Svaret er Ja. Der er risiko for en dramatisk afslutning af nul-rente epoken.
Jeg har for nylig skrevet en redegørelse om årsager og mulige følgevirkninger. I denne artikel vil jeg se nærmere på aktiemarkedets eksponering og modstandskraft under et sådant forløb, hvor de ydre forhold på kapitalmarkedet ændrer sig med et pludseligt kvantespring for renterne på muligvis +1-2 pct. i Euroland i stedet for et normalt, langsomt forløb med rentestigning over flere år. Hvis det indtræffer, vil der være tale om et jordskælv. Men forinden kan der jo ske en drejning som følge af andre forandringer? Verden er åben. Mange faktorer og politiske kræfter søger at gøre sig gældende. Generelt prøver magteliten at bevare kontrollen ved at sikre ro og orden.
Balladepunktet omkring renterne er, at pengepolitikken har været (mis-)brugt i al for stor udstrækning. Renten opfattes fra politisk/regerings side som en ”gratis parameter” – free lunch. Man har derfor malket koen igen og igen uden at se nogen begrænsninger eller behov for ro og normalitet. Mest mulig rentehjælp længst mulig. Per definition må det ende med overbelastning. Ingen ansvarlig myndighed/person vil frivilligt standse udnyttelsen af en ”gratis” metode til økonomisk stimulans. Sagen er nemlig, at nulrenter ikke er gratis og uden konsekvenser. Magteliten bærer ansvaret for denne uansvarlige linje/politik, som blev påbegyndt efter Finanskrisen i 2008.