Wall Street indtager normalt rollen som anfører på aktiemarkedet, og den situation ser fortsat ud til at være gældende.
På vej op ad kurskurven er alle begejstrede, og medløb forstærker en optur. Sådan har det også været i det nuværende forløb.
Der opstår så et såkaldt positivt feedback loop, hvor ekstremt høj markedsværdi på selskaberne tildeles en forklaring om fantastiske perspektiver fremover.
Derfor kan man ikke alene forsvare de skyhøje børskurser men anbefale, at andre investorer kaster sig ind med aktiv deltagelse for at få del i gevinstuddelingen. Det er en form for avanceret kædebrev eller pyramidespil.
Det absolutte kursniveau er ekstremt højt – og det skyldes få vinderaktier
USA’s aktiemarked kan opgøres til at udvise en markedsværdi på 51.000 mia. dollar. Nationalproduktet (BNP) skønnes i år at blive på knapt 24.000 mia. dollar.
Buffett Indicator udregnes som aktieværdien i forhold til BNP (51/24=2,1). Tallet minder dermed om nøgletallet Børsværdi/Omsætning for et specifikt selskab, men den børsnoterede andel af USA’s BNP er jo langt mindre – formentlig 40-45 pct.
Tallet for BNP er imidlertid for sin del kunstigt højt som følge af det massive statsunderskud på 2.800 mia. dollar, der i sig selv øger BNP endnu mere ved pengenes rotation også kaldet multiplikator-effekt.
De store underskud har løftet USA’s statsgæld på 29.000 mia. dollar op i det røde felt ved nu at udgøre ca. 120 pct. af BNP. Det ligner Italiens niveau, men undergrundsøkonomien er vel relativt størst i Italien? USA har ikke meget at prale af længere.
Formuetilvæksten på aktier inden for de seneste 12 måneder kan beregnes til at udgøre ca. 10.000 mia. dollar, svarende til 40 pct. af BNP! En stor sidegevinst.
Dimensionen er helt skæv i forhold til de børsnoterede selskabers økonomiske bidrag. Balancen mellem kursgevinster på 10.000 mia. dollar samtidig med et politisk vurderet behov for at stimulere økonomien med et statsunderskud på 2.800 mia. dollar er grotesk.
Midlertidigt indbildt velstand kan man måske betegne det. Fordelingsmæssigt er effekten enorm mellem rig og fattig, men hvem forstår det?
En anden målestok er Shiller PE, som udtrykker en langsigtet, udjævnet PE-beregning. Dette tal ligger i øjeblikket højt oppe på 39.
Argumentet om høje kapitaliseringsfaktorer, PE-tal, som følge af ekstremt lave renter er lige så hult, som renten er kunstigt lav i kraft af opkøb foretaget af centralbanken og placeringsregler for finansielle institutioner, som forhindrer fri placering af penge.
Balladen er imidlertid værre endnu. Strukturen i det amerikanske aktiemarked er afgørende styret af kursboomet i en snæver gruppe af store IT-baserede selskaber (FAANG+).
Deres høje børsværdi tiltrækker hele tiden nye firmaer, som ønsker at få del i Bonanza-situationen. Aktier er jo penge.
Branchen udgør USA’s økonomiske lokomotiv. Selskaberne udnytter især et forspring i evnen til kommerciel udnyttelse af nye IT-baserede metoder til at drive forretning. USA har mistet sin frontposition i IT-hardware, men står fortsat stærkt inden for IT-software.
De nye kometer findes dog i det tredje IT-trin med indholdsbaseret forretning, såsom handel, service, medier, underholdning. Barriererne for konkurrence via IT-platforme er dog lav. Det afhænger mere af evnen til at opbygge en ledende stilling med standardsystemer (førende markedsposition: The winner takes it all) end geniale løsninger, som er svære at udvikle for andre firmaer.
Kort sagt er USA’s boom for IT-platform-koncerner med en ledende stilling ikke langtidsholdbart. Microsoft, som laver software, har som en få virksomheder formået at klare denne udfordring i mange år – og indtil videre.
Pointen er derfor, at de ledende IT-selskaber i USA aktiemæssigt er vokset voldsomt i vægt. Deres kursudvikling er dermed blevet afgørende for den samlede situation med afkast på Wall Street.
I 2021 har kursudviklingen for en stribe af de største virksomheder med alle mulige former for mere almindelig aktivitet faktisk været skuffende. Skævheden i markedet er vokset.
Påvirkningskræfterne i 2022 er netto negative
Hvis man ser på de parametre i USA, som påvirker aktiemarkedet, er der overvejende tale om udsigt til modvind. Indtjeningsevnen kører på et meget højt niveau, som ikke kan forbedres væsentligt for overskudsgradens vedkommende og dermed afhænger udviklingen af højere omsætning (vækst).
De samlede investeringer (kapitalkrav) i USA vil stige både i virksomhederne og for den offentlige sektor, som skal til at udrulle Biden-administrationens infrastrukturplan. Der må også forventes ekstra optrapning med flere grønne projekter for at fremme klimakampen.