Råvarepriserne bestemmer dybest set det økonomiske forløb hos et stort mineselskab som Rio Tinto.
Selskabets egen påvirkningskraft består i styring af salgsaftalerne og effektiv/fleksibel drift på kort sigt. Det afgørende punkt er evnen til langsigtet at disponere klogt omkring kapacitetsindsatsen, og det gælder varetyperne, koncessionsforhold, politisk risiko og evnen til at ekspandere i perioder med gunstige muligheder og lave priser hos leverandørerne (fx FLSmidth), altså timing.
Det er jo ikke raketvidenskab at sprænge klipper itu, grave løs i åbne miner og knuse det udvundne materiale fulgt af frasortering af spild. Miner under jorden udgør en større udfordring, og om få år skal man formentlig ud på havet for at hente materialer op til den grønne omstilling, som vil kræve er enormt stort input af materialer upfront før afkastet begynder at komme.
Prisen på især jernmalm (andelen udgør ca. 75 pct. hos Rio Tinto) har oplevet et boom fra en bund på 40 dollar per ton til en top på 215 dollar, men det skiftede i juli måned til en drastisk nedtur, så prisen nu ligger rundt 120 dollar. Til gengæld er prisen på aluminium kommet med op efter en forsinkelse. Her er man også med qua en andel på 4 pct. af verdens produktion, hvortil kommer salg af bauxit og alumina, der er de to første trin i procesforløbet.
Økonomisk er udviklingen i første halvår intet mindre end fantastisk. Næsten hele fremgangen kommer fra højere priser, og da omkostningerne har været under kontrol ryger de ekstra beløb næsten lige igennem og ender som driftsoverskud. Det ligner fuldstændig mekanikken i et rederi med højere fragtrater. Oliebranchen kan også opvise den slags, men her skrider udgifterne ofte og i mange lande er der progressiv beskatning, som reducerer gevinsten for det private olieselskab.
Det har aldrig gået bedre for selskabet, men de udvundne mængder er ikke vokset væsentligt. Det er en form for advarsel om struktursammenhængen i årets indtjeningseventyr. De tre store udbydere af jernmalm (Rio Tinto, BHP, Vale) har formået at hive fordelen hjem fra boom’et i råvareprisen. Det er lykkedes takket være deres stærke forhandlingsposition over for stålværkerne. Mineselskaberne sikrede sig for år tilbage en korreleret salgspris på jernmalm i forhold til stålprisernes udvikling.
Råvarepriserne påvirkes af spekulation
Udsvingene i råvarepriserne er af natur i sig selv særdeles svingende (volatile). Metaller er dog mindre følsomme end landbrugsafgrøder og olie, som har et løbende flow i tilgang/forbrug og begrænsninger omkring mulighed for lagring. Derfor kan der let opstå mangelsituationer, som så udløser voldsomme hop opad i prisen. Det samme kan indtræffe for specielle metaller med lavt volumen og afhængighed af få miner. Den mekanik vil få voksende betydning i de kommende år pga. skiftet til en storstilet grøn-elektrificering. Perspektivet er udsigt til decideret mangel på sjældne jordarter, nikkel og muligvis også kobber – og dermed højere priser.