Dette er en glemt, men interessant aktie – Cloetta

af | apr 7, 2021

Guld ligger ikke på gaden i det hektiske og overfyldte aktiemarked. Som investor er man nødt til at påtage sig en risiko ved at lede efter oversete perler eller at satse på overreaktioner ved kursfald.

Man kan også give op og blive passiv investor ved at købe en indeksvægtet portefølje, men her skal man så lige træffe et valg om hvilket marked dette indeks så skal dække.

I den første kategori drejer det sig om at opdage en attraktiv aktieplaceringsmulighed før andre og/eller at analysere sig frem til en afvigende (mere positiv) vurdering af det pågældende selskabs upside potentiale end den generelle opfattelse i markedet. Der skal være et positiv grundlag før man køber. Hvis man bare mener det samme som alle andre, må man flyde med strømmen i udvalgte aktier eller indeks, og det er naturligvis helt i orden – man skal blot forstå sin egen situation som medløber: det gælder om at hurtigt at hoppe ud, når skuden begynder at krænge for der er tusindvis af andre personer og i særdeleshed forvaltere, som lever efter den samme opskrift.

Cloetta er i min optik en aktie, som nærmest er rangeret ud på et sidespor og har mistet investor-interesse. Samtidig rummer forretningen et stort potentiale for positiv udvikling, og ledelsen ser ud til at tage fat med en bred indsats for at genskabe dynamikken og forbedre indtjeningen. Om 3-5 år kan Cloetta have løftet sig op på et helt andet niveau og dermed atter blive ombejlet af investorerne.

Se hele artiklen på EuroInvestor