I ”gamle dage” kunne selskaber som Vestas sagtens ryge ind i en voldsom storm, som udløste panik blandt de allerede dengang optimistiske og idealistiske investorer, som altid tiltrækkes af selskabets grønne profil.
Det var implicit en del af spillet for de fremstormende vækstselskaber i en branche under hurtig udvikling, hvor de stadig større vindmøller kunne vise sig at være sat for hurtigt i produktion. Der var mange eksempler på Ommere. På den igen, og det samme sagde investorerne gang på gang – dengang.
Nogle selskaber (men ikke det oprindelige Vestas) var tydeligt drevet fra salgssiden, og så måtte produktionen bare følge med op i MW-kapacitet. Man havde jo fået ordren. Den tid er stort set overstået for landplacerede vindmøller. Offshore vindmøller må formodes at stå over for en fase med risiko for ”børnesygdomme”. Heldigvis er komponenterne rykket op i klasse takket være øget volumen, og grundstrukturen for store MW-møller ser ud til at være bragt på plads. Det handler om nu begrænset erfaring, evnen til at håndtere de meget store maskinkonstruktioner og tempoet op mod et slutpunkt i størrelse (20-25 MW vindmøller formodes at blive det faktiske maksimum).
Balladen denne gang hos Vestas handler ikke om en afsporing med alvorlige kvalitetsproblemer men om sidevindsfølsomhed i et firma med højt tempo. Man er kommet i klemme i udførelsen af ordrer opnået til priser, som har vist sig at være for lave i forhold til omkostningernes uventet store stigning. Der er angiveligt masser af bøvl med at få samleforløbet til at fungere uden forsinkelser, og flaskehalse fører hurtigt til højere priser. Vestas har tidligere selv presset sine mindre partnere, når der var brug for besparelser – nu er det leverandørerne, som kan kræve mere for indsatsen.
Udsigten for resten af 2021
Ledelsen ser overhovedet ikke ud til at være overrasket omkring forløbet af Q3 og den nedjustering af guidance som blev fremlagt. De farer jo også rundt hver dag for at få tingene til at glide så godt som det er muligt. De har måske bare glemt at udsende en profit warning?
Men aktørerne på børsmarkedet blev blæst bagover just som COP26-mødet ellers skulle give fornyet opmærksomhed og begejstring for grønne investeringer. Selv den mest kendte konkurrent, Siemens Gamesa Renewables (børskurs 19,6 euro med en børsværdi på 15 mia. euro), faldt 11,8 pct. – næppe i sympati men ud fra frygt for en bred tur mod Sydhavet for de fortsat højt prissatte vindmølleaktier. Vestas er dobbelt så stor i børsværdi.
Pointen med en cost-klemme på en meget stor ordrebog har været til at se et godt stykke tid. Fabrikanterne har accepteret lave priser på større og større projekter (voksende projektrisiko). Ordrer afgives af stadig stærkere kunder, som kræver aftalerne opfyldt, og ofte er der et reelt krav om udvidet garantidækning – ellers får du bare ikke flere ordrer. Situationen er blevet forværret af den knaphed på input og ressourcer, som er opstået i kølvandet på de omfattende, politisk orkestrerede Corona nedlukninger. Følgevirkningerne i år er dybest set efterveer forårsaget af Corona-afbrækket men med forsinket og indirekte karakter.
Guidance for hele 2021 blev sat markant ned angående overskudsgraden. Den formodes nu at ramme 4 pct. (tidligere 5-7 pct.). Målet for omsætningen fastholdes derimod. Da Q1-3 jo er overstået, kan man prøve at vurdere det forventede indhold af Q4. Faktisk tyder det på, at Q4 efter ledelsens opfattelse får et pænt forløb – men de havde altså hidtil ment, at det ville blive endnu bedre. Sagen synes at være, at Q4 formodes at forløbe som hidtil formodet angående leveringer. Da man selv anfører, at der er hårdt pres på organisationens præstationsevne forekommer guidance optimistisk. Dermed må der være væsentlig risiko for nye negative afvigelser i forløbet af Q4.