Lau Svenssen kalder våbenhvile for uholdbar: Sådan reagerer han nu

Våbenhvilen i Mellemøsten er en »paradeaftale,« lyder det fra den garvede investor og chefanalytiker i Svenssen & Tudborg, Lau Svenssen. 

Alligevel banker aktierne op i onsdagens handel. Sådan gør investoren selv nu.

Børsfesten er i fuld gang på aktiemarkederne verden over, efter USA og Iran har lagt våbnene, og det strategisk vigtige Hormuzstræde er ifølge den amerikanske præsident og embedsmænd i Iran genåbnet.

Våbenhvilen har den garvede investor Lau Svenssen dog ikke mange pæne ord at sige om.

»Aftalen er kun et udgangspunkt for en ny forhandling. Den aftale er født for at vinde tid,« vurderer Lau Svenssen.

Men det ser ikke ud til at være noget investorerne bekymrer sig om. I Europa brager aktierne op med over 3 pct. onsdag formiddag, når man kigger på det brede Stoxx 600-indeks.

Det er dog ikke alle aktiesektorer, der tager del i den gode stemning. Aktier i energi og rederier bliver sendt ned. 

Især de faldende rederiaktier får den erfarne investor Lau Svenssen til at klø sig i håret.

»Jeg undrer mig over, hvordan aktiemarkedet mange gange er ulogisk. Jeg troede, at rederierne inden for tank ville få sig en tur op af. Det er lidt mærkværdigt det her,« siger han.

Lau Svenssen har selv rederier som D/S Norden og BW LPG i porteføljen hos Millionærklubben. Hvis han ikke sad så tungt i disse aktier, ville det være et sted, hvor han købte op nu, når aktierne falder.

Et andet sted den garvede investor overvejer at kigge hen er energiaktierne – og mere specifikt olie.

»Jeg overvejer at sælge mine olieaktier for at købe dem billigere tilbage,« lyder det fra investoren. 

Olieaktierne er steget markant siden krigen i Mellemøsten brød ud i slut februar, hvilket hænger sammen med, at olieprisen er skudt i vejret. 

Onsdag er den toneangivende oliepris på Brent faldet til omkring 95 dollar per tønde. Det er et niveau, som den garvede investor tror, at olieprisen fortsat vil blive hængende omkring.

Selvom olieaktierne falder en del onsdag, så ville den garvede investor fortsat vente til aktierne er faldet lidt mere tilbage, før han vil købe op. Han peger på Aker BP, som et godt bud. Den norske aktie falder med næsten 9 pct. onsdag middag.

Selv har den garvede investor aktier i BPENI og Petrobras i porteføljen i privaten, mens TotalEnergies er at finde hos Svenssen & Tudborgs modelportefølje, der er porteføljer, som kunder hos selskabet kan bruge som inspiration.

Kilde: EuroInvestor

Få adgang til alle fire modelporteføljer via ét abonnement, der gælder for et år ad gangen.

Vælg Din Ideelle Investeringsportefølje

To aktiesparekonto-porteføljer eller Fire aktieporteføljer

HALV-ÅRSABONNEMENT

To aktiesparekonto-porteføljer

Store, kortsigtede placeringer med henblik på at opnå et højt afkast. Profilen er høj risiko på det begrænsede beløb.

 

500 kr. / halvår

ÅRSABONNEMENT

Fire aktieporteføljer

Hver aktiemodelportefølje er en samling af 15-25 konkrete aktier indenfor et bestemt tema, fx bæredygtig omstilling. De fire modelporteføljer tilgodeser forskellige investeringshensigter og balancering af afkast og risiko.

1.500 kr. / år

INSPIRATIONS PAKKE

Kickstart med Svenssen

Opnå fokuseret indsigt i dialog med Lau Svenssen. Udgangspunktet er din investeringsverden. Vi finder sammen et passende tidspunkt for telefonmødet, der forventes at vare omkring en time.


1.000 kr. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores nyeste artikler og aktie-inspiration

Navn

Se her, hvordan vi håndterer dine oplysninger i vores privatlivspolitik. Det er muligt at afmelde til enhver tid.