Lau Svenssen forudså, at prisen på sølv ville knække: Nu smelter prisen på ædelmetallet – og investoren tror, prisen skal endnu længere ned

»Det nærmer sig rablende vanvid, og det er på ingen måde holdbart.«

Ordene kommer fra den erfarne investor Lau Svenssen, der nøje har fulgt med i udviklingen i prisen på sølv, der det seneste halve års tid er steget kraftigt.

Det er ikke meget mere end en uge siden, at Lau Svenssen advarede om, at sølvprisen snart ville knække. Fredag er den gode stemning omkring sølvet da også ændret brat.

»Nogen vil blive kørt over, for eventyret er forbi. Selv når prisen på guld og sølv falder, har jeg ikke lyst til at købe op,« siger Lau Svenssen.

Fredag eftermiddag sendes prisen ned med mere end 13 pct., og for en stund handlede prisen under 100 dollar pr. ounce. 

Trods det kraftige fald i sølvprisen fredag, er prisen på ædelmetallet steget mere end 230 pct. på bare et år.

»Den er jo gået lodret op, og det er gået alt for stejlt,« konstaterer Lau Svenssen, der for nylig solgte ud af sine aktier i det canadiske sølvmineselskab First Majestic Silver, hvor han nåede at få et afkast på 270 pct.

Desuden advarer han – igen – mod at satse på, at prisen på sølv skal yderligere op fra sit nuværende niveau.

»Det er ikke til at sige, om prisen kommer tilbage, for det er helt hul i hovedet. Men hvis du spørger mig, er sølvprisen knækket for good. Den kommer ned i 60 dollar pr. ounce igen.«

Lau Svenssen, der foruden at være fast deltager i podcasten Millionærklubben også er chefanalytiker i Svenssen & Tudborg, hæfter sig blandt andet ved, at prisen på guld de seneste 15 år har været 100 gange højere end prisen på sølv. 

Men forholdet har nu ændret sig, så guldet blot er 50 gange højere end sølvprisen.

Guldprisen er kravlet opad de seneste par år, og sølvprisen bevægede sig ikke med op, påpeger Lau Svenssen. 

»Pointen er, at nu er sølvprisen brudt løs, så går det amok, fordi alle gerne vil være med,« siger han om den vanvittige stigning i sølvprisen.

Han kalder det for »finansiel spekulation«, der har fået prisen på sølvet til at »smadre afsted«.

»Det her er helt uden al sund fornuft,« udtaler han.

Den garvede investor mener som sagt, at prisen på sølv igen vil lande på et niveau omkring 60 dollar pr. ounce. Guldet ser han for sig, skal koste omkring 3.500 dollar pr. ounce. Lige nu koster guld og sølv henholdsvis 5.123 og 103 dollar pr. ounce.

Kilde: EuroInvestor

Få adgang til alle fire modelporteføljer via ét abonnement, der gælder for et år ad gangen.

Vælg Din Ideelle Investeringsportefølje

To aktiesparekonto-porteføljer eller Fire aktieporteføljer

HALV-ÅRSABONNEMENT

To aktiesparekonto-porteføljer

Store, kortsigtede placeringer med henblik på at opnå et højt afkast. Profilen er høj risiko på det begrænsede beløb.

 

500 kr. / halvår

ÅRSABONNEMENT

Fire aktieporteføljer

Hver aktiemodelportefølje er en samling af 15-25 konkrete aktier indenfor et bestemt tema, fx bæredygtig omstilling. De fire modelporteføljer tilgodeser forskellige investeringshensigter og balancering af afkast og risiko.

1.500 kr. / år

INSPIRATIONS PAKKE

Kickstart med Svenssen

Opnå fokuseret indsigt i dialog med Lau Svenssen. Udgangspunktet er din investeringsverden. Vi finder sammen et passende tidspunkt for telefonmødet, der forventes at vare omkring en time.


1.000 kr. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores nyeste artikler og aktie-inspiration

Navn

Se her, hvordan vi håndterer dine oplysninger i vores privatlivspolitik. Det er muligt at afmelde til enhver tid.