To positive ting kan siges om Vestas. Først og fremmest er de langsigtede udsigter for vækst fantastiske inden for vindenergi, og det understøttes af politisk dirigerede støtteordninger.
For det andet er aktien svimlende højt prissat på børsmarkedet. Investorerne æder historien råt.
Så kommer midt-imellem gruppen. Her finder man selskabets performance for produkterne og evnen til at klare den industrielle opgave med seriefremstilling af vindmøller i god kvalitet og opstilling ude på de pågældende ”sites” hos kunderne.
Perspektivet for den forestående udrulning af projekter med meget store offshore vindmøller indebærer dyb usikkerhed for de kommende år. Der er tale om en afgørende udvidelse af aktiviteten hos Vestas i forhold til den hidtidige indsats på land og med vindmølleparker på havet.
Et kvantespring. Ingen aner, hvordan de nærmest kommende år med startfasen vil forløbe.
Til slut kommer så de negative forhold hos Vestas. For mig at se drejer det sig dels om evnen til at klare den forestående krævende start med levering og opstilling af Offshore-supermøller i projekter med vindmølleparker.
Selskabets faglige og tekniske evner vil blive testet, men det gælder også for den økonomiske side af sagen.
Vestas skal ligesom hovedkonkurrenterne vise, om de er i stand til at klare introduktionen af de nye supervindmøller i 15 MW skala i store projekter med hav vind – uden alvorlige problemer.
Risikoen i det forestående forløb er særdeles stor. Make or break.
Pengene fosser ud af kassen
I første halvår har Vestas haft et negativt frit cash flow på 1,5 mia. euro, altså 11 mia. kroner! Man har produceret og afskibet 3,8 gigawatt (GW) i kapacitet.
Ordrebogen er på 20,9 GW. Det er 5,5 gange så stort som halvårets output. Tabsraten vil forhåbentligvis blive nedsat fremover.
Det nuværende tempo svarer til det dobbelte af egenkapitalen på 3,7 mia. euro. Bæredygtigt? Nej.
Nye læsere kan begynde her. Kort sagt: der er brug for penge til at klare stor risiko i den forestående Offshore ekspansion.
Ellers stopper projektet helt af sig selv, idet kunderne ikke tør overdrage enorme ordrer til Vestas. Tiden med venlige stueaftaler og nationalt sammenhold er forbi.
Så vidt jeg kan gennemskue sammenhængen og strategien hos Vestas, så har ledelsen satset på, at Onshore forretningen skulle opnå høj rentabilitet. Sammen med den givtige serviceforretning ville det skaffe et solidt økonomisk rygstød til at klare den storstilede ekspansion inden for Offshore.
Balladepunktet er imidlertid, at Onshore kerneforretningen i stedet er blevet klemt ned under gulvbrædderne af lave salgspriser, store prisforhøjelser på input og langt mere besværlige arbejdsforhold ved de krævende montageopgaver end tidligere.
Modtrækket er at hæve priserne markant, men det har resulteret i lavere ordreindgang.
Hent flere penge
Vestas har derfor behov for kapitaltilførsel. Sådan vurderer jeg situationen. Egenkapitalandelen er faldet til 18 pct.
Udbyttet for 2021 var symbolsk som udtryk for den gode vilje, men der er brug for at penge bliver sendt ind i butikken – og den dimension er mange gange større end de 50 mio. euro, som blev betalt i udbytte. Forvent ikke noget udbytte i de kommende år.
Før eller siden må ledelsen erkende den pressede økonomiske stilling og udgrunde planer for at fremskaffe en markant forøgelse af egenkapitalgrundlaget. Tallet herfor ligger på 3.645 mio. euro, svarende til 27 mia. kroner.
Bogført værdi af immaterielle aktiver er lige så stor, hvis spørgsmålet om kvalitet af indholdet skulle interessere nogen nu til dags. Børsværdien ved kurs 198 udgør derimod hele 200 mia. kroner, og så er de små tal i bogholderiet jo ligegyldige!
Børsoptimismen er med andre ord blevet til et ”aktiv” for selskabet, som kan udnyttes til at skaffe penge.
En kapitalrejsning kan foregå på flere måder, men uanset om der placeres nyudstedte aktier direkte hos udvalgte investorer eller lanceres en stor aktietegning med fortegningsret for de gamle aktionærer, så øges udbuddet af Vestas-aktier, og prisen vil blive trukket nedad.
Se hele artiklen på EuroInvestor