Sampo drosler yderligere ned i Nordea

af | maj 26, 2021

Den finske Sisu har i en årrække indtaget positionen som Nordens stærkeste finansgruppe med en førsteplads inden for skadesforsikring og en ledende ejerrolle i den største bank, Nordea. Her ejede Sampo ca. 22 pct. på toppunktet, og konstellationen så ud til at være permanent. Men roret blev lagt om som følge af udviklingen i en række forhold med udfordringer og nye muligheder. Efter det seneste salg af 3,2 pct. af aktierne er Sampo nået ned på at eje 11,9 pct. af Nordea.

Det har ikke været nogen hemmelighed, at Sampo-ledelsen ønskede at nedbringe sin ejerandel i Nordea. Sampo har flere gange talt om dette perspektiv, og indikationen er tilsyneladende, at man vil lande ”under 10 pct”, så vidt de uformelle medieskriverier har kunnet fortolke udsagnene. En sælger af en stor aktiepost er jo per definition ”tåget” i sin udtalelser, da vedkommende jo ikke selv vil presse prisen ned. Neddroslingen er foregået ved placering i flere omgange og dermed udbud, som kunne absorberes lidt ad gangen blandt de passive institutionelle investorer. De leder med lys og lygte efter ordentlige aktier til en blot nogenlunde rimelig pris, og det krav kan Nordea sagtens opfylde. Ved at glide langsomt nedad og indirekte antyde, at man fra Sampo’s side vil forblive en eller den største aktionær, viser man tillid til, at Nordea nok skal klare sig. Everything goes. Hvis Sampo havde lanceret salget i et hug på ca. 10 pct., ville det være et negativt (advarsels-)signal.

Se hele artiklen på EuroInvestor