Den norske koncern er Nordens svar på Unilever. Der er bred aktivitet inden for forbrugsvarer, som sælges under en række kendte varemærkenavne. Omsætningen i år vil ligge på ca. 55 mia. norske kr. og der er mere end 21.000 medarbejdere.
Informationerne fra virksomheden er ikke særlig interessante omkring selskabets udvikling som forretning i relation til aktieforhold. Få gider kigge på aktien efter mange matte år. Til gengæld giver selskabets udvikling et godt indtryk af udviklingen i de nordiske landes markedsforhold i den urolige tid vi lever i og udsigterne fremover.
Orkla kan kort sagt bruges som en form for stikprøve. Er en recession ved at tage fart, eller vil vi kunne slippe forbi modgangen uden markante negative påvirkninger begynder at ramme os?
Aktiemæssigt er Orkla nemlig ret upåagtet selv om selskabets egenskaber egentlig er udmærkede omkring størrelse, langsigtet vækst, robust indtjeningsevne og lav risiko.
For mig at se skyldes investorernes kolde holdning, at Orkla satser for bredt og mangler super-selling products, som kan udrulles i alle I-lande eller i det mindste bredere end de nordiske lande og de nuværende tillæg hertil.
En anden svaghed er ledelsens adfærd omkring den lange stribe af opkøb for at ekspandere og konsolidere markedspositionen. Her er der betalt pænt høje priser ved opkøbene, og konsekvensen bliver lavere rentabilitet. Det har tilsyneladende ikke generet bestyrelsen.
I april skiftede man ud på topposten efter knapt tre år med en koncernchef, som man sagde farvel til med rosende ord. Pointen synes at være, at storaktionæren Stein Erik Hagen, som ejer 25 pct., nu ønsker fokus sat på indtjening og ikke på vækst via opkøb.
Q2 regnskabet indeholder en række signaler om udsigt til en mere målrettet indsats fremover med øget selvstændighed ude i de mange datterselskaber. Større ændringer kan også være på vej. Det er tågede udtalelser, men der skal til at ske noget.
Inflation og opbremsning
Prisudviklingen har taget fart i det seneste års tid, men det er for alvor accelereret i indeværende år. Input-priserne har udviklet sig meget forskelligt, og i praksis har Orkla haft svært ved at opnå fuld dækning ved at hæve sine egne salgspriser.
Pr. 1. juli er der derfor sket en større prisregulering opad, og det har ført til øget afsætning frem til denne dato, altså en slags hamstring. Denne struktur er normal for store industrier i forhold til de store detailkæder.
Pointen synes at være udsigt til et pænt løft i forbrugerpriserne igen i juli før der kan komme gang i en neddæmpning af inflationen. Hos Orkla spiller priserne på landbrugs- og fødevarer ind sammen med energi (transportudgifterne).
Overskudsgraden er i første halvår blevet presset af prisernes ryk opad. Orkla må formodes at komme til at bidrage mere til prisspiralen i andet halvår pga. dette efterslæb.
Samtidig omtaler man frygt for nedgang i volumen som følge af udhuling af reallønnen ved de stigende priser. Sparetider? Her fremhæves muligheden for svaghed i de baltiske lande og Østeuropa, men omfanget kan jo blive bredere. Nedgang i styksalget vil sætte indtjeningen under pres fra en ny vinkel, som man må holde godt øje med og adressere, hvis en udvikling i den retning tager fart.
Indtil videre har Orkla klaret udfordringerne pænt, men de fremadrettede signaler bærer præg af frygt og er en advarsel omkring mulighed for øget negativt pres. Udviklingen skal overvåges tæt, og det er påkrævet med hurtigere forhøjelse af salgspriserne, når indkøbene bliver dyrere. Direkte nedskæringer ser ikke ud til at være på vej, men ændringen med en ny i topchef og ønske om en mere decentral styring tyder på behov for mere Hands On adfærd fremover. Verden er blevet mere ustabil, og den opgave skal håndteres.
Samlet er indtrykket af Orkla’s regnskab, at koncernledelsen gør sig klar til hårdere markedsforhold. Man vil revurdere de enkelte sammenbragte børn i den vidtfavnende koncern for at få mere ud af de store investeringer, som er foretaget via opkøb. Højere afkast – og det er jo hvad investorerne har ønsket i mange år og derfor fravalgte denne aktie.
Orkla som aktie
Resultatet fra selve driften er påvirket negativt af den omtalte prisstigningsbølge, som Orkla ikke har været på højde med men haltet bagefter. Men det hele bliver på mirakuløs vis reddet hjem af selskabets forholdsvis begrænsede ejerskab inden for vandkraft. Hydro Power har i første halvår tjent 924 mio. norske kr. på driften (EBIT) mod 198 mio. norske kr. i H1/2021. Prisen pr. KwH er 3,3 gange så høj som første halvår 2021.
Cash Flow’et har heller ikke udviklet sig godt, og det viser jo at der er behov for at stramme op på den omfattende koncern.
Aktiemæssigt har Orkla været igennem en årrække med lav opmærksomhed fra investorernes side. Indtrykket hos investorerne var en mærkelig form for selvtilfredshed, hvor ledelsen var mere interesseret i at befæste Orkla’s markedsmæssige styrke i Norden end at udvikle hele forretningen dynamisk. De offensive kræfter blev brugt på dyre opkøb af endnu flere virksomheder med kendte varemærker.