Vestlandene er omtalt i to artikler for henholdvis USA og Europa. Vægtmæssigt har USA oparbejdet en voldsom overvægt i kraft af boom’et for IT-orienterede selskaber. I lighed med Europa er der mere sund fornuft i markedsværdierne ude i resten af verden, der ikke kan betegnes som overkøbt og i vid udstrækning slet ikke er blevet trukket med ind i det amerikanske opkapitaliseringsforløb.
Overordnet set har Emerging Markets været inde i en fase med lav interesse fra investorernes (udlandets) side. I Corona-tiden er risikoaversionen vokset omkring placering i fremmedartede lande.
Ud over Emerging Markets omfatter ”Resten af verden” også modne industrilande som Japan, Canada og Australien. Et særpræget marked som Rusland med sin egen politisk-økonomiske risiko vil jeg slet ikke gøre mig klog på. Det er en petroøkonomi. Carlsberg’s store eksponering i landet er den vigtigste vinkel for danske investorer – ud over at kunne tiltrække sig guldgravere og risk lovers.
Udsigt til ny økonomisk fremgang i Emerging Markets
Verden er ved at komme til hægterne igen, men Corona vil formentlig føre til langvarige påvirkninger af mere isoleret art i form af situationer med lokale afbræk i de mere velstillede lande. Tredje verdenslande med dårlige sundhedssystemer og lav boligstandard kan få et mere langstrakt Corona-forløb. Her håndteres epidemien ud fra de til rådighed værende ressourcers hårde begrænsninger. Livet skal gå videre.
Vækstmæssigt er der udsigt til pæn fremgang i næsten alle lande. Efterspørgslen i eksporten tegner godt, og hvis mit gæt om en svækkelse af dollar mod euro og yen er korrekt, vil der opstå et ekstra skub til konkurrenceevnen og indtjeningen. Disse lande har generelt koblet deres nationale valuta direkte eller tæt sammen med dollar.
Selskabernes indtjening tegner til at udvise en positiv udvikling baseret på fornyet vækst og øget eksport. Det samme gælder for råvareorienterede selskaber, fx Brasilien. Olieeksporterende lande har også udsigt til forbedring af deres indkomstgrundlag, som ofte er en såkaldt mono-økonomi.
Renteniveauet i USA har betydning som følge af valutaopkoblingen. Her er der udsigt til et højere niveau men formentlig ved en langsom proces, da Federal Reserve vil søge at bremse tempoet opad.
Generelt er Emerging Markets eksponeret over for til-/fragang af udenlandsk kapital. Ekstra penge vejer relativt tungt i forhold til det pågældende lands egen indre økonomi. Impulsen, som kan rykke aktiemarkedet og sætte ekstra skub i væksten, kommer ofte fra flow’et af fremmed kapital.
På det punkt vejer risikovurderingen tungt. Det gælder vel endnu mere i disse år med et uhyre lavt renteniveau. Situationen indebærer, at betalingen for risikopræmien har uforholdsmæssig stor vægt i det samlede afkastkrav. I en sådan situation vil risikopræmien i Vestlande tendere til at blive konkurreret ned i størrelse, men det samme mener jeg ikke man kan påstå er sket i Emerging Markets. Der er ikke en overflod af cash, som leder efter afkast. På det punkt burde der være udsigt til mere gunstige markedsvilkår, hvilket peger i retning af grundlag for højere aktiekurser (øget risikovillighed).
Positive feedback loop kan derfor blive en vigtig faktor til at sætte skub i en opadgående trend i aktiemarkederne i Emerging Markets, altså en form for selvforstærkende magnetisme som kan tiltrække flere nye penge, når der først har vist sig et faktisk godt afkast. Der kræves ”proven performance” i markeder med lavt kendskab blandt eksterne investorer. Ellers vil investorerne næppe tage fat på et tidligt tidspunkt men vente på en mere sikker positiv trend.
Skal man satse på lande eller selskaber
Som investor skal man generelt fokusere på de enkelte selskabers forretningsmæssige værdi og udviklingsmulighed. Reglen er dog mindre brugbar, hvis man ønsker at satse på en bred og langsigtet positiv udvikling i Emerging Markets eller udvalgte lande med ekstra stort potentiale. Det samme gælder for satsninger rettet mod udvalgte produkter, fx olie og energi. Så må man satse på de udvalgte lande, geografiske regioner eller brancher.
Hvor vidt man så vil benytte sig af low-cost produkter i form af ETF’er afhænger af ens vurdering af risikoen ved disse avancerede mellemled og (normalt) en ulempe ved skattemæssig opgørelse efter lagerprincippet.
Råvarelande
Hvis man ønsker at satse på udsigt til et nyt/langsigtet løft i priserne på råvarer kan lande med minedrift være interessante, fx Brasilien, Sydafrika og Australien. Rusland er også med i dette felt. Olie og energi er udpræget selskabsorienteret, men nationale statsolieselskaber er sjældent værd at bruge tid på for investorer fra andre lande. Statsmagten i landet kan let snuppe en stor del af gevinsten.
Landbrugs- og fødevarer er interessant som følge af stigende priser. Her er der imidlertid få placeringsmuligheder, og man må lede omhyggeligt efter enkelte selskabers aktier.
Emerging Markets
De nye vækstlande i Asien skal fremhæves som interessante på både kort og langt sigt. Sidstnævnte udgør den egentlige investeringscase, men det nugældende kursniveau forekommer at være attraktivt, så der er også på kort sigt mulighed for et højt afkast til næste år. Kursniveauets absolutte højde er afgørende for afkastpotentialet og tabsrisikoen nedad. Her forekommer markedsvilkårene at være gunstige for nye investorer.
Kina har sit eget forløb pga. den cementerede enevælde under det kommunistiske partis ramme. Den kinesiske model. Her er der indledt en forskydning af balancen i de hensyn og mål som forfølges i retning af udbredelse af eksplicitte doktriner for borgernes gode opførsel og livsførelse samtidig med at nyrige Tycoons er ”blevet anmodet” om at holde en lavere profil. Partiet skal stråle og stå i centrum. Det er udtryk for en ideologisk oprustning og markering, hvor national stolthed og egenart vel er temaet. Økonomisk peger det i retning af en form for pause i den indre vækstdynamik – samtidig med at der fortsat ønskes fremgang for at skaffe højere indkomster til alle.