Koncernen er et konglomerat med seks vidt forskellige forretninger. Disse segmenter fungerer som selvstรฆndige underkoncerner og er alle blevet kรธbt udefra. Topledelsen beslutter/udfรธrer kรธb/salg af disse forretningsben med tilpasninger over tid i det omfang der opstรฅr interessante muligheder. Det sker dog sjรฆldent, og princippet er sundt og enkelt: Bestyrelsen i Schouw skal vurdere, at selskabet mรฅ anses for โden โbedste ejerโ af datterkoncernerne set i forhold til den salgsvรฆrdi, som ville blive frigivet ved et frasalg. Ledelsen strรฆber efter intern stabilitet for at give selskaberne ro til en positiv udvikling og derfor รธnskes fรฆrrest mulige kรธb/salg – til gengรฆld satser man at ramme rigtigt ved opkรธb af et nyt virkefelt. Herefter gรฆlder det om at styrke og videreudvikle den nye virksomhed. Man optrรฆder ikke som virksomhedskirurg i billige kriseramte firmaer men satser i stedet pรฅ stรฆrke virksomheder med et godt potentiale for udbredelse af de pรฅgรฆldende produkter og services. Kort sagt er omdrejningspunktet en slags industrielt kรธbmandskab.
Der er dog et fรฆlles trรฆk for de seks ben: de er Busines-to-Business underleverandรธrer, og dermed placeret som led i varekรฆden uden egen direkte Brand Value hos slutkunden/forbrugeren. Til gengรฆld รฅbner B2B placering mulighed for hรธj salgsvรฆkst baseret pรฅ ordentlig udfรธrelse af forretningen. Det er jysk med gode dyder i gammel forstand.