Efter lidt røg i køkkenet hos OPEC lykkedes det så i andet forsøg (18-07) at finde frem til en aftale om optrapning af output i en glidende takt over de kommende 14 måneder (ekstra 400.000 tønder i døgnet hver måned med start i august op til i alt 5,8 mio. tønder).
Balladen fandt angiveligt sted internt i OPEC-kartellet. De såkaldte Plus-lande med Rusland og Mexico i spidsen tilsluttede sig rammeaftalen uden yderligere bøvl. Principielt løber aftalen frem til ultimo 2022. Hver måned evalueres forløbet, så der kan gribes ind mod eventuelle overskridelser fra de enkelte landes side. Dermed signalerer man også, at udviklingen i efterspørgslen følges tæt. Desuden lover man i OPEC-kartellet hinanden en revurdering af kvotefordelingen (Base Line) i maj 2022. Det er en form for tilsagn om justering senere hen (netop det punkt, som de danske sygeplejersker ikke længere stoler på som metode – og derfor ruller strejken her hjemme). De utilfredse mindre olielande må altså håbe på en lønstigning om et år og ligge stille indtil da.
Udbuddet fra OPEC+ øges langsommere end takten i efterspørgslen
Samlet betragtet er der tale om en stram linje med styring af udbuddet fra alle vigtige olielandes side. Gruppen repræsenterer i øjeblikket ca. 40 pct. af olietilførslen. Resten håndteres af outsiders og private selskaber af alle mulige slags fra ExxonMobil i toppen ned til farmere med skifferolie og lokale boringer placeret øde og ofte risikofulde steder i verden. Med en literpris på 2,5 krone og små driftsudgifter vil alle gerne være med. Jo mere jo bedre, mens olie endnu er gangbar mønt og kan sælges frit. Den Grønne bølge vil standse eventyret. Fokus gælder kortsigtet maksimering.