Det ligner en nedsmeltning for denne valuta

af | dec 15, 2021

Enhver epoke har sin mærkværdighed. I finansmarkedet udfører valutamarkedet en funktion som ”lever”.

Det er et afgørende organ for stofskiftet og til afgiftning af skadelige stoffer, men kendskabet til leverens bidrag til kroppens velbefindende er fortsat begrænset.

Med forbehold for mit eget beskedne kendskab til leveren, vil jeg tillade mig at påstå, at valutamarkedet i sin funktion udfører denne type af opgaver i økonomien.

Hvis der opstår store skævheder og uventede udviklingsforløb, vil valutakurserne meget hurtigt blive påvirket – og her træder markedsøkonomiens evne til at genfinde balancen i kraft.

I disse måneder udfolder et sådant sjældent drama sig i Tyrkiet, hvor landets Lira er i frit fald. Økonomien oplever en rystelse, som rækker helt ud til den enkelte borger. Det ligner en nedsmeltning.

Valutakurspolitik er et følsomt punkt. Derfor har selv store nationer og Euroland som union ikke nogen klar linje på dette punkt. Man ønsker at have frie hænder ved ikke på forhånd at opstille måltal, som man kan blive holdt fast på og dermed presset til at justere den økonomiske og pengepolitiske linje.

Valutaspørgsmål er vore dages økonomisk-politiske tabu, altså et helligt område som ingen vil fastsætte regler for. Det er her den åbne dør findes – sikkerhedsventilen.

Vi har levet i en lang fase med dollar som verdens afgørende reservevaluta. Den begyndte i 1945 og er blevet fastholdt trods positiv økonomisk og politisk udvikling med dannelse af EU og Japan som en stærk nation. Med murens fald og Østblokkens sammenbrud fik dollar fornyet og udvidet betydning.

De nye, åbne landes folk ville have dollar. Men enhver reservevaluta lider under en indbygget selvdestruktiv mekanisme, og den situation er USA havnet i. Valutaens værdi bliver overvurderet og belaster landets økonomiske styrke.

Der er imidlertid forlænget spilletid for dollaræraen, idet hverken EU eller Kina som nye økonomiske stormagter har vist operationel virkelyst og handlekraft. USA fastholder med Pax Americana sin stilling som verdens absolutte supermagt.

Verden er forhåbentlig på vej mod en anden struktur uden fokus på stormagtsdrømme og politiske projekter men fremme af vækstkraften nedefra i de enkelte lande. Så godt går det dog næppe.

De store valutakryds

Generelt er reglen på valutamarkedet, at der hersker god stabilitet. De vigtige lande søger at undgå aktiv brug af valutakurspolitik, fx en løbende uofficiel devaluering for at forbedre konkurrenceevnen.

Tommelfingerreglen er derfor, at valutamarkedet i udgangspunktet må formodes at være ”kedeligt” – indtil der muligvis indtræffer spektakulære afbræk eller lanceres udspil fra regeringens side i et stort land. Her er Kina den nye aktør, som rører på sig.

Se hele artiklen på EuroInvestor