Den følgende drøftelse af Vestas-aktien skal ses som en fortsættelse af sammenligningen mellem Vestas og Ørsted.
De to store grønne selskabers struktur indebærer markante forskelle i de økonomiske muligheder og risici. Vestas har meget højere vækstmulighed end Ørsted, men må samtidig leve med større usikkerhed (risiko) omkring vindmøllernes ydeevne og kvalitet samt stribevis af operationelle udfordringer ved projekternes opførelse ude på de mange forskellige ”sites”. Styringen af 30.000 medarbejderes indsats plus en lang række underleverandører er en krævende opgave.
På et vigtigt punkt er der heldigvis sjældent problemer, nemlig kundernes evne til at kunne betale (debitortab) og dermed undgår man afbræk i gennemførelse af planlagte opgaver. For ordrerne bliver stadig større og dermed øges risikoen. I de kommende år vil dette punkt få stor vægt i Offshore segmentet, som skal introducere en ny mega-vindmølletype på 15 MW og udføre projekter som vil tage flere år at gennemføre. Her accepterer kunden at påtage sig en stor del af risikoen, da der kan gå mere end fem år fra starten med projektudarbejdelse, til et stort anlæg kan tages i brug.
Teknologisk står Vestas stærkt. De to store konkurrenter Siemens og General Electric har begge måttet hanke kraftigt op i deres aktiviteter inden for vindenergi. Hele branchen trænger til et løft i indtjeningen og tilsvarende til en reduktion af risikoen, da det er to sider af samme sag. Merudgifter kan hurtigt æde bruttoavancen.
Truslen kommer udefra: Solenergi bliver vinderen på langt sigt, og der kommer forbedringer og øget udbredelse, der bliver pres fra yngre konkurrenter inden for traditionelle vindmøller, og der er udsigt til store forandringer fra udvikling af ny teknologi angående muligheden for lagring af energi og muligvis udvikles små og billige energianlæg, som brugeren selv kan eje, altså decentralisering i stedet for (supplement til) de stadig større sol-/vindanlæg.
Forløbet i indeværende år
Udviklingen hos Vestas er en blanding af mange forhold på en gang. Der er højt tempo i udførelsen af de indgåede aftaler. Desværre æder Cost-push en markant del af det forventede indtjeningsbidrag. Indtjeningen på nye vindmøller er derfor svag, og set i relation til risikoen er rentabiliteten alt for lav. Pengene tjenes reelt alene på Service-forretningen, der står for knapt 20 pct. af omsætningen. Ikke godt, men en uholdbar situation.