Vi fremlægger undtagelsesvis en del af vores ugebrev til inspiration for alle interesserede. Tidsrammen for de konkrete udsigter rækker nu til ultimo maj. Årets første tre måneder har givet et pænt afkast trods en række negative stød: stigning i renterne hos Fed og ECB, Jo-Jo kursudsving i obligationer, fald i energipriserne, fortsat høj men trods alt vigende inflation, bankkrak i USA og Schweiz (vigtigst: Credit Suisse), voksende tegn på recession, prisfald på fast ejendom. Politisk er Ukraine-krigen i centrum. Kina’s regering søger at trylle Corona-koma’et væk ved at profilere sig mere udadtil (internationale samarbejdsaftaler, fredsplan for Ukraine, magtdemonstration over for Taiwan).
Samlet er der mere modvind end medvind, men uanset det er aktieafkastet (MSCI, som opgøres i USD) alligevel op med +7 pct. Investorerne – og især deres hjælpere af bankfolk (Pushers?) – er ukuelige optimister, men samtidig er de fokuserede på hele tiden at kunne påregne støtte fra venlig pengepolitik. Der satses på eksistens af en nødudgang i krisesituationer: ”The Greenspan Put”, altså at Fed/ECB altid vil holde hånden under markedet. Denne gang er truslen recession. Det udmønter sig i forventning om en kovending fra renteforhøjelser til nedsættelser. Everything goes.
Den samme form for blind tillid gælder aktørernes holdning over for markedets ”indre stemme”. IT-aktieboom’et opretholder derfor de ekstremt store børsværdier. Her fungerer den udbredte brug af passiv ”markedsvægtning” til at cementere en (potentiel) farlig struktur. Aktiemarkedet kører videre på benzindampene efter 25 års IT-optur. Det indebærer, at USA-aktierne dominerer det globale børsmarked med en vægtandel på ca. 60 pct. IT-firmaer udgør halvdelen heraf.
Kort sagt er aktørerne (investorer og forvaltere) fuldkommen tonedøve over for advarsler.
Perspektivet for de nærmest kommende måneder er efter min opfattelse: Indholdet i Q1 regnskaberne vil skuffe, inflationen vil ikke fortsætte nedad mod det ønskede gamle niveau på 1-2 pct. men bide sig fast højere oppe på formentlig 4-6 pct., energipriserne vil kravle opad igen (råolie 80-90 USD), Fed vil holde pause med sine renter, ECB er bagefter og vil hæve satserne med 1-2 pct. yderligere, obligationer vil atter opleve stigende renter (kurstab), ædelmetaller vil stige i pris og for alvor tiltrække investorer, fødevarer og industrielle råstoffer vil ikke falde i pris. Der må påregnes (politisk) uro i mange I-lande pga. voksende utilfredshed med reallønnens udhuling.
Krigen i Ukraine er den vigtigste uafklarede konflikt. Offensive tiltag må påregnes fra begge parters side, når foråret kommer. Formentlig vil udspillene ikke være placeret samme sted, og det kan indebære chancer/trusler. Fra ukrainsk side kan tilbagetrækning i april fra Bakhmut være relevant for at overlade slagmarken til russerne. Så må de fremvise grusomhederne over for medierne. Ved at udvise svaghed i dette frontafsnit kan man måske aflede opmærksomheden fra det fremstød, som må påregnes i maj. Ukraine må nemlig formodes at angribe de besatte områder i Syd mellem byerne Mariupol og Melitopol. Ideen vil være at afskære de russiske styrker i Sydvest og isolere dem ude på Krim.
Fra russisk side kan der derimod tænkes udført angreb i det nordøstlige område. En decideret militær sejr for en af parterne skal man næppe forvente som udfald – med mindre de russiske soldater gør oprør, så fronten kollapser. Tilsvarende kan der komme et kup i Kreml med udspil om fred fra en ny regering. Forløbet bliver næppe let og smertefrit men langt og voldsomt.
Tiden er ved at være løbet ud for at kunne indgå en fredsaftale, der ikke vil få store følgevirkninger for Putin-styret. De har overspillet kortene. Med andre ord er der ikke udsigt til en let overgang til fredelig sameksistens men et opbrud/sammenbrud i Rusland. Kina’s præsident Xi frygter Putin’s fremtid, da han kan se sig selv i dette billede. Xi har derfor travlt med at skabe fred for at redde Putin. Belarus må hurtigt forventes at havne i en kaotisk situation med indre uro og behov for en ny start, hvis/når Rusland forandres. Strukturen i verden vil blive forandret.
Aktiemæssigt peger det i retning af en ”hård opbremsning” i Q2. Der er brug for ny realisme. Til gengæld vil der åbne sig nye positive muligheder, når den russiske trussel standser/forsvinder. Balladepunktet er imidlertid, at et nyt økonomisk fredsopsving vil komme til at fokusere på store reale behov og derfor er der udsigt til varemangel og forstærket inflation (højere renteniveau).