I anledning af vores 4 års fødselsdag vurderer Svenssen, hvordan det er gået i P4, vores portefølje med logistik, shipping og transport. P4 er porteføljen, der har været højest oppe med 170%, men har haft et set back og er faldet tilbage til 116%. Primær årsag er årets fald i dollarkursen på 12%. Porteføljen er eksponeret mod dollar, da 60-65 % af aktivmassen, rederierne, afregner i dollar, ligesom fragtmarkedet har været mat i år, både når det gælder bulk og tank. Containerrederier er sat lidt på pause pga. toldballaden, der dog nu ser ud til nu at lande på 15% for EU og Japan. Vi forventer at fragtmængderne i 3. kvartal vil gå ned, når de hamstrede lagre i USA er opbrugt. Senere vil aktiviteten dog gå op, nu hvor situationen med told er kendt og verden uden for USA derfor vil samarbejde mere. Undtagelsen er naturgas, der skal transporteres over Atlanten, da handelsaftalen også omfatter store indkøb fra USA. Senere kommer der også gang i containerfarten.
Se videoen her