De fastfrosne forhold på rentemarkederne er omsider kommet ind i et opbrud. Tiden med renter nede på nulpunktet er forbi, og der må forventes en form for famlende proces med retning opad mod et renteniveau, som atter er i balance med den økonomiske aktivitet.
Epoken med negative renter vil formentlig gå over i historien som en isoleret ”hændelse” – et eksempel på et ekstremt udsving, der førte til store (skade-)virkninger?
Men vi skal først nu til at opleve bagsiden af medaljen før facit om dette pengepolitiske eksperiment kan bedømmes. Forløbet tre-fire år frem vil afgøre historiens bedømmelse af genialitet eller vanvid for dette hidtil uprøvede økonomiske eksperiment.
Vi lever i en tid med ”uventede begivenheder og forhold”. Det samme gælder for Corona-forløbet, som kommer til at trække lange spor af negativ art i form af mistrivsel, forværring fra udskudt behandling af sygdomme og økonomiske belastninger i stort format.
Metoden med nedlukninger, som nu genoptages i mangel på effektive virkemidler, indebærer blot, at man udskyder plagens afslutning.
Samfundsmæssigt kan det føre til uro, ballade og oprør mod forholdene i de eksisterende superstater, hvor politikere uden kvalifikationer desperat prøver at dirigere rundt med os alle.
Inflation er kommet for at blive
Pointen synes at være, at der ikke kun er tale om markant inflation pga. en bølge af beklagelige mangelforhold opstået ved genåbningen i I-landene efter Corona Runde 1 og 2. Der er tale om en form for kaos i økonomiens normale kredsløb forårsaget af katastrofeopbremsningen i foråret 2020 og de efterfølgende reguleringstiltag med Stop/Go karakter.
Nutidens stramt styrede produktion og salgshåndtering gik i kuk. Det er svært at få det økonomiske maskineri til at fungere igen samtidig med at der skal tages hensyn til store forandringer i efterspørgslen, fx renovering af boliger og skift mod større boliger som kræver nybyggeri.
Stop for statsstøtte til håndværdsarbejde her hjemme er netop besluttet, og det er endnu et eksempel på fejlagtig dosering af økonomisk politik – for borgernes regning. De gode græd, og de onde lo.
Genrejsningen af økonomien er endnu ikke bragt på plads, hvis man herved mener, at vi skal tilbage i de rammer som fandtes i 2019. Det bliver nemlig næppe tilfældet. Verden har ændret sig, og der er store mismatch problemer med nogle sektorer som er overbelastet, fx sundhed, kontrolopgaver og offentlig administration, mens brancher inden for fritid og fornøjelser fortsat vakler.
Et af de interessante fejltrin ved USA’s ekstremt ekspansive finanspolitik er, at det har ført til (uventede) enorme kapitalgevinster på aktier og fast ejendom. Samtidig er ca. 8 mio. personer ”forsvundet” ud af arbejdsstyrken, svarende til 5 pct. reduktion i BNP-skabelsen fra job. Der er angiveligt især tale om de ældre årgange, som tilsyneladende foretrækker fremrykket pension og nu kan nyde livet takket være de uventede store kapitalgevinster.
Pointen heri vil blive, at USA mister et godt BNP-bidrag fra deres side, hvilket giver behov for at sikre andre, nye folk til at udføre opgaverne. Det skubber lønningerne opad. På det punkt må der desuden påregnes lønpres i lyset af både et stort behov for arbejdskraft og utilfredshed blandt de unge og uformuende lønmodtagere efter at være gået glip af en luns af de store kapitalgevinster. Lønmodtagerne vil naturligvis søge at hæve deres lønniveau – nu er det blevet deres tur, Arne. Kort sagt er der udsigt til lønpres, øget jobrotation og utilfredshed med vilkårene, hvor misundelse i forhold til kapitalejernes fest udgør et afgørende argument.
Der vil næppe opstå en pris-løn spiral men derimod en niveauforskydning i opadgående retning. Jo mere uorden, der vil udfolde sig i prisudviklingen, des mere plads til tovtrækkeri/forhandling om priser og lønninger. Det betyder belastning fra problemer med at få udført arbejdsopgaverne til rette tid.
Renterne vil afspejle vækst og inflation
Væksten i 2022 tegner globalt til at blive på ca. 4,0 pct. med begrænsede udsving fra land til land, altså nogenlunde ensartet tempo. I praksis betyder det højere vækst i I-landene end normalt, og lidt lavere tempo i Emerging Markets. For Kina’s vedkommende tales der om ca. 5 pct. i vækst, hvilket er lavere end normalt.
Inflationen er smuttet ud af posen, og med en flom af penge kan der opstå store skub. Det kan ikke alene give anledning til højere inflation, men det indebærer også mulighed for spekulative boom. Situationen kan let komme ud af kontrol, hvis fødevarepriserne ryger voldsomt opad. Så kan der opstå kollaps i samfundets kendte orden med demonstrationer, oprør og kup. Verden befinder sig hele tiden få måltider fra en revolution, som det er blevet formuleret med akademisk visdom.
Hvis du mangler mad, vand, varme og elektricitet kan pengene hurtigt få ben at gå på. Der er for mange penge ude i samfundet, som jagter for få varer. Men her er fordelingen også en udfordring.