Glem centralbankerne – fokuser på Ukraine, inflation og recession

af | aug 2, 2022

Aktiemarkederne er atter ved at genvinde selvkontrollen efter en form for paralyseret choktilstand i marts-april-maj måned efter Rusland’s angreb på Ukraine. Stabiliseringen har givet et flot løft i kursniveauet på de fleste vigtige børser i Vestlandene i juli måned. Investorer og professionelle folk i finanssektoren begynder at se frem igennem tågen mod den næste fase, der vil begynde, når der på ny kommer fred i Ukraine og et mere normalt forløb skal i gang.

Udfaldet ser ud til at indebære en tæt tilknytning af Ukraine til EU, men Ruslands erobringer i Donbas-området synes at være et faktum. I de kommende år vil få personer frivilligt ønske sig en status som russiske statsborgere, så det hele kan formentlig med tiden løse sig af sig selv – når Putins’ FSB-styre til sidst bliver tvunget væk fra magten i Kreml. Vestblokken er vågnet op og vil ikke længere samarbejde med Rusland. Realistisk set er et nyt Jerntæppe sat op ved Rusland’s grænser.

Ukraine skal sikres mod ny russisk aggression ved vestlige garantier og tilstedeværelse med baser. Det næste åbne spil vil dreje sig om fremtiden for Belarus og i en anden forstand om Ungarn’s interne forhold og stilling i EU. Spændingerne vil ikke være overstået men flyttes mod nordvest.

Den mest stringente afslutning på Ruslands overfald af Ukraine vil være et russisk sammenbrud ved fronten og/eller et militærkup. En sådant forløb skal fremtvinges og kommer næppe af sig selv. Spørgsmålet er hvornår og hvordan.

Hvis Putin vil overleve er det nødvendigt at afslutte felttoget inden pendulet på kamppladsen svinger baglæns. Et udspil fra russisk side om våbenstilstand og fredsforhandlinger kan derfor være på vej her i august.

Stabilisering – sund fornuft vil vende tilbage

Udsigt til fred og nedtrapning af konflikten vil give plads for sund fornuft i tænkningen, idet frygt og panik vil blive reduceret. EU har udvist større operationel handlekraft end tidligere, men den politisk-administrative svaghed fremtræder tydeligt. Ruslands styrke skyldes vores svaghed.

Økonomisk er udfordringen høj inflation, som truer med at udvikle sig til økonomisk nedgang, recession. Købekraften ædes op, og ingen tør foretage store dispositioner. Tidsfaktoren er afgørende for at afværge en virkelig recession. Forløbet igennem andet halvår vil blive udslagsgivende.

Udviklingen er endnu ikke kommet ud af kontrol. Det er vigtigt, at inflationen snart topper, så det kan give håb om fornyet stabilitet – om end på et højere niveau end tidligere. Start på en pris-lønspiral skal forhindres.

Hvis der går hul på en åben kamp i samfundet om salgspriserne på varer/services og lønarbejde er det slut med 40 års borgfred med lav inflation og ekstremt lave rente. Staten optræder hele tiden som forligsmand og rundhåndet Storebror med tilskud af penge for at holde sammen på det hele.

Centralbankerne spiller ikke førsteviolin

Medierne og finanssektorens folk fokuserer gevaldigt på centralbankernes stramning af pengepolitikken med renteforhøjelser. Det er dels udtryk for traditionsbetinget underdanighed for autoriteter og dels storytelling omkring det ekstremt høje kursniveau for IT-eventyraktierne i USA.

Det høje afkast på aktier har haft sit centrum her. Som seriøs forvalter kan man jo ikke bare sige, at man fulgte med strømmen og kastede sig ind i store satsninger til ekstreme priser uden en ”god forklaring”. Argumentet for IT-boom’et har gang på gang været anført som kombinationen af høj vækst i disse fremtidsorienterede selskaber og ekstrem lav rente. En slags superaktiecocktail. Renten har imidlertid sjældent nogen betydning for selskaberne selv, da de ikke er finansieret af lån. Nej, Nej, det er investorernes adfærd, som påstås at være rentefølsom! De ser altså 30-40 år frem i disse dynamiske firmaer, som er mere påvirket af en ukendt udvikling end andre firmaer!

For mig at se er det en søforklaring. Ærværdige firmaers porteføljeforvaltere har – og er – med på de store bølger i bestræbelsen for at opnå et højt afkast. Der er ingen vej udenom, og afhængighedsforholdet gør det svært at drosle ned igen. Konsekvensen ser derfor ud til at blive en form for fastlåst satsning på chancen for et IT-rebound, som dog næppe vil indtræffe før om 3-5 år. Jeg forventer nemlig, at NASDAQ indekset (12.369) vil holde sig svævende rundt 10.000 +/-10 pct. i de kommende år. Til gengæld undgår vi en IT-børskollaps.

USA’s centralbank Federal Reserve Bank har førerrollen i global pengepolitik. ECB er ny og ung i sin rolle. EU har en stærkere økonomi end USA, og vi ligger cyklisk 6-12 måneder efter USA i økonomisk forløb. Opretholdelse af tilliden til Dollar som verdens førende reservevaluta er det afgørende punkt for Fed. Opgaven er samtidig tæt knyttet til at sikre billig finansiering af USA’s enorme statsgæld. Verdens største låntager styrer renten – og jo lavere rente des bedre! Økonomi og politik er ikke så indviklet.

Fed søger at fremstå ansvarlig og seriøs i den nye opgave med at få nedbragt inflationen, men det er bragesnak. Rentevåbnet vil ikke blive taget offensivt i brug for at knække inflationen. Too little, too late. Fed er bagefter og må prøve at tilpasse sig virkelighedens økonomiske forhold uden at dirigere slaget. For pænt skal det jo se ud.

Lavere inflation kan forhindre recession

Perspektivet synes at være et toppunkt for inflationen i Q3. Opgaven består i at holde håbet om en sådan udvikling med et knæk oppe, så der ikke kommer gang i lønpres og dermed start på en pris-lønspiral. Midlertidige vanskeligheder? Et knæk i prisen på råolie og naturgas kan blive vendepunktet. Derfor er fred i Ukraine vigtig – også for Vestlandene.

Aftagende inflation vil bremse udhulingen af reallønnen og dermed presset for at hæve lønningerne.

Sammen med fornyet håb om en fredelig fælles fremtid vil det kunne sætte skub i aktiviteten igen.

To økonomiske forhold er vigtige men blev sat på pause af Ukraine-krigen. Forud for det russiske angreb var vi i gang med et opsving efter de to år med Corona-afbræk. De akkumulerede behov og virkelysten var i færd med at blive realiseret, og væksten i 2022 tegnede til at blive robust med ca. +4 pct. i et ensartet tempo i de vigtigste lande.

Når Ukraine-forskrækkelsen har lagt sig og der er blevet gennemført en række sikkerhedsmæssige foranstaltninger omkring især energitilførsel, så skal der på ny gang i hjulene.

Det andet punkt er forholdene omkring formuer (fast ejendom og aktier) og likviditet/gæld. Her er der god styrke. De private aktører har god økonomi. Det svage punkt her vil først blive ramt, hvis priserne på fast ejendom begynder at falde og passerer mere end -10 pct. Indtil det punkt holder bukserne. Renteniveauet har også stor betydning, men her er der også en rimelig bremselængde. Det egentligt svage punkt er forholdene for det store kollektiv, Staten. Ingen tør tænke det problem til ende, så det lader vi også bare ligge.

Konklusion

Ophør eller langstrakt krig i Ukraine er det afgørende punkt. Jo mere tydelig vestlig opbakning til Ukraine des hurtigere stop for Rusland’s krigsførelse. Etablering af fred og nye grænser vil kunne standse den lammelse og negative økonomiske udvikling, som udfolder sig. Alle parter i dette forløb har tiden imod sig, men en permanent løsning bliver svær at forhandle på plads. Mindre må gøre det.

Se hele artiklen på EuroInvestor