til at blande sig i alt, så metoden koster formentlig kunderne 500 mio. kroner – om året!

Et forsikringsselskab er basalt set kun en udlægskasse for skader, som udjævner risikoen for de forsikrede. Selskabet støtter sig til ”de store tals lov”, og hvis udgifterne skrider, hæves prisen bare. Formuen i Tryghedsgruppen stammer således fra selskabets oprindelige struktur af denne art som et gensidigt (kundeejet) selskab, og den akkumulerede formue tilhører dybest set kunderne.

Vinderen i det nye set up med ”en delvis cirkulær økonomi via et aktieselskab” er ledelsen, som administrerer et stærkt selskab med høj indtjening. Styrken blev benyttet til at gennemføre en udadrettet kommerciel satsning i Sverige og Norge ved et storstilet opkøb af RSA-aktiver for 37 mia. kroner.

Som nævnt er SKAT vinder ved denne struktur. Først opkræves selskabsskat af et højere overskud fra kundernes betaling, og i anden omgang er der endog skat hos kunden af den bonus vedkommende får retur af sin reelle merbetaling. Det er en ny dansk hybridmodel for andelssocialisme. Nettoafregning af forsikringspræmierne ville være den simple, retfærdige og rimelige metode.

RSA-aktiviteterne vil først indgå fuldt i regnskabet i Q2 2022

Indeværende år er præget af overgangen efter opkøbet af virksomheder fra det engelske selskab RSA. Ideen er at ekspandere markant i Sverige og Norge. I år indregner man derfor kun nettooverskuddet herfra i resultatopgørelsen plus nogle klart relaterede poster. I balancen står RSA opkøbet som en nettopost. Fuld konsolidering påregnes fra slutningen af Q1, og før det finder sted kan man ikke bruge informationerne til ret meget. Hvis man vil forstå helheden, må man kigge i børsprospektet fra aktietegningen på 37 mia. kroner, som skaffede pengene til opkøbet.

Omvendt skal halvparten i danske Codan skifte over til en anden køber, Alm. Brand. Der skal imidlertid først gennemføres en gevaldig kirurgisk operation, hvor man piller de dele ud af Codan, som Tryg har købt og skal overtage. Der indgår også andre elementer i opdelingen. Forenklet udtrykt, skal Codan-koncernen vendes på hovedet. Det er en dyr affære i form af honorarer, ligesom der også udløses skattebeløb. Codan (Danmark) ender med at blive en form for rest, og det er allerede solgt videre. Alm. Brand er i fuld gang med at skrabe penge sammen til at betale, og deres overtagelse vil finde sted i løbet af første halvår 2022 som sidste led.

Se hele artiklen på EuroInvestor

Få adgang til alle fire modelporteføljer via ét abonnement, der gælder for et år ad gangen.

Vælg Din Ideelle Investeringsportefølje

To aktiesparekonto-porteføljer eller Fire aktieporteføljer

HALV-ÅRSABONNEMENT

To aktiesparekonto-porteføljer

Store, kortsigtede placeringer med henblik på at opnå et højt afkast. Profilen er høj risiko på det begrænsede beløb.


500 kr. / halvår

ÅRSABONNEMENT

Fire aktieporteføljer

Hver aktiemodelportefølje er en samling af 15-25 konkrete aktier indenfor et bestemt tema, fx bæredygtig omstilling. De fire modelporteføljer tilgodeser forskellige investeringshensigter og balancering af afkast og risiko.

1.500 kr. / år

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores nyeste artikler og aktie-inspiration

Se her, hvordan vi håndterer dine oplysninger i vores privatlivspolitik. Det er muligt at afmelde til enhver tid.