Til langsigtede investorer: Denne aktie er værd at have i porteføljen

af | feb 22, 2022

Banken er ingen hurtigløber og savner magnetisk begejstringskraft i forhold til investorerne. Men sådan bør en bank vel dybest set også være.

Sikkerhed og tillid er den vigtigste vare på hylden til kunderne. Gode tider har dog gjort næsten alle de overlevende banker efter Finanskrisen til stilfærdige forretninger.

Når prisen på penge er presset ned mod nulpunktet, er et pengeinstitut ikke længere en forretning, hvor kunderne står i kø og er parat til at betale en høj marginal for at låne penge. En bank er ikke længere en central virksomhed i samfundet, der står klar til at medvirke i dynamiske og kortsigtede transaktioner for erhvervslivet, som kan give vækst og fremgang.

Kernen i aktiviteterne er i stedet blevet sparekasseagtige langtidsaftaler om realkreditlån og pensioner. Hjertet i en bank består af højt sikrede IT-løsninger med konti til betalinger, som kunden selv kan håndtere.

På toppen af dette fundament er der så den mere givtige aktivitet med portefølje management, finansiel handel og kapitalmarkedstransaktioner med håndtering af store lån og aktieudstedelser.

Udviklingen for Nordea i 2021
Det er omsider lykkedes at få forbedret indtægterne markant samtidig med, at udgifterne er fastholdt på samme niveau. Den cocktail giver fremgang.

Hensættelserne til kredittab er minimale og bidrager som den anden faktor til at løfte indtjeningen før skat op med hele +67 pct. Præstationen bliver formentlig svær at gentage i 2022 for indtægternes vedkommende. Det var et godt år for Nordea.

Egenkapitalens forretning er det bedste tal til at sammenligne banker. Nordea har opnået 11,2 pct. I forhold til de øvrige store banker i Norden er det samme niveau. Med lav vækst og kamp for at være interessant og relevant over for kunderne er der i alle banker fokus på tilpasninger og stram styring af omkostningerne.

Handelsbanken er således i gang med at frasælge driften i Danmark og Finland. Bankerne i laget under de store aktører presser på nedefra, og specialiserede banker inden for børshandel og porteføljehåndtering æder en voksende del af dette givtige segment.

Desuden lusker udenlandske banker rundt og prøver at blande sig og få del i de største, lukrative transaktioner.

Aktiviteten hos Nordea opgjort som volumen vokser atter, men det foregår i lav-risiko feltet. Banken har i flere år været i stand til at undgå vækst i sit samlede risikoomfang.

Når der er stagnation, er der ikke behov for at øge egenkapitalen, så overskuddet er til rådighed for udbyttebetaling. Risikotallet bestemmer kravet til solvens. Kort sagt vokser Nordea sig større og større i sine balanceposter, men den vurderede risiko stiger ikke – og det er jo dette tal som dybest set skaber indtægter til banken.

Den positive udlægning af udviklingen er, at banken hele tiden får forbedret sin langsigtede vækstkraft ved at øge volumen med lav risikoprofil.

Et vigtigt punkt er aktivforvaltning, asset management. Her er man nået op på at håndtere aktiver på i alt 411 mia. €. Jo mere, jo bedre.

Lav rente og konkurrence om kunderne i dette givtige felt, hvor der er et minimalt solvenskrav til indsats af egenkapital, udgør dog en udfordring. Så længe aktiekurserne stiger – og ikke svinger for meget – fortsætter denne motor med at give gevinst.

Nye mål for 2025 lover godt for aktien
Ledelsen har udstukket nye retningslinjer for udviklingen frem til 2025. Ambitionen er at opnå en egenkapitalforrentning på over 13 pct. Vejen frem til dette mål er at forbedre udnyttelsen af bankens indre styrke som virksomhedsplatform, altså en form for ”leverage” effekt – men vel at mærke via en støt og rolig udvidelse af volumen i forretningen.

Sammen med stram styring af omkostningerne skal nøgletallet for Cost/Income nedbringes til 45-47 pct., altså højere bruttoavance. Kredittabene er altid en Joker, men ledelsen mener at kunne holde et niveau på kun 1 promille. Selv om tidsfaktoren normalt vil øge kvaliteten af udlånene og dermed reducere tabene, så er det nok her planens svage punkt ligger.

Indtil videre er alt fryd og gammen i samfundsøkonomien, men tiderne kan ændre sig og føre til større tab. De økonomiske konjunkturudsving er ikke afskaffet.

Den anden og relaterede risikofaktor til kredittab er renteniveauet. Det er så lavt, at de gunstige forhold i sig selv holder kredittabene i bund.

Selv om stigende rente i starten vil udgøre en fordel for bankerne qua højere indtjening, så kan pendulet jo også svinge over i den anden grøft og udløse kredittab fra fald i priserne på ejerboliger osv.

Indtjeningen pr. aktie i 2021 var på 0,95 euro. Egenkapitalen blev dermed forrentet med 11,2 pct. Der skal udloddes 0,69 euro pr. aktie i udbytte.

I kraft af minimal stigning i risikoomfanget er der ikke behov for at akkumulere ret meget ekstra egenkapital inde i banken for at klare væksten. Nordea påregner derfor at udlodde hele 60-70 pct. af årets overskud i de kommende år, hvilket vil give aktien et højt direkte afkast.

Ud fra den nuværende egenkapital har aktien en indre værdi på 8,5 euro. Et løft i rentabiliteten til 13 pct. vil groft regnet svare til en indtjening per aktie på 1,1 euro i 2025.

Aktien handles til 10,24 euro (76,15 kroner). P/E (21) er korrigeret for udbytte på 10,1 (10,24-0,69/0,95). Udregnet på 2025- målet kommer P/E ned på kun 8,7 (10,24-0,69/1,1). Nordea er discountguf.

Aktiens direkte udbytteafkast ligger på 7,2 pct. (0,69/10,24-0,69), idet man jo skal se frem mod udbyttebetalingen om et år og anse den forestående betaling som en rabat i aktieprisen.

Afslutningsvis skal en stor ændring af ejerstrukturen omtales. Sampo var igennem næsten 15 år den ledende storaktionær og indtog derfor pladsen som formand for Nordea’s bestyrelse. Sampo har imidlertid igennem de seneste år systematisk nedbragt sin andel fra over 20 til nu 6,2 pct.

BlackRock er den næststørste aktionær med 5,0 pct., mens Cevian Capital ejer 4,8 pct. Dette storudsalg er dermed ved at være overstået, og aktien burde ikke få mere modvind fra den kant.

Se hele artiklen på EuroInvestor